Vejledning om lovkvalitet - Justitsministeriet - Publikationer
Vejledning om lovkvalitet - Justitsministeriet - Publikationer
Vejledning om lovkvalitet - Justitsministeriet - Publikationer
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Bilag<br />
262<br />
Kapitel 3 – Konsekvenser for den offentlige sektor<br />
Foretag en samfundsøkon<strong>om</strong>isk konsekvensvurdering ved større investeringer.<br />
I forbindelse med lovforslag <strong>om</strong> større investeringsprojekter,<br />
indførelse af ny offentlig regulering mv. bør det overvejes i lovbemærkningerne<br />
at angive resultaterne af en samfundsøkon<strong>om</strong>isk konsekvensvurdering.<br />
Beskrivelse af samfundsøkon<strong>om</strong>iske konsekvensvurderinger<br />
Begrebet samfundsøkon<strong>om</strong>isk vurdering dækker forskellige former for systematisk<br />
vurdering af fordele og ulemper ved et tiltag. De vigtigste former for samfundsøkon<strong>om</strong>isk<br />
vurdering er cost-benefit analysen og cost-effectiveness analysen, hvor costeffectiveness<br />
analysen kan betragtes s<strong>om</strong> en delvis cost-benefit analyse. Valget mellem at<br />
udarbejde henholdsvis en cost-benefit analyse eller en cost-effectiveness analyse afhænger<br />
af det pågældende tiltags karakteristika og tilgængelige data.<br />
I den fuldstændige cost-benefit analyse kvantificeres og værdisættes alle initiativets<br />
fordele (”benefits”) og ulemper (”costs”) i en kroneværdi. Kroneværdien bruges til at<br />
afveje tiltagets ulemper og fordele mod hinanden. Tiltaget er samfundsøkon<strong>om</strong>isk<br />
rentabelt, hvis summen af de tilbagediskonterede virkninger er positiv.<br />
For en del tiltag er det ikke muligt at værdisætte en væsentlig del af initiativets konsekvenser<br />
i en kroneværdi. Det kan f.eks. gælde inden for sundhed, undervisning, miljø,<br />
forsvars<strong>om</strong>rådet mv. Her er det derfor vanskeligt at gennemføre en fuldstændig costbenefit<br />
analyse. I disse tilfælde kan der s<strong>om</strong> et alternativ til den fuldstændige costbenefit<br />
analyse laves en cost-effectiveness analyse.<br />
Formålet med cost-effectiveness analysen er at finde frem til det tiltag, s<strong>om</strong> minimerer<br />
<strong>om</strong>kostningerne ved at opnå et givet mål. En cost-effectiveness analyse bidrager på<br />
samme måde s<strong>om</strong> cost-benefit metoden til at klarlægge og synliggøre konsekvenserne<br />
ved forskellige tiltag.<br />
For nærmere information henvises der til Finansministeriets <strong>Vejledning</strong> i samfundsøkon<strong>om</strong>iske<br />
konsekvensvurderinger, Trafikministeriets Manual for samfundsøkon<strong>om</strong>isk<br />
analyse samt Miljøministeriets vejledning, Samfundsøkon<strong>om</strong>isk vurdering<br />
af miljøprojekter.<br />
29
Change language