VVM Miljø - Vejdirektoratet

More documents

Recommendations

Info

K a p I t e l 1 - o V e R F l a d e V a n d 11. overfladevand I dette afsnit beskrives og vurderes forskellige påvirkninger af etablering af motorvej på områdets vandløb. der er ingen større søer i området, der vil blive påvirket af den nye motorvej. der er en del mindre småsøer og vandhuller i området. disse er nærmere beskrevet og vurderet i kapitel 8 - plante- og dyreliv. Vandløb i området udgøres af Regstrup Å samt tre mindre rørlagte vandløb. 11.1 metode Vurderingerne er dels udført med udgangspunkt i en beskrivelse af de eksisterende forhold, dels i forhold til de målsætninger, som recipienterne skal leve op til i henhold til Vandplanen og gældende kommuneplan. Beskrivelsen af de eksisterende forhold er udført på baggrund af tilgængelige kilder. de primære trykte kilder, der er anvendt i beskrivelsen af de eksisterende forhold, er: ■ holbæk Kommuneplan ■ Udkast til Vandplan for hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord ■ Vandløbsregulativ for Regstrup Å ■ Spildevandsplan for holbæk Kommune overfladerecipienterne er underlagt bestemmelser i miljømålsloven. Kommunerne har ansvar for, at overfladerecipienterne senest i 2015 opfylder målsætninger, som fastlægges i vandplanerne. da vandplanerne endnu ikke er endelig vedtaget, er der taget udgangspunkt i de målsætninger, der fremgår af den nuværende udgave, der har været i høring fra oktober 2010 til april 2011. 11.2 eksIsterende forhold overfladevand i området består af Regstrup Å samt 23 beskyttede mindre vandhuller (søer) beliggende inden for undersøgelseskorridoren. der er endvidere tre rørlagte mindre vandløb, der løber på tværs af Skovvejen, kortbilag 9. Regstrup Å løber videre til tuse Å-systemet, der udmunder i holbæk Fjord. Første natura 2000-område, på vandets videre vej til Kattegat, er Udby Vig ved mundingen af holbæk Fjord. Regstrup Å har i dag en god vandføring og er et vigtigt ørredvandløb både for så vidt angår gydning og opvækst af havørreder. Åen har gode selvreproducerende ørredbestande. nedstrøms Kobbel og Regstrup Å er tuse Å, der har væsentlig større bestande. her har tØS (tuse Å’s Ørredsammenslutning) lejet fiskeretten. tØS har kun lejet fiske- 50 retten her, da Regstrup og Kobbel Å ikke rummer samme væsentlige fiskebestande som i tuse Å. Regstrup Å er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 og omfattet af åbeskyttelseslinje. overfladerecipienter i undersøgelsesområdet hører til Vandplan for hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord. alle vandløb i hovedvandoplandet skal som hovedregel opnå mindst god økologisk tilstand. dog skal vandløb, der er udpegede som kunstige eller stærkt modificerede, opnå et godt økologisk potentiale. der er herunder redegjort for vandområdernes miljømål i forhold til områdets vandplan. Regstrup Å har miljømålet god økologisk tilstand med krav om dVFI faunaklasse 5. (dansk Vandløbs Fauna Indeks). dVFI er baseret på smådyrsfaunaen og har en skala fra 1 til 7, hvor 1 er det ringeste og 7 det bedste. af udkast til vandplan fremgår, at tidsfristen for målopfyldelse er udskudt for Regstrup Å. den nuværende tilstand i Regstrup Å ved Regstrup Å er det eneste åbne vandløb der krydser Skovvejen og fremtidige nye motorvej.
skæringen med Skovvejen er moderat med en faunaklasse 4. Vandløbet lever således ikke op til sin målsætning i dag. af udkast til Vandplan fremgår, at tidsfristen for målopfyldelse er udskudt for Regstrup Å til efter 2015. de tre rørlagte mindre vandløb er ikke målsat efter vandplanen. nord for Skovvejen inden for undersøgelseskorridoren findes tre § 3-beskyttede vandhuller og en del § 3-beskyttede vandhuller syd for vejen. disse vandhuller, der ikke er specifikt målsat i vandplanen, skal ifølge Vandrammedirektivet opfylde en god økologisk tilstand. derudover forudsætter Vandplan for hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord, at udløb for separat overfladevand som udgangspunkt skal forsynes med bassiner af passende størrelse for at tilbageholde bundfældelige stoffer. Bassinstørrelse skal dimensioneres efter vandområdets følsomhed samt omfanget af trafikbelastningen. 