VVM Miljø - Vejdirektoratet

More documents

Recommendations

Info

K a p I t e l 2 - S a M M e n F a t n I n g Plante- og dyreliv Forekomsten af plante- og dyreliv i undersøgelseskorridoren er beskrevet på grundlag af en række besigtigelser foretaget i 2010. Besigtigelserne er foretaget med fokus på en række beskyttede arter og naturområder. Registrerede arter af relevans dækker over to strengt beskyttede arter af padder, nemlig spidssnudet frø og stor vandsalamander, samt fire strengt beskyttede arter af flagermus: dværgflagermus, brunflagermus, troldflagermus og sydflagermus. disse seks arter befinder sig alle på habitatdirektivets bilag IV, hvilket bl.a. betyder, at arternes yngle- og rastepladser ikke må påvirkes negativt. Besigtigede naturområder omfatter arealer beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 samt sten- og jorddiger beskyttet af Museumslovens § 29. Ud af 44 besigtigede naturområder var blot tre i en god naturtilstand. Beskyttede arter og naturområder vil blive påvirket af den kommende motorvej. der er ikke væsentlige forskelle i de to linjeføringsforslags (hovedforslaget og alternativet) påvirkninger af omgivelserne. påvirkningerne drejer sig primært om forringelser af dyrenes spredningsmuligheder på tværs af motorvejen, herunder trafikdrab, samt ødelæggelse af leveområder. For at kompensere, eller helt at undgå, disse påvirkninger i deres fulde omfang er der foreslået krav om en række tiltag. disse tiltag/afværgeforanstaltninger sigter på, at beskyttede arter og naturområders livsvilkår, henholdsvis udstrækning, er den samme efter etablering af motorvej som før etablering. de væsentligste afværgeforanstaltninger, med hensyn til beskyttede padder, er etablering af rør under motorvejen, der giver mulighed for sikker passage for denne dyregruppe og andre mindre dyr. disse rørunderføringer suppleres med et mindre hegn, som leder dyrene mod hegnet. Som kompensation for paddernes øgede dødelighed ved etablering af motorvej og generelt dårligere spredningsmuligheder etableres der også nye vandhuller. For at imødekomme flagermusenes spredningsmuligheder i landskabet ved etablering af ny motorvej bliver flyveruter forsøgt sikret/forbedret ved ny beplantning. Beskyttede naturområder, der påvirkes 8 negativt, kompenseres ved etablering af nye naturområder, eksempelvis vandhuller. Både ved hovedforslaget og alternativet stilles der også forslag om etablering af en større faunapassage primært tiltænkt rådyr. Faunapassagen er tænkt som en kompensation for de generelt dårligere spredningsmuligheder i landskabet og kan benyttes af alle dyr. en række afværgeforanstaltninger har også som mål at mindske/undgå negative påvirkninger af beskyttede arter og naturområder i selve motorvejens anlægsfase. arkæologi og kulturarv de kulturhistoriske forhold i undersøgelseskorridoren omfatter en gravhøj ved nr. Jernløse, Vommevad bro over Regstrup Å, flere jord- og stendiger, bygninger, kirker med tilhørende byggelinjer og omgivelseszoner samt et udpeget kulturmiljø i dramstrup by. Begge forslag (hovedforslag og alternativ) vurderes at kunne påvirke de arkæologiske og kulturarvsmæssige forhold på en sammenlignelig måde, hvilket primært drejer sig om påvirkninger af jord- og stendiger. disse påvirkninger er irreversible, da digerne på visse strækninger gennembrydes. I forbindelse med en eventuel anlægsfase vil der blive foretaget arkæologiske forundersøgelser. friluftsliv og rekreative interesser området er præget