Viden og evidens i forebyggelsen - Sundhedsstyrelsen

Det centrale sociologiske begreb bag disse overvejelser om deltagelse og
ejerskab er empowerment (at bemyndige til, at give kontrol over), som i
Ottawa-charteret defineres som den proces, der understøtter borgernes
kontrol over muligheden for at fremme eget helbred. Det er almindeligt at
skelne mellem to former: 1) Psykologisk empowerment defineres som en
følelse af kontrol over eget liv ofte med den tilføjelse, at denne følelse opnås
gennem aktiv deltagelse i en gruppebaseret eller fælles indsats. 2)
Lokalsamfunds-empowerment defineres som deltagelse i fælles politisk
indsats, der medfører a) øget psykologisk empowerment og b) omfordeling
af ressourcer eller beslutningskompetence til lokalsamfundets borgere
(Bracht 1999).
Eksempler på forebyggelsesprojekter, der bygger på empowerment
Der er mange eksempler på vellykkede lokalsamfundsprojekter til
sundhedsfremme. I Danmark har Vinther-Jensen i et lokalsamfundsprojekt
vist, at systematisk opbygning af empowerment kunne få marginaliserede
personer gjort mere velfungerende. I USA har the National Cancer Institute
igangsat projekter for at få flere fattige kvinder til at deltage i screening for
brystkræft og livmoderhalskræft (FoCas-projektet: Forsyth County Cancer
Screening Project). Man startede med omhyggelige undersøgelser i 18
boligområder af kvinders viden og holdninger og barrierer for at deltage i
screening. På dette grundlag udformede man sundhedsoplysning og en mere
brugervenlig indsats fra de klinikker, der står for screening. Resultaterne var
overbevisende, idet andelen af kvinder, som lod sig teste for
livmoderhalskræft steg fra 73% til 87% i forsøgsområderne, mens den faldt
fra 67% til 60% i kontrolområderne. Andelen, som deltog i screening for
brystkræft, steg fra 31% til 56% i forsøgsområderne og fra 33% til 40% i
kontrolområderne (Paskett et al. 1998).
Et andet vellykket eksempel er forebyggelse af trafikskader blandt børn i det
fattige Harlem-område i New York City, det såkaldte HHIPP program
(Harlem Hospital Injury Prevention Programme). Der bor ca. 100.000 børn i
Harlem, som har en usædvanlig høj forekomst af fattige familier,
stofmisbrugere, arbejdsløse, eneforsørgere og helbredsproblemer, heriblandt
trafikulykker blandt skolebørn. Et par sygehuse i området igangsatte et
lokalsamfundsprojekt for at reducere antallet af børn, der kom til skade. De
arrangerede med frivillig arbejdskraft årlige kurser for børnene om
trafikregler, årlige “check-din-cykel-dage”, aktivitetsprogrammer for
børnene i ferieperioderne, hvor de kunne være sammen med engagerede
voksne i stedet for at cykle rundt i gaderne. Desuden fik de renoveret 18
legepladser, så de blev mere indbydende at være på, og de uddelte gratis
cykelhjelme. Resultaterne var tydelige for de ulykkestyper og i de
aldersgrupper, man rettede indsatsen imod, mens der ikke var effekt for
andre aldersgrupper eller andre typer af ulykker, se tabel 3 (Durkin et al.
1999).
Viden og evidens i forebyggelsen
64