Projektet kan læses her - Ungegruppen

l.a. som den ene leder af Ungegruppen. Ungegruppen er et tilbud til HIV-smittede i alderen 15 til 25 år.
Dette er eneste kriterium for deltagelse. Mit fokus for denne opgave er altså unge med HIV, hvilket også i
sig selv kan vise sig at være en noget uhomogen gruppe at have med at gøre, men det faktum, at de alle er
jævnaldrende, vil formodentlig skabe en række fællesnævnere på tværs af gruppemedlemmerne.
Hvad indebærer ’et liv med HIV’ for den unge?:
At kombinationsbehandlingen kom i 1996, har betydet at livet som HIV-smittet har ændret karakter, da
personer med HIV nu mere end tidligere har forudsætningerne for et langt og velfungerende liv. Man kan
sige, at de unge HIV-smittedes fysiske velfindende er, forudsat at behandlingen bliver fulgt, sikret et godt
stykke hen ad vejen. Men der er dog også andre, lige så væsentlige, psykosociale aspekter, der følger med
et liv med HIV. At få stillet diagnosen kan i sig selv medføre en chokreaktion, mange lever med deres
HIV-status i skjul fra venner og familie, flere isolerer sig og har svært ved at finde kærester og generelt
pleje sociale relationer. Alt sammen grundet dét faktum, at HIV er et virus omgærdet frygt, tabuer og
fordomme. En undersøgelse , udarbejdet af AIDS Fondet, med fokus på danskernes viden om samt
holdning til HIV og HIV-smittede viser, at den almene dansker trods et stort vidensniveau ang. HIV, dets
smitteveje osv., stadig har mange fordomme om HIV-smittede samt en overdrevent angst for at blive
smittet med HIV i selv de mest gængse dagligdagssituationer. Med ovenstående i mente, mener jeg, at der
uomtvisteligt er tale om et socialt problem. Det sociale problem kommer til udtryk i social afvigelse som
produkt af samfundets reaktion.
Socialt arbejde er kendetegnet ved at beskæftige sig med såkaldte ’vilde problemer’. Hvor ’tamme
problemer’ har én objektiv bedste løsning, findes der ikke noget entydigt svar på løsningen af ’vilde
problemer’. Der vil være forskellige løsninger, og vurderingen af, om den bedste løsning er nået,
afhænger af øjnene, der ser . Et liv med HIV er for mig at se, grundet sit kompleksitet, er et vildt problem,
hvorfor jeg finder emnet særligt interessant at beskæftige sig med.
Et liv med HIV er en uhåndgribelig størrelse. Min antagelse er, at det ikke i sig selv er HIV-virusset i
kroppen, der skaber problemer for den enkelte HIV-smittede, men derimod det omkringværende
samfunds syn på HIV-smittede med tabuisering, stigmatisering og uvidenhed som dominerende
parametre, som i stedet kan være den største barriere for at den enkelte kan leve det liv, denne ønsker sig.
Min forforståelse:
Ens forforståelse består af forudgående forestillinger. Disse forudgående forestillinger, kan bl.a. bunde i
erfaringer , hvilket er tilfældet med ovenstående afsnits antagelse om, at det omkringværende samfunds
syn på HIV-smittede skaber de største problemer for den enkelte. Antagelsen bygger på tidligere gjorte
erfaringer, da jeg på uddannelsens 4. semester var praktikant hos organisationen Waverley Care i
68