Personlig forvandling Tommy FalkeØje

liver hurtigt indviklet. Psykiaterens opgave er så at undersøge alle 12 energiprocesser – og finde
ud af, hvilke der skal stimuleres, og hvilke der skal passiviseres.
Om det er progressivt eller reaktionært ved jeg ikke. Jeg kender det kun fra en ung psykiater, der
arbejder på et psykiatrisk hospital i Moskva, og som har mailet til mig og skrevet om det.
Kropsterapi
Ida P. Rolf (1896-1979) fandt på en massageform, som var meget udbredt i 1970’erne i USA blandt
alle de terapeuter, som siden har dannet forskellige terapiskoler. Det interessante er, at de fleste af
disse "mestre" altså selv har været igennem rolfing; men at de nu tager afstand fra det. Det kritisable
er, at metoden behandler kroppen som en ting. I dag er man klar over, at kroppen har sin egen bevidsthed,
som det er værd at samarbejde med.
Rolfing er en massage, hvor man kun arbejder med overspændinger, og hvor man maser de hårde
muskler, indtil de bliver bløde. Det gør ikke noget, at "patienten" skriger af smerte undervejs. Når
alle muskler er bløde, former man kroppen som en klump ler, idet man forsøger at forme det "naturlige".
Metoden virker; men det traditionelle splittede energimønster og dets tilhørende bevidstheder
genopstår efter nogen tid, fordi energilegemets bevidsthed ikke er med i processen. Kiropraktorer
og mange sportsfolk arbejder også sådan, hvor de maser kroppen eller tvinger den ud over smertegrænserne.
Det virker; men der går kun kort tid, og så er man tilbage, hvor man startede – og så kan
man gentage det igen og igen.
Der er to teorier om, hvorfor det gamle energimønster genetableres. Den ene teori er, at man fortsætter
med sine gamle sociale vaner, der følger det gamle energimønster, og så sætter mønstret sig
igen i musklerne.
Den anden teori er, at der ikke bare opstår samme energimønster i hjernen som i energilegemet,
men at der også dannes nervetråde mellem hjernecellerne, så der opstår et netværk af samarbejdende
hjerneceller, og at dette netværk har samme struktur som energimønstret. Efter at man har mast
spændinger i musklerne, har man fjernet energimønstret i kroppen. Men det sidder stadig i hjernen,
og nu går der herfra elektriske impulser via nervetrådene tilbage til musklerne, der bevirker, at
musklerne spænder op i overensstemmelse med strukturen i hjernen.
Alexander Lowen (1910-) arbejder med "bioenergi". Metoden er, at man stresser sine muskler i
nogle ekstreme stillinger, så kroppen ikke rigtig ved, om den skal bøje eller strække. Man fortsætter
øvelsen, indtil man ikke længere kan opretholde sin sædvanlige muskelbrug. Men i stedet for at
glide ud af øvelsen til en fri bevægelse fortsætter man, men med følelsesmæssige reaktioner. Faktisk
gør man vold mod sin krop. Og så reagerer kroppen med konstante impulser. Vejrtrækningen
bliver hidsig. Man sveder kraftig. Man får lyst til at råbe og skrige. Og hele idéen med den bioenergetiske
metode er nu, at man knytter an til disse impulser og lader følelserne strømme igennem sig
og ud i ansigt og ud ad munden. Hvis man gør det, udøver man ikke mere vold mod kroppen, end at
den reagerer imod det og kæmper.
Det afgørende er, at man reagerer på kroppens impulser. Det er reaktionen, der bringer én
ud i et andet energimønster. Desværre misforstår mange metoden, idet de tror, at reaktionen bare
skal være at ryste eller noget andet. I så fald er det kroppen, der reagerer. Men det skal være et jeg,
der reagerer imod kroppens unaturlige bevægelser. Det er dette jeg, der skal vækkes. Man skal derfor
ikke fortsætte øvelsen for længe. En god idé er at standse og lægge sig ned - og så mærke et jeg,
der reagerer imod de unaturlige bevægelser.
Lowen selv var god til det her; men jeg har set mange terapeuter, der ikke forstod metoden, og
som troede, at man bare skulle stresse kroppen. Hvis man gør det, opnår man det modsatte af, hvad
Lowen ønsker. Så undertrykker man bare elementer af et jeg – i stedet for at få et jeg til at vågne op.
37