Viden og evidens i forebyggelsen - Sundhedsstyrelsen

ehandling er relativt uvæsentlig, og at kroppen har selvhelbredende
kræfter?
Han forsøger naturligvis ikke at drage en generel konklusion fra et enkelt
eksempel. Jeg kan demonstrere tyngdeloven ved at slippe et stykke kridt, jeg
holder i hånden og lade det falde til jorden. Her forudsætter jeg gyldigheden
af tyngdeloven og vil derfor vise den for én, der måske ikke forstår, hvad
den går ud på. Jeg ved, at tyngdeloven gælder, og at Aristoteles tog fejl, når
han antog, at genstande falder til jorden, fordi jorden er deres naturlige sted.
Og når jeg med rette kan sige, at jeg ved, at tyngdeloven gælder, hænger det
sammen med, at jeg kan forbinde den med en række andre forhold, som den
klassiske fysik har belyst.
Hvis vi - med Cochrane - siger, at vi ved, at naturen har egne kræfter, og at
mulighederne for at behandle er begrænsede, så vil vi også kunne forbinde
denne viden med vores viden om en række andre forhold (om fx vort
immunsystem, om medicin- og sygdomshistoriske forhold etc.). Og i stedet
for at spørge om evidens vil vi søge yderligere forklaringer, som kan sætte
vores viden ind i bredere sammenhænge. Vi vil være interesseret i yderligere
udforskning af de mekanismer, som kan forklare, hvad der foregår, når
sygdomme ikke altid får det fatale forløb, som vi måske frygter.
3.7 Tvivl og krav om evidens forudsætter baggrundsviden
Sammenfattende kan vi fastslå følgende: Vi er i mange situationer usikre på,
hvordan tingene hænger sammen, og hvordan vi skal handle. Vi gør os
antagelser og formodninger i sådanne situationer. Men vi må søge evidens
for at kunne rydde vor usikkerhed af vejen eller i hvert fald begrænse den.
Usikkerheden og tvivlen får os til at kræve evidens. Men usikkerhed og tvivl
forudsætter, at der er noget vi ved. Cochrane rettede sin skeptiske
opmærksomhed mod en række lægelige behandlinger ikke ud fra en
almindelig skepsis mod alt og alle. Han krævede evidens gennem
kontrollerede undersøgelser, ikke fordi han kun ville fæstne lid til noget, som
var eksperimentelt og statistisk underbygget. Tværtimod var han skeptisk
over for de medicinske behandlinger, som blev gennemført i 1960ernes
engelske sundhedsvæsen, fordi han vidste, at den lægelige formåen er
begrænset sammenlignet med det, naturen selv kan tilbyde. Det er en viden,
som er formidlet gennem århundreder fra den græske medicin til det 19.
århundredes gryende samfundsmedicin. Det er denne viden, baseret på
almene menneskelige erfaringer og erfaringer formidlet gennem medicinsk
og sundhedsfaglig praksis, som også er basis (og dermed evidens) for
Cochranes generelle tillid til forebyggelse og sundhedsfremme som
grundlæggende strategier for et moderne sundhedssystem.
3.8 Evidensbaseret medicin, subjektet og sundhedsfremme
Den aktuelle opmærksomhed om evidensbaseret medicin synes at støtte den
forestilling, at et rationelt sundhedsvæsen må have fokus på behandling og
nærmere bestemt på behandling gennemført i overensstemmelse med
Viden og evidens i forebyggelsen
26