Projektet kan læses her - Ungegruppen

social forandring og problemløsning i menneskelige forhold samt frigøre den enkelte og
øge dennes trivsel, jf. IFSWs defintion af socialt arbejde, og den kvikke læser har måske
også bemærket, at jeg intet sted i dette afsnit citerer Morten, hvilket blot gør det
empiriske grundlag yderligere begrænset. Morten er ikke bevidst fravalgt, men han
refererede hovedsageligt weekendturens forløb frem for at tale om det personlige
udbytte heraf, hvilket var mindre brugbart i forhold til det, jeg ønskede at undersøge.
Det er tidligere i opgaven blevet påpeget, hvordan Jacks interview generelt havde et
mere personligt præg, og forskellen mellem Jack og Morten kan måske forklares med,
at Jack i modsætning til Morten kun havde været med på weekendturen den ene gang,
hvorfor oplevelsen måske har gjort et endnu større personligt indtryk på ham.
Til trods for ovenstående, mener jeg, at de fremhævede pointer kan pege i retning af
socialt gruppearbejdes egnethed hvad angår netop dette projekts målgruppe.
Ungegruppen er altså særegen, hvad angår mødehyppighed, størrelse og de flerartede
mål for indsatsen. Men trods det formår Ungegruppen at skabe et forum uden skelnen
mellem såkaldte ’normale’ og ’stigmatiserede’, og hiv-rådgiveren arbejder for et sted,
hvor alle kan være sig selv, hvilket knytter sig til Honneths solidariske anerkendelse.
Ungegruppen har også vist sig at have den effekt, at de unge kan udvide deres sociale
netværk, hvilket er et vigtigt aspekt i forhold til kærlighedsanerkendelse, da de unge
opbygger nye primærrelationer, som bygger på reel gensidig anerkendelse. Det måske
vigtigste sted Ungegruppen sætter ind er problemløsning i forhold til den manglende
italesættelse. Den manglende italesættelse blev tidligere i opgaven peget på, som noget
der havde vidtrækkende konsekvenser for hiv-problematikken generelt. Manglende
italesættelse hænger sammen med manglende anerkendelse, hvilket alt sammen er med
til at fastholde hiv-smittede i en afvigerrolle. Som tidligere belyst kan dette endvidere
have konsekvenser for den almene forebyggelse af hiv i samfundet. Derfor må det ud
fra socialt arbejdes perspektiv anses for værende yderst positivt, at de i Ungegruppen
netop arbejder med, hvordan man som hiv-smittet kan håndtere pressen, hvordan man
kan stå frem og ikke mindst også det, at de unge hiv-smittede hjælpes til at italesætte
hiv-relaterede problematikker over for deres nærmeste, som det er tilfældet med Jack og
hans forældre. Det skal også nævnes, hvordan de i Ungegruppen, der kunne have mod
og overskud til det, opfordres til at stille op til interview med studerende som jeg selv.
Som tidligere nævnt er dette også et vigtigt led i en italesættelse af hiv-problematikken,
52