Personlig forvandling Tommy FalkeØje

Opbygning af ny bevidsthed i 1990’erne
Både i Europa og USA har der været grupper, som har været klar over, at det splittede
energimønster med forskellige energimønstre i de to sider er voldsomt undertrykkende.
Det befordrer en 2-somhed i en kernefamilie, men ødelægger samtidig de
naturlige sociale bevidstheder. Derfor har der været forsøg på at skifte til en bevidsthed, der ikke
har sådanne 2 sider; men hvor man får en bevidsthed, der er mere gruppeorienteret. Her vil vi se på
to nye alternativer, der er blomstret op i 1990’erne – det ene i Europa og det andet i USA.
Europa
Overalt i Vesten har der været en forestilling om, at man kunne genskabe den hele og frie bevidsthed
ved at genskabe landsbyfællesskabet i en ny form; og der er da også opstået en række sådanne
fællesskaber. De fleste af dem har økologisk jordbrug, og husene er ofte bygget miljøvenlige med
installationer for vedvarende energi såsom solfangere og vindmøller, og man indretter hele landsbyen
ud fra en tankegang om permakultur, hvor man ikke nedslider naturen; men hvor man for eksempel
renser spildevandet, giver levesteder til insekter og vilde dyr samt genbruger materialer og
omsætter madaffald og al anden organisk materiale i komposter til plantenæring. Derudover er der
ofte egne børnehaver, hvor børnene kan lære en anden bevidsthed end den traditionelle, idet man
altså går ud fra, at bevidstheden opbygges via sanserne og erfaringen i børnenes hjerner.
Jeg har selv været dybt engageret i det; men trak mig, da det gik op for mig, at der på absolut ingen
måde skete nogen som helst forandring eller udvikling af bevidsthedsstrukturen. Indholdet blev
selvfølgelig ændret; men spaltningen, stagnationen og projektionen fortsatte – og er der stadig væk.
Men i Berlin i Tyskland opstod der et fællesskab af mennesker, der ikke bare ville lave en økologisk
landsby, men som også ville arbejde direkte med bevidstheden. En af deltagerne var Dieter Duhm
(1942-), som skrev bogen "Angst im Kapitalismus" i 1972. Bogen beskriver, hvordan angsten er en
del af det vestlige bevidsthedsmønster. Han var psykoanalytiker og blev også professor heri. Men
han erkendte efterhånden, at den terapeutiske metode ikke førte noget med sig. Efter hans egen udsagn
prøver man med terapien at komme af med alle de spændinger og bevidsthedsmæssige dårligdomme,
der er opstået i barndommen og senere. Og så tror man, at man kommer ned til en kerne, til
selvet, til det oprindelige. Man som jeg og andre også har erkendt, kommer man ikke til noget som
helst. Hvis man vil ændre sin bevidsthed, skal man ikke bare af med den gamle; man skal også bygge
en ny op. Han var med i storkollektivet Friedrichshof i Østrig, som fra 1972-91dyrkede fri sex og
eksperimenterede med befrielse af bevidstheden. I 1991 tog han initiativ til at starte kollektivet
ZEGG på en 15 ha stor grund cirka 100 km sydvest for Berlin.
De kalder sig Center for Eksperimental Kulturel Design. Og de tjener de fleste penge på at være
et kursuscenter. De er en gruppe på omkring 80, der i praksis forsøger at leve det nye liv. De dyrker
økologisk. De går imod vold. De laver meget musik, teater og billedkunst. Børnene har en central
plads. Og de ønsker at give kærligheden en ny chance. De snakker om, at mennesker både har behov
for et tæt og vedvarende kærlighedsforhold, men også udfordrende spænding, og at der skal
være plads til begge.
Der kom en knopskydning i 1995 til det sydlige Portugal, hvor man har lavet en ny landsby, som
hedder Tamera. De ejer 134 ha i et par sammenstødende dale midt i et skovområde; og de har visioner
om at komme op på omkring 200 mennesker. Også her er fred, kunst, børn og økologi vigtige
emner; men også seksuel frihed bygget på ærlighed.
Den metode, som man bruger til at opbygge en ny bevidsthed, kalder man Forum. Her sidder man
i en cirkel, mens én går ind i midten for at blotlægge sine følelser. Der er – hvis ønsket - en erfaren
hjælper, der provokere og styrer, så pænheden går af, og man kommer i kontakt med sine underbevidste
sider. Hjælperen fungerer som en slags psykoterapeut. Men efter seancen, som nogen gange
er kortvarig, kommenterer de andre så personen. Det foregår ikke ved at sige "du" – og det er ikke
en samtale. Man siger "han" eller "hun", og man snakker til gruppen. Personen i midten bliver der-
54