Personlig forvandling Tommy FalkeØje

lem adel og bønder. Og fra 12-1600 faldt levealderen. Omkring år 1600 begyndte man at arbejde
som 4-årig og blev betragtet som voksen som 8-årig. De fleste generaler i kongens hær var omkring
17 år gammel. Og de fleste døde, inden de blev 30 år. Lige siden har folk levet længere og længere.
Der er læger, som i dag tror, at vores naturlige levealder er 30 år – og det er den moderne medicin,
der har gjort, at vi lever længere og længere. Men det er en myte.
Et tredje aspekt af myten er, at vi bliver højere på grund af, at vi spiser mere og får bedre kost.
Det er rigtigt, at folk omkring år 1600 var cirka 150 cm høje – og at menneskers højde er steget lige
siden. Men arkæologiske fund viser, at mennesker gennem tiden svinger i højde. Der er tidspunkter
for flere hundrede tusinde år siden, hvor folk var 250 cm højre. Og så er der tidspunkter, hvor de er
nede på 150 cm. Man kan finde enkelte samfund, hvor højden kommer helt ned på 80 cm. Der er
intet, der tyder på, at kosten har nogen som helst indflydelse på disse højder.
Et fjerde aspekt af myten handler om, at vi behandler børn bedre i dag end tidligere. De får mere
kærlighed, og derfor udvikler de sig også bedre kropsligt. Det er også rigtigt, når man ser på udvikling
i Europa siden 1600-tallet. I byernes slumkvarterer levede proletarerne på et eksistensminimum.
De var fulde konstant, og nyfødte børn blev ofte bare smidt ud i rendestenen. Siden har man
taget sig af børnene. I dag gør man det så grundigt – i kærlighedens og civilisationens navn – at
børnene tvinges til at spalte deres bevidsthed allerede første gang i 1-2 års alderen, anden gang i 3-
4-års alderen samt tredje gang i puberteten. Deres vilje og lyst knækkes. Deres jeg gøres til at passivt
mig. Deres bevidsthed hænger ikke sammen. De kan ikke danne sammenligninger. Og de får
derfor også en a-historisk tankegang. Børnene skriger i afmagt. Over en femtedel af de unge græder
sig i søvn og skader sig selv kropsligt for at komme ud af den psykiske smerte.
Et femte aspekt er menneskerettighed og respekt for det enkelte individ. Der er ingen tvivl om, at
vi alle ønsker, at virkeligheden skal se sådan ud. Men hvis vi ser på omfanget af psykiske lidelser
og sammenbrud de sidste 30 år, er der sket en voldsom stigning. Myten handler så om, at folk bare
tidligere fandt sig i det, men at vi i dag er mere opmærksomme på, hvordan vi har det; og at psykiaterne
også er blevet dygtigere, så man i dag kan behandle psykiske sygdomme. Her undlader man
helt at komme ind på historiske kendsgerninger. For 30 år siden kom deperdutionen som en samfundsproces
med endnu en bevidsthedsmæssig spaltning. Oven i det er der kommet mere tempo,
større stress og højere krav til den enkelte. Virkeligheden er, at der er sket en voldsom stigning i
psykiske sygdomme, og at stigningen fortsætter.
Et sjette aspekt af myten er, at vi tror, at vi er mere raske, end folk var tidligere. Lægerne bliver
hele tiden dygtigere. De sygdomme, som de ikke kunne helbrede tidligere, kan de nu. Og derfor er
vi i dag mere raske, end mennesker var tidligere. Sandheden er dog, at antallet af syge mennesker
faldt indtil omkring år 1920, mens at antallet af syge er stedet lige siden. Flere og flere mennesker
bliver syge. Og folk får også flere og flere sygdomme. Man kalder disse sygdomme for velfærdssygdomme
eller livsstilssygdomme. Og dermed placerer man ansvaret hos den enkelte. Hvis du
bliver syg, er det din egen fejl. Hvis du bare tager dig sammen, vil du blive rask. Så hvis man ser
bort fra dit sjuskeri med dit eget liv, går det fremad. Så bliver vi sundere og sundere, tror man. Men
for flertallet er sandheden lige modsat.
Myten knytter sig til vores samfundsbevidsthed. Den befinder sig i hjernen; men strukturen i
den kommer fra energilegemet i højre side, hvor analyse-energien er det udbredte energimønster.
Det giver dels en bevidsthed om, at vi er civiliserede (hoved), der har hævet os op
over det dyriske i os selv (underliv). Men det giver også en samfundsbevidsthed om, at der hele
tiden er en proces fra noget primitivt (underliv) til noget bedre (hoved). Vi er derfor overbeviste om,
at udviklingen altid går fremad.
Det gør den ikke. Hvis man objektivt studerer historiske kilder, kan man konstatere, at udviklingen
svinger. Der er perioder med fremgang og perioder med tilbagegang. Det er rigtigt, at den tekniske
udvikling synes at gå fremad; men det er også en myte. Den tekniske udvikling, der har fundet
sted de sidste 100 år, har skabt forurening og er ved at smadre hele kloden, mens de rige bliver rigere
og de fattigere bliver fattigere. Det er rigtigt, at der kvantitativt er kommet mere beton, mere
isenkram, mere plastik, og at alting går hurtigere. Men er det fremgang? I den samme periode er der
uddøet masser af vilde dyr og planter – og skovene bliver mindre, mens ørkenen vokser. Er det
25