Bilag 3 - Velkommen til Århus Kommune

Projektomkostningerne i det regnestykke vi har lavet, det vil være at man skal bruge 15 mio. kr. om
året i 12 år på at udbygge cykelinfrastrukturen og lave kampagner osv. Og derefter så er det nok
med en vedligeholdelses indsats, både på kampagnesiden og på anlægssiden.
Projekteffekterne – altså hvad kommer der så ud af de investeringer efter 12 år – det er sådan noget
med at første år der sker der lidt, og næste år sker der noget mere og så får man en fuld effekt efter
12 år (har vi altså regnet med) – Det er at der bliver gået 20 mio. km. Mere om året. Altså stiger
gangen med 30 % i forhold til hvad den ér. Cyklingen 100 mio. km. Mere om året. Det lyder af vildt
meget, men det er faktisk mindre end 1 km. Mere pr. århusianer pr. dag. Så det er ikke ekstremt, det
ser bare ekstremt ud når man laver de her tal, og det gør man i den type regnestykker. Og så har vi
regnet med at der bliver kørt mindre i bus og tog og mindre i bil. Og faktisk at man kører mindre og
mindre i bil end man cykler og går mere. Og logikken i det er, at hvis man skal et sted hen på cykel,
så er det lettere at stoppe undervejs. Så hvis man lægger sin transport mere over til cykel, så kan
man faktisk nå flere ærinder på en kortere distance eller på den samme distance. Det er baggrunden
for at vi mener at man sparer netto nogle km. Ved at få folk til at cykle noget mere, og det kan
faktisk begrundes i alle mulige undersøgelser.
Så er der de der brugergevinster. Altså, hvor meget pris vil folk sætte på at få cyklet noget mere?
Der siger vi at det er 170 mio. kr. værd om året. Jeg skal ikke nærmere komme ind på hvordan vi
kommer frem til det. Det er sådan noget fagøkonomerne kan slås om, og der gør vi også, men i
hvert tilfælde et ganske stort tal. Et helt andet tal end investeringen som var noget med 15 mio. kr. i
starten.
Så er der afgift provenuet og det kan jeg være ligeglad med, for det er statens problem. Det er 43
mio. kr. mindre om året fra biler og benzin. Takket være den mindre kørsel.
Og så er der endelig driftsindtægterne fra den kollektive trafik. Det er lidt værre. For en hel del af
de penge det er århus-kroner. Det vil være 162 mio. kr. mindre om året. Det er nogle ganske store
tal.
I sundhedsomkostningerne til gengæld, er der masser af penge at spare. Folk bliver sundere, og det
er regnet ud til at svare til 180 mio. kr. mindre om året. En del af de omkostninger, det er den
private andel, som ikke direkte slår igennem på de offentlige budgetter, men i hvert tilfælde 40 % er
offentligt. Det er helt konkrete omkostninger til behandling, hospitaler osv. Og nu er vi jo i Århus,
så jeg vil lige vise et resultat fra et projekt der blev gennemført af kommunen for 10 år siden, bare
for at sige at det her med sundheden, det har altså en hel del betydning. Der spurgte man efter projektet.
Man målte i øvrigt også hvordan det gik med kondital og hvor fede folk var osv.. Der var lidt
forbedring navnlig om sommeren, men det var ikke det helt store. Men når man så spurgte dem:
”Hvordan vurderer du din sundhedstilstand ved slutningen af projektet sammenlignet med før”, så
siger 2/3 at de føler sig i bedre form. Og der er jo altså en betydning der slår igen. Det kan godt
være at det ikke kan måles direkte, men det er en privat forbedring af sundhedstilstanden, og det
betyder bestemt også noget. Og nu er det jo kommunalreform-tid, og det sjove ved der er, at de der
penge, tidligere sagde man, det interessante ved det er med kommunalreformen, at 30 % af det, det
koster at have folk indlagt, når de er korttidsindlagte, det skal dækkes af den kommune de bor i. Så
der er altså konkrete penge for kommunen at spare.
3