Vejledning om lovkvalitet - Justitsministeriet - Publikationer

4. Retlige grænser og almindelige retsprincipper
»Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på
grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social
oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.«
Bestemmelsen knytter sig til de andre regler i konventionen og har således ikke
karakter af et generelt forbud mod diskrimination. Forbuddet gælder alene inden
for områder, der er omfattet af konventionens øvrige bestemmelser (eller protokoller).
Bestemmelsen indeholder en ikke-udtømmende opregning af diskriminationsgrunde
og omfatter derfor i princippet enhver form for forskelsbehandling mellem
personer eller grupper af personer.
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at en forskelsbehandling
er diskriminatorisk – og dermed i strid med artikel 14 – hvis den
ikke er objektivt og sagligt begrundet. Heri ligger omvendt, at forskelsbehandling
er lovlig, hvis den varetager et anerkendelsesværdigt formål, og der er proportionalitet
mellem det anvendte middel og det formål, der søges realiseret.
Fastsættelse af regler, hvor der f.eks. stilles krav om statsborgerskab, eller hvor
der på anden måde gøres forskel mellem persongrupper som betingelse for at udøve
et erhverv, opnå en økonomisk ydelse, få adgang til boliger eller lignende, kan
rejse spørgsmål i forhold til forbuddet mod diskrimination. I sådanne tilfælde er
det derfor nødvendigt at overveje, om den pågældende forskelsbehandling varetager
et anerkendelsesværdigt og sagligt formål, og om den er mere indgribende,
end formålet nødvendiggør.
4.3. Almindelige retsprincipper.
4.3.1. Indledende bemærkninger.
For en principiel betragtning er lovgivningsmagten berettiget til alt, som den ikke
er retligt afskåret fra, jf. ovenfor pkt. 4.1.
I praksis udnytter lovgivningsmagten imidlertid ikke sin kompetence fuldt ud.
Der har således udviklet sig visse almindelige grundsætninger – begrundet i principielle
og praktiske hensyn – som lovgivningsmagten i almindelighed har fundet
at burde udvise særlig opmærksomhed over for.
Nedenfor omtales nogle af de grundsætninger, som har vist sig at være af særlig
betydning. Det drejer sig dels om principper, der bygger på grundloven (pkt. 4.3.2),
dels om principper, der angår tilbagevirkende kraft (pkt. 4.3.3), bemyndigelser til
administrationen (pkt. 4.3.4), regulering af uskrevne retsområder (pkt. 4.3.5), forholdet
til centrale tværgående love og retsgrundsætninger (pkt. 4.3.6), regeludstedelse
i forhold til kommunerne mv. (pkt. 4.3.7), tilbagekaldelse af autorisationer
37