Personlig forvandling Tommy FalkeØje

Andre dage ringer man til hinanden for at spørge, hvordan det går. Og man kan aftale at gå til fest
sammen, gå tur sammen, tage på weekend sammen osv.
Man kan godt ved siden af passe sit arbejde, mødes med sin biologiske familie mm. Men man
skal også pleje sin støttegruppe, sådan at man hjælper ved flytning, male vægge, passe syge, passe
hinandens børn, holde hinandens fødselsdage, arrangere ferier mm.
På det ugentlige gruppemøde kan man analysere og diskutere hinandens handlinger. Formålet er
ikke at blive enige eller finde ud af, hvad der er rigtigt eller forkert. Formålet er, at hver enkelt skal
blive bevidst om, hvad det er, man egentlig prøver på lige nu i denne uge – og hvad man måske skal
prøve i næste uge.
Hvis man har traumatiske problemer, så man hele tiden kommer i kontakt med vrede eller gråd i
forhold til sin mor eller andre, skal man selvfølgelig have sådan en følelsesmæssig gestalt forløst.
Det kan man gøre i traditionel terapi, hvor man forbliver i sit gamle energimønster - og ved hjælp af
terapeutiske teknikker få afreageret. Men man kan også vælge at betragte de indestængte dårlige
følelser som noget positivt. De opstod jo i en situation, hvor der var en overmagt, der påtvang dig
følelsen. Og den følelse knytter sig så til det polariserede og stivnede energimønster, men også til
bevidsthedsspaltningerne alienation, reifikation og deperdution. Og når du nu går i gang med en
befrielse, hvor du slipper dine spaltninger og begynder at anvende andre energimønstre, vil du opdage,
at de indestængte følelser forsvinder. De kommer igen, lige så snart du indtager dit gamle
energimønster og spaltningerne. Og det er i virkeligheden meget godt, at du oplever vrede og gråd,
når du hænger fast i det energimønster og de spaltninger. Det er her, de hører hjemme. Og det er
her, at du oplever og føler dem.
Selvfølgelig kan der være så voldsomme indestængte følelser, at traditionel terapi er nødvendig.
Men ellers er det muligt at slippe af med alle dårligdommene ved bare at begynde at skifte energimønstre.
Der er nogle mænd (og kvinder), som tror, at de kan udvikle sig uden at skulle tage sig af børn.
Mens de enlige mødre bruger alle deres penge på børnene, tror disse mænd, at de kan bruge alle
pengene til biler, computere og dyre rejser. Og når de så har brug for kvinder, må disse mødre da se
at få børnene passet.
Men hvis man vil overskride individualisme og kunne være hel i en gruppe, skal man forstå, at
man ikke kan spalte børn fra. Og hvis mænd vil deltage i en støttegruppe sammen med mødre, der
har børn, skal disse mænd også forholde sig til kvindernes børn. Man skal deltage i børnepasning.
Man skal være med til at betale til børneprojekter. Og man skal være med til at udvikle et fællesskab,
hvor både voksne og børn udvikler sig.
Det nytter ikke noget, at børnene udvikler sig til stivnede og spaltede traditionelle mennesker,
mens deres mødre prøver på at udvikle sig til levende og hele kærlige mennesker. Det virker ikke.
Det nytter heller ikke, at en enlig far slæber sine børn med til al slags dyr underholdning, hvor han
bare behandler børnene som små forbrugere, der har en splittet bevidsthed.
Når børnene polariserer sig i højre og venstre side, har de deres jeg i den ene side, og så har de
deres mor og far og måske andre i den anden side. Denne anden side skal ikke bruges til også at
rumme støttegruppens medlemmer. For så bliver børnene frustrerede, når der er udskiftning af
voksne. Men når børnene har en samlet bevidsthed (samme energimønster i begge kropssider), kan
de helt fint have andre voksne helt tæt på.
Når de voksne i støttegruppen tager sig af børnegruppen, skal de ikke fungere som forældre. De
skal heller ikke forsøge at være som pædagoger, der har en påtaget professionel intim rolle. De skal
arbejde med selv at være samlet – sammen med børnene, der også skal stimuleres til at have en
samlet bevidsthed (samme energimønster i begge kropssider). Og det vil sige, at man skal lære at
fungere sammen uden at polarisere sig. Her vil det ofte blive børnene, der lærer de voksne noget.
Børn er faktisk en ressource, hvis vi ikke smadrer deres følelser og spalter deres bevidsthed. De er
vore lærere. Selv "normale" børn bliver ikke totalt splittede og stivnede, før de kommer op i puberteten.
60