Personlig forvandling Tommy FalkeØje

af disse unge politikere, der også altid har ret; men som stort set ikke har nogen viden om, hvad der
foregår i samfundet.
Før deperdutionen var der politikere, der havde visioner. Dengang snakkede man om, at en grundlæggende
omlægning af hele skattesystemet var nødvendig. At det var nødvendigt at udligne forskellene
mellem lejere og ejere. At det var nødvendigt at ændre hele den måde, vi ser brugen af jorden
på osv. Alle disse overvejelser og visioner er bare forsvundet. Nu snakker politikerne kun om
det, der blev nævnt i TV-avisen i går. Og alle politiske løsninger handler kun om kortsigtede reguleringer.
Sagen er, at spaltningerne i bevidstheden har medført, at vi ikke længere er i kontakt med vores
vilje (underliv) og lyst (bryst). Vi ved ganske enkelt ikke, hvad vi vil med vores liv. Alting er blevet
meningsløst. Vi kan heller ikke længere foretage kvalitative analyser. Hverken når det drejer sig om
videnskabelige teorier eller om politiske problemer. Vi kan godt forstå, om der er lidt eller meget.
Om det er dyrt eller billigt. Om der er mange eller få. Men om noget er godt eller skidt kan vi ikke
længere finde ud af.
Vi fortsætter bare ad samme kurs som tidligere. Nogle håber på, at det nok skal gå. Andre håber
på, at det bryder sammen. Men hvem er det, der handler? Hvem eller hvad er det? Deperdutionens
vigtigste funktion er, at vi ikke længere føler nogle sammenhænge, og derfor tænker vi slet ikke
over det.
Vi lever 6 parallelle liv med 6 mig’er, som vi skifter rundt mellem: samfund/arbejde/politik, café/venner,
natur/krop, mobil/computer, familie og sex. Hvis man endelig tænker på sig selv, oplever
man sin krop som en maskine.
De fleste naturvidenskabsfolk mener, at menneskeheden har været igennem en udvikling, hvor vi er
blevet klogere og klogere. Vores jeg har tidligere været bundet til den biologiske krop; men det er
fortid. Nu er bevidstheden kun i hovedet.
I fremtiden vil mennesker sandsynligvis være parate til at få indopereret små apparater, som er
mere effektive end vores nuværende organer. Og vi vil også blive villige til at få indopereret en
computer og radio i hovedet, så vi kan få en fælles viden med en supercomputer. Vi vil sikkert få
små nano-robotter, der svømmer rundt i vores blod, og som er mere effektive end vores nuværende
røde og hvide blodlegemer.
Lige nu forsker man i, hvordan man kan lave soldater om til halve robotter, så en general kan sidde
trygt og styre tusinder af soldaters hjerner, uden at de kan føle noget. Men i fremtiden vil sådan
en mellemting mellem mennesker og robotter blive til særlige robotter, der kan formere sig selv. De
vil lære at rejse i rummet og hente råvarer fra forskellige planeter, så de kan videreudvikle deres
herredømme i rummet. Man har allerede meget konkrete planer om at hente råstoffer fra Månen, og
der forskes intenst i, hvordan man kan gennemføre det i praksis.
Det interessante er, at et meget stort antal forskere tror på dette. Men værre er det, at rigtig mange
af dem også tror, at menneskeheden vil udrydde sig selv, inden der er gået 500 år. Deperdutionen
har fjernet vores jeg og gjort os til en slags robotter. Og denne følelse overfører de så på den generelle
udvikling, så de føler, at det også vil gå sådan med menneskeheden.
De mener, at vi ikke kan standse udviklingen. Vi vil ødelægge vore kroppe og livsbetingelserne
for højerestående liv her på kloden. Men vi vil samtidig befolke universet med robotvæsner, der vil
brede sig overalt. Nogle af disse forskere er religiøse og tror, at det er Guds plan med menneskeheden.
Vi er bare en mellemfase i Guds store plan.
Selvfølgelig er der nogle, der er uenige, og som synes, at vi er kommet dertil, hvor vi bliver nødt
til at bringe udviklingen under kontrol, så det ikke er udviklingen, der styrer os, men os, der styrer
udviklingen. Men det interessante er, at overnævnte forskere netop mener, at vi ikke vil være i stand
til sådan et kursskift. Nogle af de mere tænksomme af dem mener, at menneskehedens udvikling
har været en lang proces frem mod at få identiteten op i hjernen. Og nu mener de så, at vi har forpasset
den mulighed at vende rundt og genopdage, at kroppen er værd at leve for. For vi er allerede
29