Vejledning om lovkvalitet - Justitsministeriet - Publikationer

4. Retlige grænser og almindelige retsprincipper
4.3.9. Udpantningsret.
Mener det offentlige, at der består et pengekrav over for private, er udgangspunktet
– hvis den pågældende ikke betaler frivilligt – at kravet må gøres gældende ved
de almindelige domstole efter retsplejelovens regler. Dommen kan herefter, hvis
den ikke opfyldes frivilligt, danne grundlag for udlæg i fogedretten.
Undertiden tillægges der i lovgivningen offentlige myndigheder udpantningsret.
Det betyder, at myndigheden ikke behøver at få dom for sit krav, men kan
foretage udlæg umiddelbart.
Udpantningsret er en ordning, der er administrativt hensigtsmæssig for det offentlige
og billig for den pågældende borger. Heri ligger imidlertid også, at der i
almindelighed foretages en væsentlig mere summarisk prøvelse af kravets berettigelse
end under en civil retssag ved de almindelige domstole.
Af retssikkerhedsmæssige grunde bør udpantningsret derfor normalt alene tillægges
offentlige myndigheder for så vidt angår krav, som på forhånd kun undtagelsesvis
må forventes at give anledning til bevismæssige eller retlige tvister.
En række krav er tillagt udpantningsret i medfør af udpantningsloven (lovbekendtgørelse
nr. 774 af 18. november 1986). Det kan imidlertid i visse tilfælde
give anledning til tvivl, om et krav må anses for omfattet af udpantningsloven. I
sådanne tilfælde kan det overvejes i loven at medtage en udtrykkelig bestemmelse
om udpantningsret for kravet, hvis forudsætningerne for at tillægge kravet udpantningsret
i øvrigt er opfyldt.
Udpantningsret bør som altovervejende hovedregel ikke tillægges private.
4.3.10. Administrative tvangsbøder.
Efter retsplejelovens § 997, stk. 3, kan der i domme, hvorved nogen tilpligtes at
opfylde en forpligtelse mod det offentlige, som tvangsmiddel fastsættes en fortløbende
bøde, der tilfalder statskassen (tvangsbøder).
Undertiden opstår der spørgsmål om i lovgivningen at indsætte bestemmelser
om administrative tvangsbøder, dvs. tvangsbøder, som ikke pålægges af domstolene,
men af forvaltningen.
Sådanne bøder kan ofte opfattes som en straf, og de er ikke omgærdet af samme
retssikkerhedsgarantier som tvangsbøder pålagt af domstolene. Der bør derfor
kun gives hjemmel til administrative tvangsbøder, såfremt der foreligger et helt
særligt behov for effektiv kontrol og håndhævelse på det pågældende område.
Også andre forhold må komme i betragtning, herunder hvor let konstaterbare de
forhold, der udløser tvangsbøderne, er.
4.3.11. Særligt om straffebestemmelser.
I mange lovforslag er der spørgsmål om at indsætte bestemmelser om straf for
overtrædelse af lovens regler.
45