Viden og evidens i forebyggelsen - Sundhedsstyrelsen

I optællingen og udregningen skal der grundlæggende skelnes mellem
prævalens og incidens. Prævalensen er hyppigheden af sygdom på et
bestemt tidspunkt og opnås ved at dividere antallet af syge personer -
prævalente tilfælde - med det antal personer, optællingen er foretaget
blandt, inklusive de syge (enhedsløs proportion). Incidensen er antallet af
nyopståede tilfælde af sygdommen - såkaldte incidente tilfælde - blandt de
personer, der ikke hidtil har haft sygdommen som defineret i løbet af en
defineret tidsperiode fx et år. Det fremkomne tal er en såkaldt rate, der har
enheden tid, fx år. De enkelte individer i befolkningsgruppen indgår i
regnestykkets nævner med den tid, de har været i risiko for at få og blive
diagnosticeret med sygdommen for første gang. Den tid, befolkningsgruppen
observeres for nye tilfælde, behøver naturligvis ikke være netop et år, men
kan være kortere eller længere. Tiden kan være forskellig fra individ til
individ, idet de i så fald blot indgår i regnestykket med den tid, de hver for
sig har været fulgt.
Både prævalens og incidens kan beregnes for forskellige afgrænsede dele af
en befolkningsgruppe. Prævalens og incidens kan også beregnes for ensartet
afgrænsede grupper i forskellige befolkninger, fra forskellige steder eller
forskellige tidsperioder, og evt. sammenlignes mellem disse
befolkningsgrupper. Både prævalens og incidens anvendes ofte i forskellige
modifikationer, der er bedre egnede til den foreliggende problemstilling.
Periodeprævalens for sygdomme, der kun optræder i kortvarige anfald.
Endvidere kumulativ incidens for incidensundersøgelse over en længere
periode i den enkeltes liv, i hvilken incidensen ændrer sig. Det er derfor
afgørende for fortolkningen af de opnåede tal, at man er helt klar over,
hvorledes de er defineret.
For en given incidens af en sygdom gælder det, at jo længere tid de syge
personer optræder som syge i befolkningsgruppen, jo større er prævalensen i
denne gruppe. En sygdoms observerede varighed bestemmes af en række
forhold: tiden fra sygdommens opståen eller fra de første symptomer til
diagnosen stilles, tiden indtil helbredelse opnås enten spontant eller ved
behandling, eller omvendt tiden indtil patienten dør af sygdommen. Under
visse forudsætninger gælder den simple relation, at den beregnede prævalens
er lig incidensraten gange den gennemsnitlige sygdomsvarighed.
Prævalensmålet, der umiddelbart fremtræder simpelt, er således i realiteten
et meget mere komplekst mål for sygdomsforekomst end incidensen og har
almindeligvis en begrænset anvendelighed.
5.5 Deskriptiv epidemiologi
Den traditionelle deskriptive epidemiologi forsyner os med kvantitative mål
for sygdommenes udbredelse og fordeling i befolkningerne. Da de fleste
sygdomme udviser betydelige forskelle mellem de to køn og mellem
forskellige aldersgrupper, bør målene for sygdomsforekomst ikke alene
angives for hele befolkningen, men tillige særskilt for de to køn og de
forskellige aldersgrupper, dvs. køns- og aldersspecifikt.
Viden og evidens i forebyggelsen
41