Projektet kan læses her - Ungegruppen

på den enkelte HIV-ramtes oplevelse, er det klart, at de to interviews med gruppedeltagerne, vil danne
hovedgrundlag for min analyse. Interviewet med Tinne Laursen anses dog også for at være et relevant
bidrag til analysedelen. Hun kan have nogle kvalificerede bud på, hvorfor det netop er socialt
gruppearbejde, der anvendes og tilbydes i praksis til HIV-ramte samt mere generelt udtale sig om, hvad
der virker og måske ikke virker ved et sådant gruppearbejde.
Til interviewene har Tinne Laursen udvalgt informanterne for mig, da hun grundet patientfortrolighed
ikke kan lade mig opsøge medlemmer af Ungegruppen selv og derved udvælge mig mine informanter.
Mange lever med deres HIV-status i skjul for omverdenen, og har kun fortalt det til ganske få mennesker,
hvorfor det også har været en udfordring at finde informanter til interviewene. At Tinne Laursen har
udvalgt mine informanter, kaldes sneboldmetoden , hvor man ved at kontakte en eller flere personer
igennem den eller disse får navnene på andre oplagte informanter. Som det påpeges i Thagaard (2004),
kan denne metode føre til skævheder. Det er sandsynligt, at jeg bliver sat i kontakt med informanter, der
på den ene eller anden måde er fortrolig med forskning, vant til at fortælle om deres livssituation og som i
højere grad er ressourcestærke sammenlignet med gennemsnittet. Dette kan være med til at ændre
undersøgelsens karakter, hvilket er noget jeg, som forsker, skal gøre mig klart igennem hele projektet, da
det i sidste ende har betydning for de konklusioner, jeg når frem til.
Jeg er opmærksom på, hvordan projektet både grundet dets vinkel samt den begrænsede mængde af
interviews vil få karakter af et casestudie, da jeg dermed undersøger et fænomen i en given kontekst,
hvilket giver et billede af, hvordan situationen kan se ud. Der vil altså ikke kunne drages åbenlyse
endegyldige og generaliserende konklusioner på baggrund af mit projekt. Det bliver derfor min opgave
igennem projektet at sikre, at trods det at have et yderst empirisk afgrænset undersøgelsesfelt med
kvalitative data, stadig kan fungere som et bidrag til socialt arbejde i mere generel forstand også.
Dette er altså de rammer, jeg har mulighed for at studere casens fænomen indenfor. Jeg finder det dog
yderst positivt, at skulle beskæftige mig med Ungegruppen. Dette skyldes især, at meget af den teori jeg
ønsker at benytte mig af i opgaven, fokuserer på identitetsdannelsen/jeget/selvet. Disse ting er for mig at
se i forvejen i høj grad i spil for unge mennesker, der igennem ungdomsårene skal finde deres såkaldte
ståsted i livet, og det bliver endvidere interessant at se, hvordan HIV spiller ind i forhold til dette.
5. Metode
Nu har jeg været inde på, hvilken empiri jeg ønsker at indsamle. Allerede med problemformuleringens
fokus på målgruppens oplevelse, er jeg tydeligvis inspireret af fænomenologien. Det handler om at lade et
fænomen fremstå på sine egne præmisser. At snakke om fænomenologi leder tankerne hen på
hermeneutikken, som i nyere tid i høj grad er inspireret af fænomenologien.
Jeg ser ikke videnskabsteorien som et direkte udgangspunkt for dette bachelorprojekt. Trods det, er jeg
opmærksom på, at jeg allerede ved ordvalget i min problemformulering mere eller mindre bevidst har
valgt en videnskabsteoretisk ramme. Denne ramme har betydning for, hvordan jeg kommer til at indhente
71