Viden og evidens i forebyggelsen - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

estemt sygdom), er ikke nødvendigvis evidens i en anden sammenhæng (fx hvor problemet er, hvad et menneske fejler, og hvad der skal gøres i forhold til dette menneske). Dette kan udtrykkes lidt mere filosofisk: ’evidens’ er ikke en særlig egenskab, som findes i visse erfaringer og ikke i andre. ’Evidens’ er en anden slags egenskab end fx egenskaben ’rund’. Der er nogle ting, der er runde og andre, der ikke er det. Et rundt bord forandrer ikke sin egenskab at være rundt ved at blive flyttet omkring. ’Evidens’ er en relationel egenskab: erfaringer, udsagn eller hypoteser har evidens i forhold til noget andet. Egenskaben ’evidens’ kan således sammenlignes med egenskaben ’stor’. En tændstikæske er stor i forhold til en myre; men indlysende nok ikke i forhold til et spisebord. Alt dette er sådan set enkle begrebsmæssige forhold, som ikke burde give anledning til megen diskussion. Men mange filosofiske og videnskabelige forviklinger skyldes en manglende omhyggelighed i brugen af ord og begreber, som måske ikke er så enkle og ligetil, som vi umiddelbart forestiller os. 3.4 Austins gris - eller hvordan krav om evidens forudsætter berettiget tvivl Den engelske filosof John Austin bidrog gennem en række skarpsindige analyser i 1960erne til at skærpe vor opmærksomhed om, at vi for at forstå sproget må have opmærksomheden på de mange forskellige sammenhænge, det anvendes i. Længe før ordet ’evidens’ blev et af medicinens store plusord, tog han det under behandling (Austin 1962: bl.a. 111 og 115-117). Austin følger i sin filosofi det storartede princip, at man må forstå det enkle, før man kan forstå det komplicerede. Han indlader sig således heller ikke i en diskussion af forholdet mellem generelle hypoteser i videnskaben (som fx at en bestemt behandling er virksom overfor en bestemt sygdom) og den evidens, vi måtte have for en given videnskabelig hypotese. Han prøver at afklare evidensbegrebet ved at illustrere dets brug i mere enkle sammenhænge, hvor vi i vort daglige sprog taler om konkrete ting og sager i vore omgivelser. Han ville gøre op med den overleverede opfattelse, at det er meningsfuldt og berettiget at kræve evidens i en hvilken som helst sammenhæng, også hvad angår udsagn om forhold, som normalt ikke kan give anledning til tvivl, som når vi fx udtaler os om konkret foreliggende forhold som forekomsten af en bestemt ting i vore omgivelser. Austins eksempler var ofte - i nærmest bogstavelig forstand - ’down to earth’. Så da han ville belyse træk ved almindelig brug af ordet evidens, gjorde han en gris til sin case. Hvornår ville vi kræve evidens for et udsagn om, at et givet dyr er en gris? Et sådant krav vil normalt slet ikke komme på tale, hvis dyret er inden for synsvidde. Spørgsmålet om evidens rejses derimod med rette, hvis vi foran os har forskelligt, som kunne tyde på, at der har været en gris på stedet. Finder man noget svinefoder, så har man allerede Viden og evidens i forebyggelsen 23
lidt mere evidens. Lyde og lugt kan være yderligere evidens for, at der er en gris i nabolaget. Hvis dyret direkte viser sig, så har man ikke derved fået ekstra evidens for, at det faktisk er en gris. Nu ser man jo, at det er en gris, og spørgsmålet om evidens er slet ikke relevant længere. 3.5 Terapeutisk nihilisme, Cochrane og kravet om evidens i medicinen Det er omstændighederne i en given situation, der afgør, om det er berettiget at kræve evidens og hvilke slags udsagn, der kan tjene som evidens for et eller andet. Der er ikke en særlig slags sætninger eller erfaringer, som i sig selv giver evidens. Det har også betydning, når vi diskuterer evidens i medicinen. Det giver ingen mening at påstå, at resultaterne af en kontrolleret undersøgelse i sig selv er evidens. Som fremhævet ovenfor er det en af Cochranes centrale pointer, at erfaringer fra kontrollerede undersøgelser har en særlig værdi som evidens for almene terapeutiske hypoteser. Herfra kan man imidlertid ikke slutte noget om, hvilken værdi kontrollerede undersøgelser har i forhold til andre former for erfaringer, værdier etc., når spørgsmålet er, hvordan der skal handles eller behandles i forhold til et bestemt menneske eller til bestemte grupper med konkrete problemer. Man må altid spørge: evidens på hvilken baggrund og i forhold til hvad? Normalt vil