27.07.2013 Views

Miljøvurdering - Vejdirektoratet

Miljøvurdering - Vejdirektoratet

Miljøvurdering - Vejdirektoratet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Kap 10 - Friluftsliv

114

10.2 Eksisterende forhold

10.2.1 Rekreative områder

Inden for undersøgelseskorridoren fi ndes en række større rekreative områder, der knytter

sig til de grønne tværgående kiler ved Mosede, Karlstrup og Jersie.

Langagergårdkilen ved Mosede

Langagergårdområdet er en ubebygget grøn kile, der strækker sig fra kysten ved

Karlslunde Station og ind til Køge Bugt Motorvejen, og som i dag anvendes til landbrug.

Området er let kuperet og indeholder en række mergel- og lergrave, en mose og

et å-løb ”Rørmoseløbet”.

Området er forsynet med et stisystem, der giver god mulighed for offentlig adgang,

herunder til Rørmosen, der har et rigt fugleliv. Stisystemet har to steder forbindelse

under Køge Bugt Motorvejen. Desuden skæres området af Skelvej, der løber parallelt

med motorvejen i en afstand på 200-350 m, og som forbinder Mosede og Karlslunde.

Området er Greve Kommunes sidste større ubebyggede område, og kommunen har

med baggrund i efterspørgslen på boliger bestemt at området skal udvikles til et rekreativt

boligområde med en naturfælled med våde enge i midten og overdrev langs

kanterne.

Karlstrup Skov

Karlstrup Skov er navnet på hele det grønne område, der rummer Karlstrup og Karlslunde

Moser, Karlslundeskoven, Firmileskoven og Karlstrup Kalkgrav. Karlstrup Skov

udgør sammen med Trylleskoven en grøn kile, der strækker sig helt fra Køge Bugt på

tværs af Køge Bugt Motorvejen ind til Tåstrupvej.

Karlstrup Mose, øst for motorvejen, er fredet og består af en mosaik af forskellige naturtyper.

Området er kendetegnet ved moserne, der er domineret af store pileskove og

rørsump, men der ses også åbne moser. De åbne moseområder er et resultat af mange

års afgræsning, der er genindført for at undgå tilgroning. Mange steder ses desuden

spor efter års tørvegravning. Mosen har fl ere vandrestier og er interessant både biologisk

og historisk.

På vestsiden af motorvejen ligger Karlslunde Skov og Firmileskoven, som er et forholdsvis

nyt rekreativt område. Skoven er plantet i perioden 1982-1995, og består af

en lys løvskov med mange buske. Gamle frugtplantager er bevaret i området, så der

om efteråret er mulighed for at plukke æbler, pærer, hyldebær og brombær. I området

fi ndes både cykel, vandre og ridestier, samt grill- og bålpladser.

Karlstrup Kalkgrav, der ligger vest for Køge Bugt Motorvejen og Tåstrupvej, dækker

et område på ca. 30 ha. Kalkgraven, der i dag er vandfyldt, har en bred sti hele vejen

rundt om søen og en mindre sti langs kalkgravens overkant. Lokaliteten er geologisk

interessant, og man kan være heldig at fi nde fossiler. Der er markerede vandrestier, og

stedet benyttes af både lokale og naturhistorisk interesserede.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!