Viden og evidens i forebyggelsen - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Endelig beskæftiger politologien og økonomien sig særligt med beslutningsprocesser og ressourceforhold på samfundsniveau. Viden fra disse discipliner kan derfor være med til at pege på interventioners samfundsmæssige gevinster og omkostninger, og hvordan de bedst organiseres. I de discipliner, der er relevante for forebyggelsesarbejdet, gør man brug af forskellige forskningsmetoder. Metoderne kan overordnet inddeles i to typer - kvantitative og kvalitative. Disse to typer metoder har hver deres muligheder og begrænsninger. Hvor de kvantitative kan sige noget om sammenfald mellem forskellige elementer på tværs af kontekster, er de kvalitative metoder særligt velegnede til at forstå komplekse sammenhænge i specifikke kontekster. De kvantitative metoder er velegnede til at beskrive forhold, som kan tælles eller måles, mens de kvalitative metoder er velegnede til at forstå forhold, som har med menneskelige relationer og betydning at gøre. Der er både brug for kvalitativ og kvantitativ viden i det praktiske forebyggelsesarbejde. Vil vi fx arbejde med forebyggelse af overvægt hos børn, må vi udover at kende antallet af overvægtige børn også interessere os for, hvorfor børn bliver overvægtige – fx hvilke psykosociale eller kulturelle mekanismer, der spiller ind på individ-, skoleklasse- eller familieniveau. Vurdering af forskningsbaseret viden Indenfor de faglige discipliner, der leverer viden til forebyggelsen, findes der forskellige traditioner for at vurdere kvaliteten af den forskning, der produceres. I nogle discipliner er bestemte designs eller metoder tillagt højere udsagnskraft end andre - et eksempel er den randomiserede kontrollerede undersøgelse inden for den medicinske interventionsforskning - og det er derfor ikke nødvendigt at reflektere over metodens muligheder og begrænsninger i hver ny undersøgelse. Indenfor andre discipliner arbejdes der med så specifikke problemstillinger, at der må designes tilsvarende meget specifikke tilgange, hvilket ofte gør refleksionen eksplicit men kvaliteten og overførbarheden svær at vurdere. Ingen af de enkelte discipliners måder at vurdere viden på kan således direkte bruges på det samlede felt. I stedet kan det være nødvendigt at anvende nogle mere generelle kvalitetskriterier, når man skal inddrage forskningsresultater i beslutningsprocesser, der angår det praktiske forebyggelsesarbejde. Det kan bl.a. dreje sig om vurdering af den systematik, der er anvendt i forskningen og om rækkevidden af resultaterne. De spørgsmål, man kan stille sig, er fx: Er forskningen gennemført på en systematisk måde og er alle væsentlige elementer systematisk beskrevet, så det er muligt at gennemskue undersøgelsens forudsætninger og gennemførelse? Er undersøgelsens metoder, genstand, forløb, data, analyser og fortolkning tydeligt beskrevet, og følges de krav til god forskning, der gælder indenfor den pågældende faglige disciplin? Reflekterer forskeren Viden og evidens i forebyggelsen 7
eksplicit over resultaternes rækkevidde og udsagnskraft fx generaliserbarhed og resultaternes overførbarhed til andre kontekster? Og reflekteres der over begrænsninger i de opnåede resultaters anvendelse, herunder hvad resultaterne ikke kan bruges til? Med disse spørgsmål er udfordringerne ved at arbejde med viden og evidens i forebyggelsen antydet. Og med dem i baghovedet overlades emnet nu til repræsentanter for de vidt forskellige videnskabelige discipliner, som alle på deres måde bidrager til grundlaget for den evidensbaserede forebyggelse. Tilbage til indholdsfortegnelse Viden og evidens i forebyggelsen 8
Page 1 and 2: Viden og evidens i forebyggelsen 20
Page 3 and 4: Viden og evidens i forebyggelsen Re
Page 5 and 6: Indhold 1 Viden og evidens i foreby
Page 7: I de første tre bidrag ridses nogl
Page 11 and 12: Drivkraften for videnskaben har væ
Page 13 and 14: indtil man vidste alt. Evelyn Fox K
Page 15 and 16: skabes, er en form for fortolkning;
Page 17 and 18: (Hastrup 2002). En sådan antropolo
Page 19 and 20: Ind i verden. En Grundbog i antropo
Page 21 and 22: at der i sygeplejen og hos andre pr
Page 23 and 24: Men ikke blot har meninger fået fr
Page 25 and 26: lidt mere evidens. Lyde og lugt kan
Page 27 and 28: ehandling er relativt uvæsentlig,
Page 29 and 30: Han advarede også om, at glorifice
Page 31 and 32: 4 Forebyggelse og sundhedsfremme i
Page 33 and 34: sundhedspædagogik, der har trængt
Page 35 and 36: 4.3 Den tveæggede sundhedsfremme D
Page 37 and 38: om grænserne for evidensbaseret fo
Page 39 and 40: 4.7 Referencer Jensen, Uffe Juul et
Page 41 and 42: virker, og om processen kan afbryde
Page 43 and 44: Ofte vil det være af interesse at
Page 45 and 46: sygdomsårsag oftest som en påvirk
Page 47 and 48: udsættelse iværksættes på indik
Page 49 and 50: I tværsnitsdesignet undersøges de
Page 51 and 52: epidemiologiske forskning. Her skal
Page 53 and 54: 6 Samfundsvidenskabelig og sociolog
Page 55 and 56: Figur 2 35 30 25 20 15 10 5 0 Pct d
Page 57 and 58: Sociale forhold påvirker aldringsp
Page 59 and 60:
Vi skal på lignende måde vænne o
Page 61 and 62:
(kompositionelle forhold), mens en
Page 63 and 64:
den. Og i modsætning til andre for
Page 65 and 66:
Det centrale sociologiske begreb ba
Page 67 and 68:
det øvrige Finland. De fleste krit
Page 69 and 70:
Eklund L. 1999, From citizen partic
Page 71 and 72:
7 Klinisk medicinsk viden i forebyg
Page 73 and 74:
havde ”grådige gener”, havde s
Page 75 and 76:
Figur 4 Forekomst af type 2-diabete
Page 77 and 78:
7.5 Grundvidenskaben På baggrund a
Page 79 and 80:
Det træningsinducerede blodtryksfa
Page 81 and 82:
Der er i disse år fokus på fysisk
Page 83 and 84:
Den opfattelse af pædagogik, der l
Page 85 and 86:
mening og værdi. Fx kan man stille
Page 87 and 88:
I skoleregi fortolkes og opfattes e
Page 89 and 90:
En handlingsorienteret pædagogik a
Page 91 and 92:
Eksemplet ovenfor med retningslinie
Page 93 and 94:
Flere nyere bidrag har - bl.a. med
Page 95:
www.sst.dk/metodekataloget Viden- o
show all

Viden og evidens i forebyggelsen - Sundhedsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?