Projektet kan læses her - Ungegruppen

drages en klar parallel til Honneths solidariske anerkendelse af individuelle egenskaber
og præstationer. I mere traditionelle samfund er man i højere grad gruppecentreret med
enten familien eller klanen i centrum, hvor man får sin identitet gennem den placering,
man har i gruppen 195 . I den vestlige verden vil man i forbindelse med sygdom derfor
også søge at finde årsagen inden i individet, mens man i fx afrikansk kultur grundet
gruppecentreringen vil placere årsagen i samspillet mellem individer 196 . For at overføre
dette til diskussionen om skam og stigmatisering, kan man sige, at i kollektivistiske
samfund, vil disse dermed ikke blot ramme den enkelte hiv-smittede, men også dennes
familie.
Jeg er som flere gange nævnt af den holdning, at hiv er meget mere end blot en sygdom
i sin simpleste forstand, men ikke desto bidrager sammenligningen af
sygdomsmodellerne til en væsentlig pointe i forhold til, hvordan jeg som forsker måske
havde valgt at vinkle min analyse anderledes, hvis jeg havde skrevet i en anden
kontekst.
I bestræbelsen på at anlægge en kritisk refleksiv vinkel på eget projekt har jeg valgt at
inddrage elementer fra, hvad der må siges at være den danske hiv-problematiks
diametrale modsætning, det centrale og sydlige Afrika. Uden at gå dybere ned i det, skal
det dog for god ordens skyld nævnes, hvordan forskelle i hiv-problematikken – om end
ikke helt så åbenlyse – også kan gøre sig gældende under sammenligning af de vestlige
lande både hvad angår udbredelse af hiv, forebyggelsesstrategi mv. Dette er vigtigt at
have in mente, så den konklusion, at dette projekt kan overføres til enhver anden vestlig
kontekst, ikke uden videre drages.
195 Cullberg (2002) s. 448
196 Cullberg (2002) s. 448
59