baggrunden for gennemførelsen af en kontrolleret undersøgelse være (kliniske) erfaringer eller antagelser, der antyder, at en bestemt behandling er virksom i forhold til en bestemt type lidelse. Sådanne foreløbige erfaringer er også en form for evidens. Men vi ved, at man ofte har taget fejl på grundlag af denne form for evidens. Derfor søger vi erfaringer, der kan bibringe os yderligere evidens. Når Cochrane ikke stiller sig tilfreds med almindelige kliniske erfaringer, er det ikke på baggrund af en generel erkendelsesteoretisk skepsis, hvad angår vore sanser og angående erfaringer, vi indhøster i praksis. Tværtimod. Hans egentlige bevæggrund for at ville fremme den kontrollerede undersøgelse var en dyb skepsis, hvad angår generelle hypoteser om effektiv behandling (Cochrane 1972: 29); en skepsis som understøttes af tidlige kontrollerede undersøgelser, men som i virkeligheden har baggrund i erfaringer, Cochrane gjorde under krigen som krigsfange og i den forbindelse som læge for andre krigsfanger i tysk fangelejr på Balkan. Med meget beskedne behandlingsmuligheder til sin rådighed forudså han katastrofale konsekvenser, da en epidemi var i anmarch. Men det gik slet ikke så galt, som han havde troet. Dette bidrog til at bestyrke en skepsis om medicinens muligheder i almindelighed. Effectiveness and Efficiency indledes med et digt, han skrev i 1941 under sit ophold i fangelejren. Det har den udfordrende titel: ’Overflødige læger’. I introduktionen til bogen fortæller han, at digtet var foranlediget af en samtale med en tysk læge, Stabsartz, som han anmodede om flere læger, der kunne bistå ved løsningen af de store problemer, man stod overfor. Nej, havde denne svaret. Læger er overflødige. Jeg var rasende og skrev et digt om det, fortæller Cochrane. Senere funderede Cochrane over, hvorvidt den tyske læge havde været ond Viden og evidens i forebyggelsen 24
Page 1 and 2: Viden og evidens i forebyggelsen 20
Page 3 and 4: Viden og evidens i forebyggelsen Re
Page 5 and 6: Indhold 1 Viden og evidens i foreby
Page 7 and 8: I de første tre bidrag ridses nogl
Page 9 and 10: eksplicit over resultaternes række
Page 11 and 12: Drivkraften for videnskaben har væ
Page 13 and 14: indtil man vidste alt. Evelyn Fox K
Page 15 and 16: skabes, er en form for fortolkning;
Page 17 and 18: (Hastrup 2002). En sådan antropolo
Page 19 and 20: Ind i verden. En Grundbog i antropo
Page 21 and 22: at der i sygeplejen og hos andre pr
Page 23: Men ikke blot har meninger fået fr
Page 27 and 28: ehandling er relativt uvæsentlig,
Page 29 and 30: Han advarede også om, at glorifice
Page 31 and 32: 4 Forebyggelse og sundhedsfremme i
Page 33 and 34: sundhedspædagogik, der har trængt
Page 35 and 36: 4.3 Den tveæggede sundhedsfremme D
Page 37 and 38: om grænserne for evidensbaseret fo
Page 39 and 40: 4.7 Referencer Jensen, Uffe Juul et
Page 41 and 42: virker, og om processen kan afbryde
Page 43 and 44: Ofte vil det være af interesse at
Page 45 and 46: sygdomsårsag oftest som en påvirk
Page 47 and 48: udsættelse iværksættes på indik
Page 49 and 50: I tværsnitsdesignet undersøges de
Page 51 and 52: epidemiologiske forskning. Her skal
Page 53 and 54: 6 Samfundsvidenskabelig og sociolog
Page 55 and 56: Figur 2 35 30 25 20 15 10 5 0 Pct d
Page 57 and 58: Sociale forhold påvirker aldringsp
Page 59 and 60: Vi skal på lignende måde vænne o
Page 61 and 62: (kompositionelle forhold), mens en
Page 63 and 64: den. Og i modsætning til andre for
Page 65 and 66: Det centrale sociologiske begreb ba
Page 67 and 68: det øvrige Finland. De fleste krit
Page 69 and 70: Eklund L. 1999, From citizen partic
Page 71 and 72: 7 Klinisk medicinsk viden i forebyg
Page 73 and 74: havde ”grådige gener”, havde s
Page 75 and 76:
Figur 4 Forekomst af type 2-diabete
Page 77 and 78:
7.5 Grundvidenskaben På baggrund a
Page 79 and 80:
Det træningsinducerede blodtryksfa
Page 81 and 82:
Der er i disse år fokus på fysisk
Page 83 and 84:
Den opfattelse af pædagogik, der l
Page 85 and 86:
mening og værdi. Fx kan man stille
Page 87 and 88:
I skoleregi fortolkes og opfattes e
Page 89 and 90:
En handlingsorienteret pædagogik a
Page 91 and 92:
Eksemplet ovenfor med retningslinie
Page 93 and 94:
Flere nyere bidrag har - bl.a. med
Page 95:
www.sst.dk/metodekataloget Viden- o
show all

Viden og evidens i forebyggelsen - Sundhedsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?