Personlig forvandling Tommy FalkeØje

Deperdution
På et tidspunkt kunne du ikke holde det ud længere. Og så kom der endnu en konflikt mellem dig
og dine forældre. Denne gang hedder det pubertetsproblemer. Det antager man også er noget naturligt.
Det er, fordi du var ved at overgå fra barn til voksen. Dine forældre vidste godt, at det er en
vanskelig alder. Og de bar over med dig, når du opførte dig problematisk. Men de var dog ivrige til
at vise misbilligelse, hvis du slap de bevidsthedsmæssige spaltninger, som du allerede havde fået.
Og så endte det "lykkeligt" med deperdutionen, hvor du fik endnu en spaltning i din bevidsthed.
Nu skulle du ikke være barn længere. Nu fik du lov til at gå på diskotek og være
sammen med vennerne. Og her skabte du dig en helt ny identitet, som knytter sig til brystet i
højre side. Tidligere var der her en moral; men den er nu væk. I stedet har du fået en café- og vennebevidsthed.
Og så har du fået en computer. Og du har skabt dig en helt ny identitet, som knytter
sig til hovedet i venstre siden. Tidligere var her en etik; men den er nu væk. I stedet har du fået en
sms- og internetbevidsthed, så du ud over at være til stede også konstant kommunikere via din mobil
og via Facebook eller andre sociale medier på internettet.
De indre sammenhænge, der tidligere var knyttet til moral og etik, opleves ikke mere. Og det opfattede
du som en stor befrielse, fordi du ikke mere skulle leve op til andres normer, men nu bare
kan være dig selv.
Du har nu 6 forskellige identiteter. Det er stat/politik/arbejde (som ung uddannelse), café/venner,
krop/natur, computer/mobil/internet, familie/følelser, sex. Du føler, at du er med i alt. Og at du
dermed bruger alle sider af dig selv. Men du kan ikke føle et egentligt jeg i nogen af rollerne. For
sådan en følelse får man kun, hvis der er indre sammenhænge, og det er der ikke. Derfor skal du
iscenesætte dig selv hele tiden. Du skal ikke spille en rolle, som andre har påduttet dig. Men du forsøger
hele tiden at finde din egen rolle – uden på noget tidspunkt at finde den. Mere eller mindre
bevidst er du klar over, at det gode liv vil opstå, hvis der kommer sammenhæng imellem dine bevidstheder;
men du kan ikke gøre noget for at skabe sådan en sammenhæng. Det skyldes, at hver af
disse bevidstheder hele tiden genskabes socialt sammen med andre mennesker. Og da du ikke kan
lave om på de andre, bliver du nødt til at finde dig til rette med, hvordan den sociale virkelighed nu
engang er.
Inden deperdutionen kunne du godt skelne mellem, hvad der var godt eller dårligt. Og det var, fordi
du kunne bruge sammenhængene i højre og venstre side mellem hoved og bryst. Her var der moral i
højre side og etik i venstre. Og det brugte du til at få følelsesmæssige eller holdningsmæssige vurderinger.
Det kan du ikke, når du er deperduteret. Her har du kun en bevidsthedsramme for hvert af
de 6 bevidsthedsområder. Og inden for sådan en ramme kan der ikke opstå kvalitative vurderinger.
Derfor vurderer man i dag alt kvantitativt. "På en skala fra 1 til 10 - hvordan føler du så, du har
det? " Det giver mening for dig. Men hvis man spørger dig: "Hvordan føler du, at du har det? " vil
du have uendelig svært ved at give et svar. Og du skal i hvert fald slippe deperdutionen for at kunne
svare.
Med alienationen mistede du evnen til at følge din vilje. Med reifikationen mistede du evnen til at
følge din lyst. Med deperdutionen mistede du evnen til at mærke dig selv. Du er blevet en ideel borger
i samfundet. Man kan manipulere med dig, lige så meget man vil. Og du er ikke i stand til at
gøre andet end bare at følge med. Du kan godt mærke, at alting er splittet, og at det er forkert. Men
hvis nogen foreslår noget andet, kan du ikke mærke, om det er godt eller skidt.
21