Laboratoriekursus Biologi B-niveau - KVUC

Stress
Teori
Stress (engelsk) er en tilstand, en person kan komme i fysisk og psykisk under påvirkning
af ydre faktorer, kaldet stressorer. Eksempler på stressorer er kvæstelser, kirurgiske indgreb,
forbrændinger, forgiftninger, overdrevent muskelarbejde, spænding, tvang og
angst. Stressorerne medfører ændringer i kroppens hormonproduktion - især fra
binyrerne.
Stress kan både have korttids- og langtidseffekter, der kan være såvel gavnlige som
skadelige. De umiddelbare stressvirkninger på kroppen er gavnlige i deres egentlige
sammenhæng, nemlig forberedelse af kroppen til en effektfuld reaktion. Denne »kamp
eller flugt reaktion« beror på virkningen af det sympatiske nervesystem og på frigivelsen
af såkaldte stresshormoner til blodbanen – især adrenalin.
Reaktionen passer godt til fysisk aktivitet, fx når en sprinter skal starte på banen. Men
når de fysiske stressvirkninger optræder gentagne gange og i situationer, hvor de ikke har
nogen egentlig mening, fx ved frustration og psykisk belastning, kan en persons fysiske
og psykiske helbred blive påvirket i forkert retning.
Nogle mennesker har større tendens end andre til stress-relaterede tilstande og sygdomme.
3) Formål
Formålet er at udsætte nogle forsøgspersoner for forskellige stressorer og måle det
autonome nervesystems reaktion herpå.
Ved forskellige sansepåvirkninger reagerer vores autonome nervesystem alt efter
påvirkningens art. Ved forskrækkelse, ophidselse og aktivitet øges reaktionen i den
sympatiske del, og vi vil svede mere.
Ved sansepåvirkninger, som vi "tager afstand fra", er opgivende overfor eller er
ligeglade med, kan der komme reaktioner i den parasympatiske del, og vi vil
svede mindre.
4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)
GSR-måler
Elektroder
Elektronisk dataopsamler (Multimeter af mærket Labquest)
Vi skal forsøge at måle stress-niveau med en GSR-måler.
GSR er en forkortelse for ”Galvanic Skin Resistens” og betyder elektrisk
hudmodstand i ohm. Med to elektroder, placeret på fingerspidserne, måler apparatet
den modstand, der er i huden. Hudmodstanden ændres med svedkirtlernes aktivitet.
Modstanden falder, når de er aktive. Ionerne i sveden nedsætter modstanden. Den
stiger, når de er inaktive.
Brug af GSR-monitor:
57