Viden og evidens i forebyggelsen - Sundhedsstyrelsen

meget lave - autopsifrekvens samt usikkerhed om, hvilke blandt ofte flere
mulige dødsårsager, der i det enkelte tilfælde har været afgørende.
De senest observerede mortalitetsrater for alle aldersgrupper i en befolkning
kan omregnes til en forventet middellevetid som et endnu mere summarisk
udtryk for befolkningens helbredstilstand. Den forventede middellevetid kan
beregnes for nyfødte eller for personer, der er i live i bestemte aldre. Det
skal dog understreges, at en forventet middellevetid alene reflekterer de
aktuelle forhold og ikke kan fortolkes som en forudsigelse af det enkelte
individs fremtidige levetid.
Sygelighed
Beskrivelsen af befolkningens helbredstilstand ved sygeligheden - også
kaldet morbiditeten - er mere kompliceret. I Danmark hentes information om
sygelighed fra den rutinemæssige, lovpligtige rapportering af
sygdomstilfælde til forskellige institutioner i sundhedsvæsenet (fx
Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut) og til diverse registre.
Endvidere fra undersøgelser af udvalgte befolkningsgrupper med
spørgeskemaer, interview eller helbredsundersøgelser. Kvaliteten af den
registrerede information er meget varierende. Eventuelt kan undersøgelserne
suppleres med validitetsundersøgelser i stikprøver, hvor der søges bedre
dokumentation for at bestemme antal af sandt og falsk positive og sandt og
falsk negative diagnoser. Mulighederne for at bestemme relevante
prævalens- og incidensmål for de enkelte sygdomme afhænger af den
registrerede information, kravene til diagnosen samt registerets opbygning i
forhold til den befolkning, som målene ønskes for. Beskrivelse af en
befolknings helbredstilstand kan også omfatte forekomsten og fordelingen af
kendte sygdomsårsager og sygdomsforstadier. Dette opnås ved screening og
kan være umiddelbart relevant for en eventuel forebyggende indsats.
5.6 Analytisk epidemiologi
Den analytiske epidemiologis opgave er at identificere og kvantificere
sammenhænge mellem formodede sygdomsårsager og risikoen for sygdom
hos individer, som er udsat for disse årsager. Denne opgave spiller en
afgørende rolle i bevisførelsen for, at bestemte sygdomme har bestemte
årsager, om end bevisførelsen kun sjældent kan blive definitiv. Det er
således den disciplin, der kan pege på, hvordan forebyggelse kan baseres på
kendskab til årsager til sygdom. Sygdomsårsager skal skelnes fra
sygdomsmekanismer, der er de biologiske eller psykologiske processer, der
udløses, når det ellers raske individ udsættes for sygdomsårsagen. Kendskab
til sygdomsmekanismer kan også og har været meget anvendt som grundlag
for forebyggelse, også hvor sygdomsårsagerne er utilstrækkeligt kendte.
Årsagsbegrebet
De filosofiske og videnskabsteoretiske overvejelser om årsagsbegrebets rolle
i forståelse af sygdom er komplekse. I epidemiologi defineres en
Viden og evidens i forebyggelsen
43