62 spis bare juni <strong>2008</strong> Den europæiske fødevareindustri søger om tilladelse til at sundhedsanprise tusindvis af madvarer og kosttilskud. EU’s videnskabelige rådgivere skal vurdere industriens ønsker. Derefter begynder et politisk spil om, hvilke lovord vi fremover kan læse på emballagen. kamp om lovordene tekst: per henrik hansen .2 Fra 2010 skal danske forbrugere forholde sig til mange flere rosende ord fra producenterne om, hvor god den denne eller hin fødevare er for sundheden. 2010 er nemlig fastsat som året, hvor kommissionen skal blive færdig med en fælles europæisk liste over, hvilke sundhedsanprisnin- ger det skal være tilladt at sætte på fødevarer og kosttilskud. Med den nye fælles liste fuldendes harmoniseringen på områ- det, og derefter kan de danske myndigheder ikke gribe ind mod anprisningerne. De nye tider bliver mødt med bekymring i Forbrugerrådet. – Vi tror, at sundhedsanprisningerne vil forvirre forbrugerne, og i mange tilfælde er vi skeptiske overfor den videnskabelige dokumentation bag dem, siger Camilla Udsen, fødevarepolitisk medarbejder i rådet. Politisk slagmark Inden den fælles liste kan blive gældende ret, venter der imidlertid megen tovtrækning og mange tekniske debatter med stærke politiske undertoner mellem embedsmænd, politikere og lobbyister fra fødevareindustrien og forbrugerorganisationer. Alene fra Tyskland kommer der i omegnen af 10.000 forslag til anprisninger af mad, drikke og kosttilskud. Det oplyser bromatolog Dagny Warming, Fødevarestyrelsen. I Danmark har en række virksomheder og brancheorganisationer indsendt 2.300 forslag til den kommende liste over lovlige anprisninger. Men modsat Tyskland, hvor myndighederne har sendt rub og stub videre til behandling i EU, har de danske myndigheder foretaget en første grovsortering, inden ønskerne gik videre til Bruxelles. Ud er røget alle de anprisninger, som efter de danske embedsmænds opfattelse manglede dokumentation, var for upræcise eller af anden grund ikke levede op til en række formelle krav. Tilbage var kun omkring 100 anprisninger af 53 indholdsstoffer, som Fødevarestyrelsen har sendt videre til behandling i EU. Faglig vurdering De mange forslag fra EU’s 27 medlemslande er i første omgang sendt til vurdering i Kommissionen. Derfra bliver de ekspederet videre til faglig vurdering i Det Europæiske Agentur for Fødevaresikkerhed, EFSA, i Parma i Italien. Der vil et panel af eksperter systematisk tygge sig gennem de forslag, Kommissionen har sendt, og vende tommelfingeren op eller ned for hvert af dem. Næste skridt er en komité-procedure i Kommissionens regi. Her er embedsmænd fra EU’s medlemslande med til at udarbejde den endelige liste ud fra EFSA’s anbefalinger, og her vil debattens fronter følge den fødevarepolitiske holdning i medlemslandene. Et af de store stridsemner bliver, i hvor høj grad der skal tages højde for, om en anprisning er relevant eller ej. Eksempelvis kan den restriktive holdning her i landet meget vel føre til, at Danmark stemmer nej til, at det skal være tilladt at anprise en vare for at have en sundhedsfremmende effekt på grund af dens indhold af A-vitamin. – Mangel på vitamin A er ikke et reelt problem. Desuden er der risiko for, at man får for meget. Hvis du skriver på en emballage, at vitamin A er godt for øjnene, kan du vildlede forbrugerne, så de vil indtage for stor en mængde. Sundhedsanprisninger må ikke vildlede, og hvis man ikke tager højde for relevansen af en anprisning, kan det føre til vildledning, siger Dagny Warming. Industrien ønsker frihed I andre lande er der tradition for en langt mere liberal holdning til anprisninger. Og i brancheorganisationen FødevareIndustrien er der da også utilfredshed med den restriktive danske holdning. – Forbrugerne skal have lov til at orientere sig om, hvad der er af sunde stoffer i de forskellige varer, siger Astrid Bork Andersen, konsulent i FødevareIndustrien. Hun ser blandt andet kritisk på, at Fødevarestyrelsen har frasorteret et forslag om, at det skal være tilladt at anprise p
63 tegning: morten voigt
Change language