af landsbyer og landbrug og der er ingen naturområder der benyttes i rekreativ henseende. de væsentligste interesser vurderes at ligge i områdets stier og cykelruter. Støj fra anlægsarbejder og trafik i driftsfasen er den primære påvirkning, der kan virke begrænsende for oplevelsesværdien i området. hertil kommer lys- og luftforurening. Under anlægsfasen kan det være nødvendigt med etablering af alternative cykelruter, men generelt vil cykelforholdene blive forbedret i driftsfasen ved etablering af cykelstier på lokalveje.
Situationer 58 - 63 dB(a) 63 - 68 dB(a) overfladevand overfladevand i området omfatter Regstrup Å samt 23 beskyttede vandhuller beliggende inden for undersøgelseskorridoren. der er endvidere tre rørlagte vandløb, der løber på tværs af Skovvejen. afledning af vejvand forventes at ske til Regstrup Å. Vandhullerne og de tre rørlagte vandløb forventes dermed ikke at blive påvirket. Regstrup Å har miljømålet god økologisk tilstand med krav om dVFI faunaklasse 5 (dansk Vandløbs Fauna Indeks). dVFI er baseret på smådyrsfaunaen og har en skala fra 1 til 7, hvor 1 er det ringeste og 7 det bedste. den nuværende tilstand i Regstrup Å ved skæringen med Skovvejen er moderat med en faunaklasse 4. Vandløbet lever således ikke op til sin målsætning. Vejvand fra den nye motorvej vil via regnvandsbassiner blive ledt til Regstrup Å. Regnvandsbassinerne fungerer som opmagasinering og bevirker, at vejvandet som oftest tilledes recipienten med et konstant flow. Bassinerne har desuden den egenskab, at partikler, herunder næringsstoffer og forurenende partikler, kan bundfælde inden udløb til recipient. Bassinerne forsynes tillige med olieudskiller. grundvand hele undersøgelseskorridoren er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser, hvilket vil sige, at kvaliteten af grundvandsressourcen ikke må forringes. det primære grundvandsmagasin er tilknyttet et stort kvartært sandmagasin, som overlejres af 20 til 40 m ler. Magasinet er beliggende umiddelbart over kalken. på baggrund af den store mængde ler over grundvandsmagasinet anses grundvandet for at være godt beskyttet i området. Under drift af en kommende motorvej er der ingen særlige forholdsregler i forbindelse med grundvand. Under anlægsfasen skal en række afværgeforanstaltninger derimod iværksættes. det drejer sig primært om tiltag, der mindsker risikoen for spild af forurenende stoffer, samt indarbejdelse af procedurer, som sikrer korrekt håndtering af overfladevand. 68 - 73 dB(a) K a p I t e l 2 - S a M M e n F a t n I n g > 73 dB(a) eksisterende forhold 2011 59 50 18 8 135 eksisterende forhold 2020 62 50 19 12 143 hovedforslaget 61 43 9 0 113 alternativet 62 50 6 0 118 opgørelse over støjbelastede boliger for eksisterende og fremtidige forhold. I alt luft opgraderingen af Rute 23 til motorvej vil betyde en væsentlig stigning i trafikken frem til 2020. det kan generelt forventes, at bilerne forurener mindre pr. kørt km på grund af skærpede krav til bilernes brændstofforbrug og forurening i 2020. den nye motorvej betyder dog, at hastigheden stiger fra 80 km/t i dag til 110 km/t i fremtiden. Øget hastighed betyder, alt andet lige, en øget udledning af luftforurenende stoffer og Co 2 . Samtidig øges trafikmængden. den samlede virkning er, trods skærpede krav til bilmotorer, at udledningen af luftforurenende stoffer og Co 2 er højere i 2020 end i 2010. I forhold til situationen i dag er det beregnet, at udledningerne stiger med 20-70 % frem til 