Projektet kan læses her - Ungegruppen

eksempel herpå er som nævnt, hvordan hiv-rådgiveren udvalgte mine informanter. Jeg
havde som forsker ingen indflydelse, da omstændighederne ikke tillod det. I Thagaard
(2004) betegnes det ”sneboldmetoden” 51 , når man igennem én person sættes i kontakt
med yderligere informanter. Det kan føre til skævheder i undersøgelsen, da forskeren
med sandsynlighed vil blive sat i kontakt med personer, der i forvejen kan være
fortrolige med forskning samt være ressourcestærke sammenlignet med andre. Dette
kan bevirke, at det er de personer, der ikke er villige til at deltage, som oplever de
problemer, der ønskes belyst i undersøgelsen 52 .
Ovenstående gør sig også delvist gældende i dette tilfælde, hvor både Morten og til dels
også Jack er et eksempel på ovennævnte skævheder. Morten er vant med
interviewsituationen og er vant til at ytre sig om et ellers for mange vanskeligt emne.
Ydermere er han fuldstændig åben omkring sin hiv-status, hvilket har vist sig yderst
sjældent forekommende blandt unge hiv-smittede. Jack havde ikke samme erfaring med
at give interview, hvilket måske også bevirkede, at hans beretning i højere grad havde et
personligt præg sammenlignet med Mortens; men som Jack selv var inde på i
interviewet, har han formået at tackle det at få konstateret hiv bedre end andre, han har
hørt om, hvorfor han måske også kommer til at fremstå som ressourcestærk
sammenlignet med andre unge hiv-smittede. Man kan derfor igen diskutere, hvorvidt
Morten og Jack er repræsentative for Ungegruppen som helhed.
Vigtigheden af at reflektere over kvaliteten af den indsamlede data bør understreges, da
jeg som forsker skal have disse ting in mente, når der drages konklusioner i analysen, og
samtidig skal læseren vide, hvilke ’briller’ opgaven skal læses med. Disse mulige
fejlkilder er svære at ændre på, men man kan dog med et casestudie styrke validiteten
ved såkaldt ”triangulering” 53 , hvorfor jeg bl.a. også har valgt – ud over de kvalitative
interview – at inddrage føromtalte levekårsundersøgelse. Ved at supplere med data
udarbejdet af tredjepart søger jeg altså at styrke de øvrige datas validitet.
Troværdigheden knytter sig ydermere til, hvordan jeg som forsker reflekterer over den
kontekst, dataindsamlingen foregår i 54 . Dette er allerede blevet berørt i afsnittet
51 Thagaard (2004) s. 56
52 Thagaard (2004) s. 57
53 Ramian (2007) s. 100: ved at skaffe data fra flere kilder
54 Thagaard (2004) s. 186
21