Projektet kan læses her - Ungegruppen

Som sagt er stigma ifølge Goffman situationsbestemt, og vi er derfor alle potentielt
stigmatiserede. Sammenfattende kan man dog sige, at hiv-smittede om nogen er
eksponeret for stigmatisering. Jeg har forsøgt at anlægge den vinkel, at 1980’ernes
forestilling om, at alle hiv-smittede er promiskuøse, stadig er en integreret del af
sygdomsforståelsen af hiv i dag, hvorfor hiv ikke kan sidestilles med nogen anden
kronisk sygdom. Hiv/aids kom til Danmark under navnet ’Bøssepesten’, og her 20 år
senere er det overvejende stadig bøssernes sygdom forstået på den måde, at flest mænd,
der har sex med mænd, får konstateret hiv i Danmark. Derfor er det forunderligt, hvis
det virkelig forholder sig sådan, at man i de homoseksuelles miljø, der i 20 år har haft
hiv som en uundgåelig ’medspiller’, er begyndt at vende sine egne hiv-smittede ryggen.
Homoseksuel eller ej, de mulige barrierer for solidarisk anerkendelse er ikke til at tage
fejl af.
Konsekvenser af manglende anerkendelse
Der er nu blevet kigget på Honneths tre former for anerkendelse hver for sig, for samlet
set at kunne argumentere for, hvordan hiv kan være en barriere for anerkendelse af den
unge hiv-smittede. Analysen er først og fremmest blevet tredelt af hensyn til
overskueligheden, men det bør pointeres, hvordan alle tre former for anerkendelse er
internt forbundet. Her kan drages en, om end åbenlys, parallel til den hermeneutiske
cirkel som metode, hvor helheden kun kan forstås og kun giver mening ud fra de
enkelte dele og omvendt. Anerkendelse er en uhåndgribelig størrelse, hvorfor
årsagssammenhænge er umulige at pege på. De er alle hinandens årsag. Den
stigmatisering, manglende solidarisk anerkendelse afføder, har betydning for, hvordan
hiv-smittede kan opleve manglende retlige anerkendelse i form af diskrimination og
forskelsbehandling. Ydermere har diskrimination, stigmatisering, forskelsbehandling
også indvirkning på de vanskeligheder, der kan forbundet med at finde eksempelvis
kæreste for den hiv-smittede osv. osv.
Man kan sige, at jeg som udgangspunkt forsøgte at gå forudsætningsløst til mit
undersøgelsesfelt, hvorfor jeg, jf. problemformuleringen, ville undersøge, hvorvidt hiv
kan være en barriere. Samtidig havde jeg, som redegjort for i forhold til min position
som forsker, en antagelse om, at der rent faktisk er nogle barrierer forbundet med det at
have hiv. Det skulle vise sig, at denne antagelse ville blive understøttet af analysen.
41