Laboratoriekursus Biologi B-niveau - KVUC

Smitsomme sygdomme.
Blandt de parasitiske bakterier er de, som fremkalder smitsomme sygdomme, af særlig
betydning for mennesker og dyr. Deres farlighed beror ikke på, at de tager næring fra
patienten, men på at de producerer giftige affaldsstoffer, som frigøres, når bakterierne
dør. Giftene kaldes toxiner.
Visse bakterier (difteri-, stivkrampe- og dysenteribakterier) frembringer stærke gifte, som
kan angribe livsvigtige organer, som hjerte, nervesystem, nyrer osv. Hvis disse organers
funktion hæmmes eller ophører, kan det medføre patientens død. Tre timilliontedele af
en mL af difteribakteriens giftstof er nok til at dræbe et marsvin, eller sagt på en anden
måde, 3 mL er nok til at slå 10 millioner marsvin ihjel.
Andre sygdomsbakterier, og det gælder de
fleste, producerer gifte, som er væsentlig
svagere. Det gælder fx bakterier, der
fremkalder meningitis og tyfus. Til
gengæld kan disse bakterier formere sig
hurtigere.
Overførelse af sygdomsbakterier kaldes
smitte eller infektion. Fra infektionen til
sygdomsudbruddet går der som regel en
vis tid, inkubationstiden.
Værtsorganismen forsøger på forskellig
måde at bekæmpe bakterierne. Ædeceller
kan optage og uskadeliggøre bakterierne,
feber kan hæmme deres formering;
antistoffer kan uskadeliggøre bakterierne
og deres giftstoffer.
Figuren viser ind- og udgangsporte for infektion
Mikroskopiske svampe
Svampe findes også overalt på Jorden. I en kubikmeter luft kan der være flere millioner
svampesporer. Når sporerne lander på et passende næringsstof under fugtige forhold,
begynder de straks at vokse ved at nedbryde og udnytte den organiske føde.
Svampene er eukaryoter, dvs. de er udstyret med en cellekerne og med mitokondrier.
Til svampene hører også makroskopiske former som fx. champignon. Det er kun de
mikroskopiske svampeformer, som er behandlet i det følgende.
Svampenes celler er i almindelighed opbygget som lange, forgrenede tråde. De enkelte
tråde kaldes hyfer og netværket af hyfer betegnes som et mycelium. Væksten sker ved en
forlængelse af hyfespidserne og ved dannelse af sidegrene.
Hos nogle svampe findes der septa (skillevægge) i hyferne. Andre svampe er ikke opdelt
i enkeltceller, men består af et usepteret (udelt) mycelium. Svampe, der er opbygget af
hyfer og mycelium, betegnes som skimmelsvampe.
45