Bilag 3 - Velkommen til Århus Kommune

Det samme gælder lægebesøg, speciallæger, tandlæger osv. Og det kan man altså regne ud til, at
hvis man tager de 180 mio. kr. og regner ned med de forskellige procenter, så er kommunens
besparelse på det 220 mio. igen mere end der skal investeres ifølge det der projekt. Nettoresultatet
er lidt svært at forholde sig til, og jeg skal ikke snakke nærmere om interne renter og benefit-cost
forhold. Men jeg vil lige vise det på en figur, den her samfundsøkonomiske analyse som nu gælder
Århus. Det man skal gøre i sådan én, det er at man skal over en 50 års periode regne tilbage med en
vis rente, hvad betyder det i nutidsværdi. Og det den viser, det røde det er så udgifterne, hvor der er
noget meget mærkeligt der hedder forvridningstab. Det er et spørgsmål om at der går noget tabt, når
man kræver en hel masse op i skat. Så mister kommunen nogle driftsindtægter under i øvrigt meget
optimistisk forudsætning af at den kollektive trafik kører som den hele tiden har gjort, selv om der
er lidt færre der bruger den.
Så er der noget afgiftsprovenu, det er statens problem. Og det sjove ved det er at den sidste bid, det
nederste, det er de penge der faktisk er op af lommen til det her projekt.
Alt det grønne er de positive effekter. Der er nogle eksterne omkostninger. Det er sådan noget med
forureningen og at der bliver mere plads på vejene til de andre biler.
Så er der brugergevinsterne. Det er jo en rigtig stor del af det, og så er både den offentlige og den
ikke offentlige del af sundheden, der gør, at det altså netto er et meget positivt regnestykke der er
tale om. Og det, det har jeg jo sådan set sagt, men nu vil jeg sige det igen, at det er værd at bemærke,
at kommunens primære udgifter (det er de nederste herovre) de er jo ikke ret store. Til gengæld
er der ret mange penge på spil når det hedder sekundære indtægtstab. Altså driftsindtægter på den
kollektive trafik. Det har en betydning, det er klart. Men så kan man spørge om det er et kæmpe
problem eller ej. Det er jo det der ligger i en samfundsøkonomisk analyse, men man skal være klar
over at der ér noget på spil. At hvis man får flere til at cykle, så kører de mindre i bil og mindre
kollektivt, og det giver selvfølgelig også nogle effekter på indtægterne, igen alt andet lige, fordi der
kan godt være andre udviklinger, der gør at der kommer flere ind i den kollektive trafik f.eks.
Så man kan sige, at kommunen er både taber og vinder, men kommunens borgere vinder stort ved
sådan et projekt, ifølge den analyse der er lavet.
I ser alle sammen meget mystificerede ud, så I må meget gerne stille spørgsmål. Det her er så et
forsøg på at forklare hvad vi har regnet på i den her samfundsøkonomiske analyse, og hvad det er
for nogle tal der indgår i den.
Spørgsmål:
Kirsten Østergård, Hasle Fællesråd
Det her billede der handler om en oversigt over 50 år, er det ikke lidt optimistisk, fordi med den
udvikling som verden har, så ved vi jo faktisk ikke en pind om, om cyklen stadig eksisterer om 50
år. Er det fra i dag og 50 år frem, eller hvordan skal det forstås?
Svar:
Ja, det er fra i dag og 50 år frem, og det er det der hedder en ”alt andet lige” betragtning. Det kan
godt være at cyklens andel i trafikken falder over de næste 50 år, men i og med at man nu laver
sådan et projekt med de forudsætninger der nu ligger i det, som er baseret på erfaringer fra andre
steder, så vil det betyde at man cykler så meget mere end man ellers ville have gjort, og at tallene
derfor kommer til at se sådan ud.
4