Personlig forvandling Tommy FalkeØje

Til sidst kommer produktfremstilling. Her bruger eleven nu hovedet igen til at afslutte og
konkludere. Det kan gøres med en skriftlig rapport. Men det kan også være video, teater,
kollage mm. At man standser her er med til at lære børnene en dårlig brug af skaberenergien.
Her lærer man at bruge hovedet til at opnå den højeste selvrealisering. Og så er processen
slut.
Det passer fint med at lære at lave en videnskabelig rapport. Men det passer ikke til at lære barnet at
udvikle sig. Hvis man vil lære børnene et mere fuldstændigt bevidsthedsliv, skal de fortsætte med
de kvindelige energimønstre. Og så skal man bruge skaber-energien på en anden måde. I stedet for
et færdigt produkt skal eleven komme med en foreløbig konklusion. Man kan så passende kalde
denne fase for koordinationsfasen, hvor eleverne i samarbejdsgruppen skal få de forskellige erfaringer
koblet sammen, så de udgør en helhed (hoved, bryst og underliv).
Det følgende er hermed et udvidelse af projektorienteret undervisning, og næste trin hedder
så fremlæggelsesfasen. Den lave og aftagende energi i underlivet her i samlings-energien
handler om, at man godt ved, at man kommer med en foreløbig konklusion, som ikke udgør
sandheden. Fokus er på at kommunikere. Det kan være paneldiskussion, talerstol, drama, video eller
en reception i anledning af, at ens arbejde er færdig. Eleven eller gruppen præsenterer sine synspunkter.
De andre kommenterer. Og så får eleven nogle følelser (bryst), som straks omsættes til
tanker (hoved). Eleven skal så lære dels at fastholde sine egne synspunkter og samtidig inddrage
andres, hvorved eleven lærer at få feedback.
Så kommer standpunktsfasen. I forlængelse af feedbacken skal eleven i denne fase med enheds-energien
udleve sine egne følelser (bryst) og omsætte energien til nogle standpunkter,
som han inderst inde kan mærke er rigtige for ham lige nu. Eleven kan vælge at nedskrive
det sammen med sin rapport. Men eleven kan også afholde et kort foredrag, hvor han tilkendegiver
sit standpunkt.
Så kommer efterbearbejdelsesfasen. Den skal først komme, efter at alle følelser er afreageret.
Denne fase med hengivelses-energien handler om at kigge (hoved) tilbage på projektet
(bryst og underliv) – og sætte nogle afsluttende ord på det. Her formes en indsigt, som sætter
det hele i perspektiv – og som kan bruges som overskrift for projektet, - nu hvor eleven bedre kan
se, hvad det egentlig er, han har været igennem.
Til allersidst kommer afslutningsfasen. Det fungerer nærmest som en pause. Men denne
fase med modtager-energien er meget vigtig. Det gamle og det nye skal smelte sammen, så
eleven opnår sammenhæng i bevidstheden. Det sker ubevidst, hvis man ikke straks kaster sig
over andre projekter. Det sker i drømme. Men det sker også, at man lige pludselig får indre billeder,
hvor man i "bakspejlet" indser, hvad det hele (hoved, bryst og underliv) handlede om, og hvad det
giver anledning til fremover.
For mange år siden besøgte jeg Tvind Børnekursus. Forældrene gik på voksenkursus, og børnene
gik så på børnekursus. I weekender kunne børn og forældre være sammen; men ellers så man ikke
hinanden. Der var 60 børn på børnekurset og kun én lærerinde. De første 3 uger var alles kamp mod
alle. Børnene sloges. Nogle dominerede, andre græd osv. Men efter et par uger havde børnene fået
nok. Så begyndte de ældste at beskytte de svageste. Og børnene dannede grupper af jævnaldrende,
som holdt sammen. Herefter kom der fred. Børnene holdt så fællesmøder, hvor de besluttede, hvad
de skulle lave. De aftalte, at de om morgenen ikke kun skulle spise morgenmad, men også smøre en
madpakke. De aftalte turnusordning for madlavning og rengøring. De besluttede, at de ville have en
køkkenhave. Og de lagde en plan for undervisning. Det meste var selvstudium, hvor de hjalp hinanden.
Men ind imellem hentede de lærerinden, hvis der var noget, de ikke kunne finde ud af. De små
havde svært ved at forstå, hvor mange penge man måtte bruge. Så lærerinden i samarbejde med de
86