Viden og evidens i forebyggelsen - Sundhedsstyrelsen

videnskabelig værdi, men understøtter den teoretiske viden, at type 2diabetes
er en epidemi, og at fysisk inaktivitet er en væsentlig mekanistisk
faktor. Erfaringen fra den daglige klinik tyder på, at det at være fysisk aktiv
er af betydning for, om man udvikler diabetes eller ej.
7.3 Hvad siger epidemiologien om sammenhængen mellem
diabetes og fysisk inaktivitet?
Den klinisk medicinske forsker undersøger, om der er videnskabelig evidens
for den antagelse, at graden af fysisk aktivitet og diabetesrisiko er forbundet.
En stor undersøgelse har beregnet risikoen for at udvikle diabetes i forhold
til risikoen, hvis der ikke havde været diabetes i familien, se figur 3.
Figur 3
Relativ risiko for type 2-diabetes – relation til
diabetes i familien og relation til fysisk aktivitet
1
0,9
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0
Risiko, hvis der
er
diabetes i
familien og man
selv er inaktiv
Risiko, hvis der
er
diabetes i
familien og man
selv er fysisk aktiv
Risiko, hvis der
ikke er
diabetes i
familien og man
selv er inaktiv
Risiko, hvis der
ikke er
diabetes i
familien og man
selv er fysisk aktiv
Risikoen for selv at få diabetes er fordoblet, hvis man har en far, en mor eller
en søskende med diabetes, i forhold til hvis man ikke har det. Denne risiko
kan imidlertid nedsættes med 40%, hvis man er fysisk aktiv. Bror B har altså
40% mindre risiko for at få diabetes, end hvis han ikke var fysisk aktiv.
Talrige undersøgelser viser, at forekomsten af diabetes er langt større blandt
personer med overvægt end normalvægt. Hvis man imidlertid inddeler de
samme personer efter, hvor fysisk aktive de er, finder man, at meget få
fysisk aktive udvikler diabetes, uanset vægten, se figur 4.
Viden og evidens i forebyggelsen
73