Vejledning om lovkvalitet - Justitsministeriet - Publikationer

Bilag
244
Vejledning om konsekvensanalyser
1.4. Hvornår skal konsekvensvurderinger udarbejdes?
Konsekvensvurderingerne kan med fordel anvendes som et redskab internt
i ressortministeriet ved udarbejdelse af lovforslag.
Her kan konsekvensvurderingerne bidrage til at identificere, om forslag
kan have evt. uønskede konsekvenser. Dermed kan konsekvensvurderingen
medvirke til at styrke vurderingen af, om der bør fremsættes et lovforslag
eller ej, om et lovforslag eller et udkast til bekendtgørelse bør ændres,
eller om der er alternativer til traditionel lovgivning. Brugen af konsekvensvurderinger
i den indledende fase i lovgivningsprocessen er dog
ikke obligatorisk.
Endvidere er der etableret den praksis, at der skal foretages en foreløbig
vurdering af konsekvenser i forbindelse med forberedelsen af regeringens
lovprogram. Det er således væsentligt, at formålet med og de forventede
effekter af en eventuel lovgivning formuleres på så tidligt et tidspunkt
som muligt.
Endelig følger det af Statsministeriets cirkulære, at der bør udarbejdes konsekvensvurderinger
til brug for bemærkningerne til lovforslag. Her fungerer
konsekvensvurderingen som en del af beslutningsgrundlaget ved behandlingen
af lovforslaget i folketinget.
Hvis der under folketingsbehandlingen af et lovforslag fremsættes ændringsforslag
af regeringen, bør ændringsforslaget så vidt muligt ledsages
af en revurdering af konsekvenserne, jf. Statsministeriets cirkulære, § 27.
1.5. Hvilke konsekvenser er væsentlige?
Det fremgår af Statsministeriets cirkulære, § 4 og 5, at bemærkningerne til
et lovforslag bør indeholde en vurdering af forslagets økonomiske og administrative
konsekvenser for den offentlige sektor.
For så vidt angår erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser, er det
præciseret i cirkulæret, at det kun er væsentlige konsekvenser af et lovforslag,
der skal opgøres jf. Statsministeriets cirkulære, § 6 og 7.
Det er ressortministeriet, som skønner, hvad der er væsentligt.
10