2020. Udledningen af kulbrinter falder dog med ca. 10 %. Betragtes løsningen med den nye motorvej i 2020 i forhold til at bevare landevejen (0-alternativet), stiger udledningerne med ca. 40 %. denne stigning skyldes primært forskellen i hastighed på de to strækninger. Rute 23 forløber hovedsagelig i det åbne land, hvor kun få enkeltbebyggelser vil blive berørt. Beregningerne viser, at forureningsniveauet generelt er lavt. det er derfor vurderet, at der ikke vil være problemer med overholdelse af grænseværdier for luftforurening i 2020 for beboere langs ruten. Støj For at belyse de støjmæssige konsekvenser ved etableringen af etape 2 er der gennemført støjberegninger med støjbidrag fra motorvejen og tilgrænsende større veje. Resultatet af støjkortlægningen, opgjort som antallet af støjbelastede helårs- og fritidsboliger i de enkelte situationer, kan ses af nedenstående tabel. I tabellen er antallet af støjbelastede boliger opgjort i 5 dB intervaller. en bolig betragtes som støjbelastet, når støjniveauet overstiger 58 dB. overstiger støjniveauet 68 dB, betragtes boligen som stærkt støjbelastet. For hovedforslaget og alternativet er det forudsat, at der etableres en støjskærm ved Sdr. Jernsløse. 9
Page 1 and 2: Rute 23 SKOVVEJEn SyD Om REgSTRup V
Page 3 and 4: Indhold 1. indledning 4 2. Sammenfa
Page 5 and 6: fIGUr 1.2 etape 2, Skovvejen, delst
Page 7: udpegninger i landskabet (jordbrugs
Page 11 and 12: K a p I t e l 2 - S a M M e n F a t
Page 13 and 14: fIGUr 3.2 hovedforslag med nye loka
Page 15 and 16: fIGUr 3.5 linjeføringsalternativer
Page 17 and 18: fase 2 - miljøvurdering på baggru
Page 19 and 20: dramstrup og i Sdr. Jernløse, ford
Page 21 and 22: 6.4 trafIksIkkerhed oG barrIereeffe
Page 23 and 24: fIGUr 7.2 Vest-øst gående geologi
Page 25 and 26: princip for brooverføring af holb
Page 27 and 28: K a p I t e l 7 - l a n d S K a B o
Page 29 and 30: For alle lokaliteter er der foretag
Page 31 and 32: esigtigede krybdyrlokaliteter K a p
Page 33 and 34: K a p I t e l 8 - p l a n t e - o g
Page 35 and 36: Spidssnudet frø. Foto erik dylmer.
Page 37 and 38: område Formål afværgeforanstaltn
Page 43 and 44: K a p I t e l 8 - p l a n t e - o g
Page 45 and 46: dramstrup med et velbevaret kulturm
Page 47 and 48: de arkæologiske forhold behandles
Page 49 and 50: påvirkning af byen med støj, foru
Page 51 and 52: skæringen med Skovvejen er moderat
Page 53 and 54: K a p I t e l 1 - o V e R F l a d e
Page 55 and 56: grundvandsspejlet i magasinet ligge
Page 57 and 58: 13.2 vIrknInGer af lInjeførInGsfor
Page 59 and 60:
K a p I t e l 1 3 - l U F t o g K l
Page 61 and 62:
13.3.2 driftsfase linjeføringen ti
Page 63 and 64:
noRd2000. Beregningsmodellen, som f
Page 65 and 66:
Bygningsanvendelse 2011 58 - 63 dB(
Page 67 and 68:
14.3.2 delstrækning 2 anlægsfasen
Page 69 and 70:
fIGUr 14.2 Støjniveau for hovedfor
Page 71 and 72:
lyspåvirkninger fra kørende biler
Page 73 and 74:
at være problematisk set ud fra et
Page 75 and 76:
K a p I t e l 1 6 - R Å S t o F F
Page 77 and 78:
I 1966, inden grusgraven blev fyldt
Page 79 and 80:
der er ikke identificeret eksistere
Page 81 and 82:
nr. Fokustype Kort/flytfoto referen
Page 83 and 84:
etableringen af broanlægget ved ho
Page 85 and 86:
K a p I t e l 1 8 - M I l J Ø a F
Page 87 and 88:
forurenet jord håndtering og melle
Page 89 and 90:
21. referencer ■ Kortlægning af
Page 110:
Vejdirektoratet har lokale kontorer
show all

VVM Miljø - Vejdirektoratet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?