Viden og evidens i forebyggelsen - Sundhedsstyrelsen

isikofaktorer. Men denne forskning er også med til at gøre os også blinde.
Det er en forskning, som håndterer individer i dynger, uden at se hvad der
foregår imellem mennesker, fx social støtte, påvirkninger, magtrelationer og
de processer, der resulterer i ulige fordeling af goder, ulige adgang til
sundhed. Vi må lære os at anvende videnskabelige metoder, som giver et
klarere billede af den sociale kontekst, fx de politiske, kulturelle og
økonomiske processer, der former folkesundheden.
Upstream og downstream
I moderne medicinsk sociologi bruger man nogle gange begrebsparret
upstream og downstream til at illustrere de forskellige typer af
forskningsspørgsmål. Downstream betyder, at man søger fra risikofaktoren
og nedad i årsagskæden, fx studerer hvorledes risikofaktorer, såsom lav
social status, social isolation, langvarig stressbelastning og rygning, fører til
sygelighed og for tidlig død. Sådanne forklaringer har ofte en biologisk
komponent, hvor man søger at forstå de psyko-neuro-endokrine processer,
der fører fra langvarig stressbelastning til organiske skader og sygdom
(Berkman & Kawachi 2000; Krieger 2001). Det er denne tankegang, der har
bragt sundhedsforskningen så langt mht. at afdække risikofaktorer for
sygdom, og vi kan ikke undvære den. Men det er også en tankegang, der så
at sige forhindrer os i at se skoven for bare træer, dvs. forhindrer os i at se de
samfundsforhold, som skaber netop den fordeling af risikofaktorer, som
rammer nogle dele af en befolkning så hårdt.
Upstream betyder at tænke opad i årsagskæden, fra risikofaktorerne til de
samfundsforhold, der skaber en given fordeling af risikofaktorer, hvor nogle
er belastede, andre ikke. Upstream forskningen skal afdække de politiske,
økonomiske og sociale strukturer, som former fordelingen af risikofaktorer
og sundhedsfremmende forhold. Vi skal vænne os til at stille tre spørgsmål,
hver gang vi studerer fordelingen af risikofaktorer i samfundet: 1) Til glæde
for hvem? 2) På hvis bekostning? 3) I hvilken social kontekst? (Social
kontekst vender vi tilbage til om et øjeblik).
Et godt eksempel er tobaksforskningen. Den fik nyt liv og gav nye
perspektiver for forebyggelse, da den supplerede downstream-perspektivet
(hvordan rygning leder til sygdom) med upstream-perspektivet. Upstreamforskningen
om tobak handler om tobaksindustriens adfærd, fx deres
markedsføring, lobbyvirksomhed, indgreb i politiske processer, som burde
beskytte befolkningen mod en af vor tids største dræbere. Et andet godt
eksempel er magtanalyser inden for sundhedstjenesteforskningen: Hvem er
det, der har bestemt, at sundhedsvæsenet har netop den prioritering og
indretning, netop den type indsats vi ser i dag. Kunne man gøre det
anderledes, prioritere anderledes? De nye initiativer med at skabe
sundhedsfremmende skoler, sundhedsfremmende hospitaler,
sundhedsfremmende byer er eksempler på at tilføre
forebyggelsesforskningen et sådant upstream-perspektiv.
Viden og evidens i forebyggelsen
57