Viden og evidens i forebyggelsen - Sundhedsstyrelsen

Drivkraften for videnskaben har været et ønske om at vide mere om verden
og at få denne merviden autoriseret og formidlet. Denne form for viden kan
man kalde en objektviden, fordi den knytter sig til objekter, baserer sig på
objektivering og selv bliver et objekt. Hvad angår det sidste, er det ikke
mindst det skrevne ord, der har fået os til at tænke på viden som et objekt,
der kan produceres, lagres og forbruges. Dette vidensbegreb har ligget bag
det moderne samfunds udvikling og uddannelsesprogram.
Ved siden af denne forestilling om viden som et objekt, man kan besidde,
bruge og genbruge, findes der imidlertid et andet vidensbegreb, som er
relationelt (se fx Mathiessen 2002). Det knytter sig til relationer mellem
objekter, mellem objekter og personer og mellem mennesker indbyrdes, som
ikke kan ses, men må interpoleres, og det knytter sig til den viden, der opstår
intersubjektivt, fx på seminarer eller i undervisningstimer, hvor der opstår
nye indsigter mellem deltagerne, og hvor selve vidensobjektet ændrer sig i
processen. Den viden, vi får på denne måde, kan vi kalde en relationsviden.
Det ligger i sagens natur, at den i udgangspunktet er langt mere implicit og
flygtig end den velkendte objektviden, men også at den relationelle viden
med tiden kan tage form som objektviden, bl.a. gennem den proces, vi kalder
ontologisk dumpning. Den ontologiske dumpning indebærer, at en måde at
forstå noget på (en epistemologi, om man vil) får en selvstændig eksistens i
verden (eller får ontologisk status). På den måde er der opstået fænomener
som kultur, sprog, sygdom m.m., der først var måder at forstå nogle meget
komplekse sammenhænge på - forståelser, der svarede så godt til folks
erfaringer, at de hurtigt blev til ting i verden (Hastrup 1999). Med andre ord,
der var forhold i den virkelige verden, der kunne samles og forstås under de
nævnte begreber, men selve den ontologisering, der følger i forståelsens
kølvand, får os alt for ofte til at glemme, at det oprindelig er netop 'en
forståelse' og ikke en 'ting' i verden. Relationen er blevet objektiveret.
Denne skelnen mellem objektviden og relationsviden er det første trin i mit
forsøg på at kvalificere vidensbegrebet; den er også den første indikation på,
at der er noget særligt på spil i de videnskaber, der tydeligt skaber deres
viden i relation til andre mennesker - hvis liv og færden man gerne vil vide
noget om for at kunne bidrage i egen ret til videnssamfundet og evt. for at
kunne forebygge dette samfunds værste konsekvenser.
2.2 Videnskabelig viden: Indhold og retning
Hvis viden er organiseret information, så er videnskabelig viden en særlig
organisationsform, som oven i købet er blevet (socialt) kanoniseret som den
mest autoritative vidensform (jf. Schmidt 1991:19ff). Denne autoritet er bl.a.
opnået gennem samfundsmæssig anerkendelse af et ideal om objektivitet,
der principielt gør det muligt for videnskabens udøvere at ’se’ det samme.
Idealet gælder stadig, ligesom forestillingen om en sandhed, uden hvilken
man ikke kunne hævde, at noget er mere rigtigt end noget andet. Som Lars-
Henrik Schmidt skriver det, er dette sandhedsbegreb en ’ideel, moralsk
Viden og evidens i forebyggelsen
10