11.2.1 eksisterende afvandingsforhold Skovvejen afvandes i dag på flere forskellige måder. der anvendes på strækningen umiddelbart øst for Sdr. Jernløse tætte ledninger og grøfter, andre dele af strækningen afvandes til grøfter, mens andre dele igen afvandes ved nedsivning. området syd for Regstrup er et område med særlige drikkevandsinteresser, jf. kapitel 12 - grundvand. grundvandet fIGUr 11.1 eksisterende afvanding på Rute 23. langs hovedforslaget og alternativet er forholdsvist godt beskyttet, og det vurderes derfor, at der ikke skal tages særlige forholdsregler i forbindelse med afvanding af den nye motorvej til beskyttelse af drikkevandet. 11.3 vIrknInGer af lInjeførInGsforslaG I forbindelse med anlæg af en ny motorvej syd om Regstrup etableres et nyt tidssvarende afvandingssystem. Motorvejen afvandes til tætte ledninger, og der etableres regnvandsbassiner, hvorfra vejvandet ledes til recipienterne, der fortrinsvist er Regstrup Å og enkelte private vandløb. der er ingen større søer i området, der vil blive påvirket af den nye motorvej. 11.3.1 anlægsfasen hovedforslag og alternativ Regstrup Å bliver ikke direkte påvirket af anlægsarbejderne. arbejderne forventes at foregå i så stor afstand fra Regstrup Å, at der ikke er risiko for afstrømning af vand med opslæmmede stoffer fra blotlagte arealer. arbejdspladsarealer placeres ikke tæt på eller i nærheden Regstrup Å. der vil dog være forskellige anlægsaktiviteter i området omkring Regstrup Å og inden for dennes åbeskyttelseslinje (150 m), f.eks. anlægsarbejder på det eksisterende omkringliggende vejareal samt ved etablering af ny vejunderføring 51
Page 1 and 2: Rute 23 SKOVVEJEn SyD Om REgSTRup V
Page 3 and 4: Indhold 1. indledning 4 2. Sammenfa
Page 5 and 6: fIGUr 1.2 etape 2, Skovvejen, delst
Page 7 and 8: udpegninger i landskabet (jordbrugs
Page 9 and 10: Situationer 58 - 63 dB(a) 63 - 68 d
Page 11 and 12: K a p I t e l 2 - S a M M e n F a t
Page 13 and 14: fIGUr 3.2 hovedforslag med nye loka
Page 15 and 16: fIGUr 3.5 linjeføringsalternativer
Page 17 and 18: fase 2 - miljøvurdering på baggru
Page 19 and 20: dramstrup og i Sdr. Jernløse, ford
Page 21 and 22: 6.4 trafIksIkkerhed oG barrIereeffe
Page 23 and 24: fIGUr 7.2 Vest-øst gående geologi
Page 25 and 26: princip for brooverføring af holb
Page 27 and 28: K a p I t e l 7 - l a n d S K a B o
Page 29 and 30: For alle lokaliteter er der foretag
Page 31 and 32: esigtigede krybdyrlokaliteter K a p
Page 33 and 34: K a p I t e l 8 - p l a n t e - o g
Page 35 and 36: Spidssnudet frø. Foto erik dylmer.
Page 37 and 38: område Formål afværgeforanstaltn
Page 43 and 44: K a p I t e l 8 - p l a n t e - o g
Page 45 and 46: dramstrup med et velbevaret kulturm
Page 47 and 48: de arkæologiske forhold behandles
Page 49: påvirkning af byen med støj, foru
Page 53 and 54: K a p I t e l 1 - o V e R F l a d e
Page 55 and 56: grundvandsspejlet i magasinet ligge
Page 57 and 58: 13.2 vIrknInGer af lInjeførInGsfor
Page 59 and 60: K a p I t e l 1 3 - l U F t o g K l
Page 61 and 62: 13.3.2 driftsfase linjeføringen ti
Page 63 and 64: noRd2000. Beregningsmodellen, som f
Page 65 and 66: Bygningsanvendelse 2011 58 - 63 dB(
Page 67 and 68: 14.3.2 delstrækning 2 anlægsfasen
Page 69 and 70: fIGUr 14.2 Støjniveau for hovedfor
Page 71 and 72: lyspåvirkninger fra kørende biler
Page 73 and 74: at være problematisk set ud fra et
Page 75 and 76: K a p I t e l 1 6 - R Å S t o F F
Page 77 and 78: I 1966, inden grusgraven blev fyldt
Page 79 and 80: der er ikke identificeret eksistere
Page 81 and 82: nr. Fokustype Kort/flytfoto referen
Page 83 and 84: etableringen af broanlægget ved ho
Page 85 and 86: K a p I t e l 1 8 - M I l J Ø a F
Page 87 and 88: forurenet jord håndtering og melle
Page 89 and 90: 21. referencer ■ Kortlægning af
Page 110:
Vejdirektoratet har lokale kontorer
show all

VVM Miljø - Vejdirektoratet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?