Projektet kan læses her - Ungegruppen

at vide, skal der lige gå en tre måneder før vedkommende magter at være i sådan et stort fællesskab. Hvis
man lige har mistet forældre og er helt knust, det dur heller ikke. Men vi er vældig rummelige. Vi gør
bare det, at hvis det er nye eller at der er sket nogen dramatisk i folks live, skal vi lige have en samtale
inden de skal med, og så kan vi hurtigt vurdere om det kommer til at gå.
I: Du har selv været inde på, at det er en uhomogen gruppe med stor aldersspredning. Skaber det ikke
nogen ekstra udfordringer?
IP: Det er vældigt udfordrende. Der er nogle grupperinger. De yngste holder sig lidt sammen, og de
ældste holder sig lidt sammen. Så den udfordring har vi løst ved, at de ældste fungerer som mentorer for
de yngste. Men ligesom i en søskendeflok har de yngste altid stor udbytte af, at se, hvordan de ældste gør.
Og de ældste har altid stort udbytte af at være omsorgsfulde overfor de yngste. Så vi beholder modellen
selvom, at den er svær. Men så undervejs på sådan en weekend, deler vi dem op i grupper sådan at de
ældste får noget for sig selv, for er du 23-24-25, så kan vi mærke, hvordan det brænder på med kærester
og tanken om børn. Der er altså nogle bestemte behov, som skal dækkes, hvor du som 15-årig slet ikke
tænker på børn. Mange af dem har slet ikke været i seng med nogen og synes, at det er så rædselsfuldt at
tænke på. Så der er der nogle andre ting, der skal skubbes på. Så kan det være, at det er skole, venner,
familieliv, nogle andre ting som skal være i balance, og have endnu mere input til, hvad du kan gøre for,
at dine karakterer bliver tip top. Det er faktisk noget af det, vi har arbejdet på med de yngste, og de bliver
faktisk motiveret af det. Vi har to som faktisk er rykket fra at være de dårligste i klassen til at blive de
bedste, og det kan så være, at når vi kommer tilbage, at det så kræver et opkald til skolelæreren eller til
nogle forældre eller plejeforældre, at vi faktisk har lavet en alliance med dit barn om, at nu skal der til at
ske noget rent fagligt. Vil I bakke op om det? Vi kan hjælpe på følgende måde, og kan I gøre sådan og
sådan. Så de simpelthen bare tordner derudaf. Så det hjælper at sætte massivt fokus på at forklare unge
helt ned til 15 år, hvorfor det kan være en fordel at blive pissegod og få en god uddannelse og virkelig
gøre noget. Vi har også et par stykker med, hvor det ikke lykkes. De er simpelthen så dårlig fungerende,
at det når de nok ikke, men de oplever i hvert fald, at nogen gør det, og så kan det jo være, at de bare skal
have flere år til at modnes. Det kan være, at de skal sumpe rundt indtil de er 20 eller 25 inden der sker
noget. Men det at man får lov til at se et sundt miljø og være sammen med nogen, som sætter ind med det
samme, der er noget som er usundt, noget der ikke er i orden, måden man taler til hinanden på, måden
man omgås andre på, så der er lidt opdragelse i det. At det her kan være så kærligt, og det kan være meget
bedre. Så alt det synes jeg, at de får med sig fra sådan en weekend og de kommer tilbage, hvilket er vores
største tegn på, at de er rigtig glade for det.
I: Hvis nogen først har været med på Ungeweekend, kommer de så tilbage?
IP: Ja, så slipper de ikke. Der kan selvfølgelig altid komme ting i vejen så som eksamen,
familiefødselsdage eller lignende ting, der er lige så vigtige, og så springer man over et år eller to og
kommer så tilbage igen. Når de først oplever miljøet… og det tror jeg, at Lotte og jeg har formået at
skabe… et meget nærende rum, hvor man må være akkurat lige som man er, og at de får lov til at udvikle
sig. De får lov til at have nogle sunde voksne at snakke med. Vi tager os af tingene, hvis der er noget som
går helt i ’skuddermudder’ med forældrene. Så samler vi op bagefter. Jeg tror simpelthen, at det er det,
der bliver attraktiv for de unge, at de får sådan et rum, hvor det er… de får masser af energi og overskud
af det, og de bliver taget alvorligt. De bliver taget dødalvorligt uanset, hvad de kommer med. Det er helt
vildt rørende, hvad de tør involvere os i, så vi føler, at de stoler 100% på os, og de ved, at vi vil være der
for dem, hvis der sker noget, og det er vi. Hvis der sker noget på et børnehjem eller et sted, hvor de går i
skole, kommer vi gerne og underviser og fortæller, så vi slipper dem ikke sådan lige. Vi skal nok hjælpe
dem videre.
82