Vejledning om lovkvalitet - Justitsministeriet - Publikationer

2. Affattelse af lovforslag
mærkningerne, men derimod til, at der gives anvisning på, hvordan de forudsættes
løst.
Jævnligt opstår spørgsmålet om »lovgivning i bemærkningerne«. Det principielle
udgangspunkt er her klart: selve lovteksten bør så vidt muligt udformes på
en sådan måde, at alle retsspørgsmål løses her, således at bemærkningerne alene
har karakter af uddybning og præcisering af anvendte udtryk mv. Det forudsætter,
at den, der affatter lovforslaget, omhyggeligt og grundigt »tænker forslaget igennem«,
konstruerer praktiske eksempler, konfronterer dem med lovteksten og herefter
om fornødent tilpasser formuleringen, så den dækker.
For en realistisk betragtning kan dette udgangspunkt imidlertid ikke gælde
undtagelsesfrit. I visse tilfælde er det ikke praktisk muligt eller hensigtsmæssigt at
udforme en lovbestemmelse, der på én gang er præcis og samtidig dækkende i alle
henseender. Det gælder f.eks., hvis de spørgsmål, som bestemmelsen regulerer,
må løses ud fra en fl erhed af hensyn, der ikke lader sig beskrive nøjagtigt og udtømmende
i en lovtekst. Der kan f.eks. være tale om bemyndigelser til at dispensere
fra en lovs bestemmelser eller til at udstede påbud eller forbud mv.
I sådanne tilfælde må selve bestemmelsen ofte konstrueres som en skønsregel
(»hvis forholdene taler for det«, »under særlige omstændigheder« mv.), mens den
nærmere angivelse af de hensyn, der skal lægges vægt på, anføres i bemærkningerne.
Om bemyndigelser til at fastsætte generelle regler henvises til pkt. a nedenfor.
Sammenfattende kan det siges, at mens de almindelige bemærkninger har til
formål at give et overordnet – men dækkende – billede af de foreslåede ændringer,
har de specielle bemærkninger til formål så detaljeret og omhyggeligt som muligt
at give anvisninger på de enkelte spørgsmål, som lovforslagets bestemmelser kan
rejse.
Svarer en bestemmelse til gældende ret, bør dette oplyses i bemærkningerne. I
så fald vil omtalen ofte kunne være kortfattet.
I øvrigt må omfanget og karakteren af bemærkningerne selvsagt bero på indholdet af den pågældende
bestemmelse. Af bestemmelser, som i almindelighed forudsætter særligt fyldige bemærkninger,
kan fremhæves følgende:
a. Bestemmelser, der indeholder hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser mv.
Nedenfor under pkt. 4.3.4 er spørgsmålet om, i hvilket omfang administrationen bør bemyndiges til
at fastsætte nærmere regler ved bekendtgørelse, omtalt, herunder med angivelse af de hensyn, som i
almindelighed taler for og imod sådanne bemyndigelser.
At bemyndigelsen i selve lovteksten bør være så præcis som mulig, er en selvfølge, jf. pkt. 2.2.2
ovenfor.
Undertiden er det imidlertid en teknisk nødvendighed at affatte selve bemyndigelsesbestemmelsen
relativt bredt. Bl.a. i sådanne tilfælde er det vigtigt, at den nødvendige afgrænsning og præcisering af
bemyndigelsen i stedet angives i bemærkningerne.
Der bør således så udførligt som muligt redegøres for den påtænkte anvendelse af bemyndigelsen,
herunder for de hensyn, som der i den forbindelse skal lægges vægt på. Navnlig hvor ønsket om en
25