Vejledning om lovkvalitet - Justitsministeriet - Publikationer

Vejledning om lovkvalitet
almindelighed være så gennemarbejdet fra fagministeriernes side, at det fremtræder som det pågældende
ministeriums endelige opfattelse af, hvordan lovforslaget skal udformes.
Rejser et lovforslag efter fagministeriets egen opfattelse mere vanskelige spørgsmål om forholdet
til f.eks. grundloven, EU-retten eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, bør disse
spørgsmål i almindelighed forelægges særskilt for Justitsministeriet. Forelæggelsen bør ske så tidligt,
at disse spørgsmål kan være afklaret inden den lovtekniske gennemgang. Er dette ikke muligt, bør
fagministeriet i forbindelse med oversendelsen til lovteknisk gennemgang pege på særlige spørgsmål
af den nævnte karakter, som ministeriet selv er opmærksom på.
En tilsvarende forelæggelse bør efter omstændighederne ske, hvis et lovforslag rejser spørgsmål i
forhold til almindelige retsprincipper, jf. herved pkt. 4.3 ovenfor.
Det tilføjes, at Justitsministeriet i almindelighed ikke har detaljeret kendskab til
de retsområder, som fagministeriernes lovforslag vedrører, og Justitsministeriets
gennemgang af lovforslagene sker ofte under et meget betydeligt tidspres.
Det må på den baggrund understreges, at det i første række er fagministeriernes
ansvar at sikre, at lovgivningen har den fornødne kvalitet. Velfungerende og gennemtænkt
lovgivning kan kun opnås, såfremt der er den fornødne lovtekniske
sagkundskab til stede »ved kilden«, dvs. i de ministerier, der udarbejder lovforslagene.
Det er derfor vigtigt, at de lovtekniske enheder, som er oprettet i disse ministerier,
har de ressourcer, som er nødvendige for at løse denne opgave.
5.6.3. Forelæggelse for Europa-Kommissionen mv.
EF-Traktaten og fl ere direktiver indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne
på nærmere angivne områder skal høre Europa-Kommissionen, før de udsteder
nationale regler. Er et lovforslag omfattet af en høringsforskrift, bør dette angives
i bemærkningerne, og der bør redegøres for den foretagne høring.
Et lovforslag bør i almindelighed ikke fremsættes, før en høring er gennemført
i overensstemmelse med den pågældende høringsforskrift. Hvis det fi ndes nødvendigt
at fremsætte et lovforslag, inden høringsproceduren er gennemført, bør
der redegøres for baggrunden herfor. Det kan i denne situation være hensigtsmæssigt
at undlade at fastsætte lovens ikrafttrædelsestidspunkt ved f.eks. at formulere
ikrafttrædelsesbestemmelsen således: »Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes
af ...ministeren«.
Hvis der under folketingsbehandlingen foretages væsentlige ændringer, skal der
ske fornyet høring.
Et i praksis vigtigt eksempel på en høringsforskrift fi ndes i EF-Traktatens artikel
87-89 om statsstøtte. Efter disse bestemmelser har medlemsstaterne pligt til at
anmelde alle nye statsstøtteforanstaltninger til Kommissionen, og medlemsstaten
må ikke gennemføre en anmeldt støtteforanstaltning, inden Kommissionen har
truffet beslutning.
Et andet i praksis vigtigt eksempel på en høringsforskrift fi ndes i det såkaldte
informationsproceduredirektiv (direktiv 98/34/EF, som ændret ved direktiv
98/48/EF). Direktivet fastsætter, at medlemsstaterne skal sende udkast til tekni-
60