Personlig forvandling Tommy FalkeØje

Omkring år 0 opstod Kristendommen. I begyndelse handlede det om at få en fri bevidsthed;
men allerede 40 år efter Jesus’s død, begyndte man at forestille sig, at han var en særlig ånd,
der kunne befri sig, mens alle andre mennesker ikke kunne. Og derefter opstod den kristne
kultur som et polariseret energimønster med analyse-energien i højre side og enheds-energien i venstre.
Omkring år 600 opstod den kultur, som vi i dag finder i den arabiske verden. Egentlig startede
det som en kritik af, at de kristne var stivnet og havde forrådt de oprindelige idéer.
I Europa skete der i 1400-tallet en egentlig bevidsthedsspaltning (alienation), idet mennesker
hævede sig op over dyret i sig selv (underliv), hvorefter man kun identificerede sig med følelser
(bryst) og tanker (hoved). Det betød ikke, at man ikke kunne mærke underlivets bevidsthed.
Men man oplevede det udenfor sit jeg. Det medførte, at europæerne begyndte at mene, at de var
civiliserede, mens mennesker i alle andre kulturer var nede på et dyrisk stade. Og fordi de var dyr,
kunne man tillade sig at slå dem ihjel eller behandle dem som slaver. Adelen mente også, at sindssyge
og proletarer befandt sig på et dyrisk niveau. Og herefter blev torturkældre, heksebrændinger
og offentlige lemlæstelser udbredt. Kirken fik efter spaltningen også en ny tankegang - nemlig, at
man efter døden enten kom i Himlen eller Helvedet.
I 1700-tallet kom der endnu en bevidsthedsspaltning (reifikation), idet det europæiske menneske
projicerede den ene siden udenfor sit jeg. Det medførte individualismen, hvor man
hele tiden tænker på sig selv i modsætning til andre. Kærlighedsmæssigt oplever man sig
selv (den ene side); og så oplever man en anden (den anden side), som man desperat trænger til at
forene sig med. Hermed opstod parforholdet, som vi kender det i dag. Fænomenerne heteroseksuel
og homoseksuel opstod også. Hvis en mand identificerer sig med analyse-energien i højre side,
trænger han til at forene sig med enheds-energien i venstre side. Og da analyse-energien i højre side
er en traditionel mande-energi, og enheds-energien i venstre side er en traditionel kvinde-energi,
bliver han dermed heteroseksuel. For en kvinde fungerer det på samme måde – bare med identifikation
af den modsatte side. Men hvis man så er mand og identificerer sig med enheds-energien i venstre
side – eller kvinde og identificerer sig med analyse-energien i højre side, opstår de modsatte
følelser. Så trænger man til at forene sig med én af samme køn, og derfor bliver man homoseksuel.
De to sider bruges også til politiske bevidsthed. De venstreorienterede identificerer deres politiske
bevidsthed med analyse-energien i højre side. Og de højreorienterede identificerer tilsvarende deres
politiske bevidsthed med enheds-energien i venstre side. Så tager man afstand fra bevidstheden i
modsatte side, idet man projicerer den ud på de politiske modstandere.
I 17-1800-tallet blev europæerne meget inspireret af indisk bevidsthed. Overklassen
mente, at det var nødvendigt, at man (hoved) undertrykte det dyriske (underliv) i sig
selv. For kun sådan blev man civiliseret. Hvis man holdt op med det, ville man opføre
sig dyrisk og vildt. Så ville man voldtage, røve og myrde, troede man. Men i Indien havde bønderne
ikke denne selvundertrykkelse, og de var ikke dyriske. De var fredelige, sjove og meget kærlige.
Der kom derfor en revolutionær bevægelse, hvor man ville frigøre sig selv.
Udlevelses-energien kobler underlivets og brystets bevidsthed sammen til en fælles bevidsthed.
Sex og aggression (underliv) glider hermed sammen med ømhed og omsorg (bryst), og
tilsammen bliver det til noget frækt, sjovt og spændende. Anarkisterne i Europa har stadig
denne bevidsthedsstruktur.
De europæere, der rejste til Amerika, ville ikke bare have nye muligheder. De ville også af
med den gamle undertrykkende bevidsthed. Og Republikanerne i USA i dag har dette energimønster
med udlevelses-energien i højre side og enheds-energien i venstre. Og de oplever, at de –
i modsætning til europæerne – lever i et frit land, hvor man ikke behøver at undertrykke sig selv.
12