Personlig forvandling Tommy FalkeØje

Man fortæller børnene, at man skal lave dukketeater, og at man om 14 dage vil invitere bedsteforældre,
fætre og kusiner, venner og naboer til en fuldmånefest, hvor man vil vise en
dukkeforestilling.
Både børnene og de voksne skal først finde ud af, hvilke roller de skal have. Nogle af børnene tror
selvfølgelig, at de skal sammenligne sig med kendte roller – og så vil én af dem være prinsesse og
en anden kejser. Men nu følger man en proces gennem de mandlige energimønstre, hvor det udvikler
sig hen ad vejen. Man finder en masse dukker, strømper og træstykker, som kan fungere som
midlertidige dukker, og så prøver man at spille roller med dem. Hvert barn skal prøve at lege med
alle forskellige roller for at finde frem til den eller de roller, som lige præcis passer med nogle følelser
og tanker, som barnet føler særligt for. Man prøver at være sømænd, pirater, købmænd, aber,
politi, malkepiger, astronauter, røvere, babyer, kinesere m.fl. Og man prøver at lyve, overdrive,
skælde ud, trøste, synge og meget mere. Efterhånden bliver det tydeligt, hvor hvert enkelt barn har
noget, som det selv sætter grænser op omkring – med territorie-energien. Og hermed danner man så
rollerne. Det går der cirka 3 dage med – altså cirka 1/4 af den tid, der er frem til fuldmåne, hvor
man skal være igennem de 4 mandlige energimønstre.
De voksne styrer, så det bliver barnets dyriske vilje og kraft (underliv), der resulterer i rollevalg –
og ikke følelser (bryst) eller idéer (hoved).
Næste trin foregår med analyse-energien – og her skal man finde ud af, hvilke mål (hoved),
man vil (underliv) prøve at nå frem til. Man arbejder videre med det enkelte barns roller.
”Hvad vil du godt med ham røveren?”, kan man spørge et barn. Og så prøver man at gennemspille
nogle episoder. Hvis der er vilje og kraft til stede (underliv), så der kommer noget lyde og
sætninger (hoved), skriver man det ned på en tavle med nogle tegninger ved siden af. Det er drejebogen
til teaterstykket. Det tager også cirka 3 dage.
Så kommer man til udlevelses-energien – og her skal man lægge kraft og følelser i rollerne
(underliv og bryst). – og ikke styre og kontrollere (hoved). Så tilpasser man dukkerne, så
deres udseende passer til rollerne. Også det leger man med i lidt over 3 dage.
Endelig kommer man til skaber-energien, hvor man skal koordinere sig med hinanden. Man
løber sikkert ind i det sædvanlige problem, at nogle børn tror, at de skal bruge deres hoved
ud fra egne idéer. Men her er det jo så, at de voksne skal lære børnene at bruge skaberenergien
til koordination. Så man leger i stedet for 3 dage med at kombinere rollerne for at få dem
til at fungere sammen, sådan at ingen børn får begrænsninger i de roller, de selv har udviklet. Der
skal være plads til dem alle – men nu skal man få det hele til at hænge sammen (underliv, bryst og
hoved). Det enkelte barn skal dels spille sin egen rolle, men også opleve, at det skal knytte sin rolle
sammen med de andres roller.
Og så er der fuldmånefest med dukketeater og gæster. Der er sikkert noget, der virker. Og der er
sikkert lige så meget, der ikke virker. Men børnene er stadig opmærksom på at koordinere deres
roller til en helhed.
Når man kommer til samlings-energien, føler børnene tomrummet (underliv), for nu er der
ikke længere en kraft, der driver dem fremad. Men der er temmelig meget at snakke om. Der
er alt det, man gjorde og ikke gjorde. Og børnene vil lege rollerne igen på nye måder. Det
handler om at kombinere følelser (bryst) med tanker (hoved) – og lade dukkerne spille følelserne og
sige ordene. Det går der vel 3 dage med.
Så kommer børnene til enheds-energien. Børnene spejler nu deres ego i rollerne. De finder
ud af, hvad de bedst kan lide, og hvad de ikke kan lide ved rollerne. Og de finder frem til at
udtrykke deres inderste følelser konkret (bryst). Her kan de voksne hjælpe ved også at udtrykke
følelser - uden at tænke først – men kun mærke efter. Det kan man også godt lege med i 3
dage.
82