Personlig forvandling Tommy FalkeØje

På tegningen er vist 3 måder. Og der er kun vist én kropsside. Den anden side kan enten forblive i et
enkelt energimønster eller skifte rundt og spejle energimønstret i den første side. Hvert eneste skift
af energimønster giver en erkendelse; men det er først, når man har været hele cirklen rundt, at en
forståelse opstår. Indtil da er man blot forvirret.
Et "normalt" vestligt menneske er permanent spaltet i de to kropssider. Man har sit jeg i den
ene side. Og den anden side er altid projiceret udenfor, så man her oplever andre mennesker.
Psykiaterne mener så, at sådan et "normalt" menneske er i stand til at forstå og opleve andre mennesker,
mens en person med Asperger’s syndrom ikke har tilsvarende klar opdeling mellem sig selv
og et andet menneske. Des mere man lider af sygdommen, des mere har man tilbøjelighed til at
blande noget indre sammen med det ydre. Den syge ser et andet menneske, men ser i virkeligheden
lige så meget sit eget indre billede af den ydre person.
I modsætning hertil mener jeg, at ”normale” menneske netop kun ser et andet menneske ud fra de
billeder og strukturer, som vedkommende har inde i hovedet. Og når "normale" mennesker insisterer
på, at de oplever andre mennesker korrekt, skyldes det, at alle disse mennesker er stivnet i præcis
det samme energimønster - og derfor har samme tanker, samme følelser, samme adfærd, samme
oplevelser mm.
En person med Asperger’s syndrom vil derimod i sin erkendelsesproces rundt igennem energimønstrene
se mange forskellige aspekter af en anden person. Hvis man er et geni, der har undgået at
blive gjort til patient, vil man komme igennem hele erkendelsesprocessen – og til sidst have en ret
detaljeret opfattelse af den anden person; men denne opfattelse vil helt sikkert være meget forskellig
fra den "normale".
Autisme er en sygelig videreudvikling af Asperger’s syndrom. Patienten er stivnet i højre og venstre
side – og har et jeg i den ene side. Men den anden side har aldrig fået lov til at gennemføre en hel
erkendelsesrunde gennem alle energimønstrene. Den side, som de "normale" har projiceret ud, bliver
nu brugt som en slags gitter ud til den ydre verden. Denne side er som oftest uden kreativitet,
men bruges helt mekanisk. Den kan bruges til at huske enorme mængder af oplysninger – eller udføre
svære regnestykker. Hvis en autistisk patient oplever, at dette gitter tages fra ham, føler han sig
angrebet og kan reagere meget voldsomt og hysterisk.
Så er der skizofreni. "Normale" mennesker tror jo, at de ser virkeligheden. Men faktisk ser de kun
det, der passer til de indre strukturer, som de har i deres bevidsthed, og som passer til de energimønstre,
de er stagneret i. Da alle ser det samme, bliver man bekræftet i illusionen om, at man ser
objektivt. Men den skizofrene er godt klar over, at det, som han ser ude i virkeligheden, også er
noget indre. Han kan med andre ord ikke skelne fantasi fra virkelighed.
Lige når man får et skizofrent anfald, forsvinder "fortolkningerne" af oplevelserne. Det vil sige, at
man oplever virkeligheden uden at være i et bestemt energimønster. Man flyder på en måde rundt
mellem energimønstrene uden at være i nogen af dem mere end få sekunder. Nogen har derfor beskrevet
skizofreni som den oprindelige oplevelse, fordi den ikke knytter sig til et energimønster.
Men man kan ikke lade være med at koble energimønstrenes fortolkninger på. Og her går det rigtig
galt, hvis man forsøger at tvinge den, der har fået et skizofrent anfald, til at bruge et af de vestlige
energimønstre. Den oplevelse, man kan have udenom energimønstrene, er forbundet med et jeg-tab
– og derfor også med angst. De fleste skizofrene patienter får ikke arbejdet sig igennem erkendelsesprocessen,
men stagnerer midt i den.
35