Vejledning om lovkvalitet - Justitsministeriet - Publikationer

4. Retlige grænser og almindelige retsprincipper
vige det anviste niveau. Det må i den forbindelse også komme i betragtning, om der er tale om et
område, hvor straffen allerede fastsættes efter mere takstmæssige principper.
Det anførte er under alle omstændigheder ikke til hinder for, at lovgivningsmagten, f.eks. i
forbindelse med strafferammeændringer, mere generelt angiver, at der tilsigtes en skærpelse/formildelse
i strafudmålingen, og i den forbindelse eventuelt anviser et udgangspunkt herfor.
De nævnte betragtninger vedrører forholdet mellem domstolene og lovgivningsmagten. Et særligt
spørgsmål om forholdet mellem domstolene og forvaltningen rejser de såkaldte endelighedsbestemmelser,
dvs. bestemmelser om, at forvaltningens afgørelser ikke kan indbringes for anden
myndighed, herunder domstolene. Selv om sådanne bestemmelser ikke kan anses for grundlovsstridige,
kan de give anledning til vanskelige spørgsmål i forhold til grundlovens § 3 og navnlig §
63 om domstolenes ret til at »påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser«. De
ses ikke at være anvendt i senere års lovgivningspraksis og bør i almindelighed heller ikke fremover
forekomme.
• Efter grundlovens § 72 er boligen ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse
af breve og andre papirer samt brud på post, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvis ingen lov
hjemler en særegen undtagelse, kun ske efter retskendelse.
Bestemmelsen regulerer umiddelbart alene spørgsmålet om, hvorvidt der skal indhentes retskendelse,
før der foretages husundersøgelser mv.
Princippet om boligens ukrænkelighed indebærer imidlertid, at det i hvert enkelt tilfælde nøje
bør overvejes, om det overhovedet er nødvendigt – med eller uden retskendelse – at tillægge offentlige
myndigheder adgang til privat ejendom. Det bør i den forbindelse undersøges, om andre
og mindre indgribende kontrolforanstaltninger kan anses for tilstrækkelige.
Hvis der er behov for en sådan adgang, bør omfanget heraf begrænses mest muligt. Det kan
f.eks. ske ved, at der alene gives adgang til forretningslokaler, mens private boliger holdes uden
for.
Om spørgsmålet om retskendelse kan bl.a. henvises til Retssikkerhedskommissionens betænkning
nr. 1428/2003, side 105, hvoraf det bl.a. fremgår, at spørgsmålet om, hvorvidt der i givet fald
skal gælde krav om retskendelse, bl.a. bør bero på, om der er noget for domstolene at tage stilling
til. På den baggrund bør der i sædvanlige kontrolbestemmelser, der giver hjemmel til stikprøveundersøgelser
mv., normalt ske fravigelse af kravet om retskendelse. En sådan fravigelse bør fremgå
udtrykkeligt af lovteksten (»uden retskendelse«).
Der stilles særlige krav til lovbemærkningerne til bestemmelser om husundersøgelse
mv. Herom henvises til pkt. 2.3.5.b ovenfor.
4.3.3. Tilbagevirkende kraft.
Grundlovens § 22 indeholder følgende bestemmelse om loves ikrafttræden og
kundgørelse:
»§ 22. Et af Folketinget vedtaget lovforslag får lovkraft, når det senest 30 dage efter den endelige
vedtagelse stadfæstes af kongen. Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.«
For at afgøre, hvilket tidspunkt lovgivningsmagten kan fastsætte for en lovs ikrafttræden,
kan det være hensigtsmæssigt at sondre mellem to problemstillinger:
39