Miljøvurdering - Vejdirektoratet

More documents

Recommendations

Info

Kap 12 - Grundvand 136 12.2 Eksisterende forhold 12.2.1 Drikkevandsinteresser Hele undersøgelseskorridoren ligger i et område med særlig drikkevandsinteresse (OSD) – med undtagelse af et lille område mellem Lyngvej og Ølbyvej, hvor drikkevandsinteresserne er almindelige (OD) (se kort 11). OSD-områder er områder, hvor alt grundvand skal beskyttes af hensyn til den fremtidige drikkevandsforsyning. Da de fl este områder i Østsjælland er udpeget som OSD-områder, vil det betyde, at man alle steder skal beskytte grundvandet af hensyn til den fremtidige drikkevandsforsyning. Dette indebærer blandt andet, at nuværende arealanvendelser ikke må ændres, hvis ændringen vil medføre risiko for forringet grundvandskvalitet. Da dette ikke er realistisk at håndhæve inden for så stort et område, har man gradueret OSD-områderne, og udpeget kildepladszonerne som de særlige sårbare områder, hvor der skal tages specielt hensyn til grundvandsinteressen. Langs med undersøgelseskorridoren er der fl ere steder udpeget kildepladszoner, (kort 12). Kildepladszonerne har til formål at beskytte nærområdet ved vandindvindingsboringerne mod forurening. 12.2.2 Primære grundvandsmagasiner I undersøgelseskorridoren udgøres det primære grundvandsmagasin fortrinsvist af de prækvartære afl ejringer skrivekridt og bryozokalk. Lyngens Vandværk indvinder både fra skrivekridt og bryozokalk. Vandværkerne syd for Lyngens Vandværk indvinder grundvand fra bryozokalken og vandværkerne nord for Lyngens Vandværk, som f.eks. ved Solrød indvinder fra skrivekridtet. Dette fi ndes her direkte under de kvartære afl ejringer, hvor bryozokalken er borteroderet. Strømningsretningen i det primære magasin er østlig mod Køge Bugt. Potentialet for det primære grundvandsmagasin er i største del af undersøgelseskorridoren omkring kote +2. På strækningen fra km 38,0 til km 39,3 stiger potentialet til kote + 8,5. Det primære grundvandsmagasin er spændt i hovedparten af området, men sydøst for lille Skensved er der et mindre område med frit magasin, som lige strejfer undersøgelseskorridoren (kort 11). Dette betyder, at det pågældende område er specielt sårbart overfor nedsivning af forurening. 12.2.3 Sekundære grundvandsmagasiner Der forekommer spredte sekundære grundvandsmagasiner i de kvartære afl ejringer af sand og grus. De sekundære grundvandsmagasiner er ofte tynde og for usammenhængende til at være egnet til grundvandsindvinding. De sekundære magasiner er inden for undersøgelseskorridoren ikke kortlagt detaljeret, og det er derfor ikke muligt at anslå størrelsen af de vandmængder, der eventuelt skal oppumpes og bortledes i forbindelse med et anlægsarbejde. 12.2.4 Dæklag/sårbarhed Generelt er dæklagene, som består af kvartære afl ejringer, indenfor undersøgelseskorridoren forholdsvis tynde og har i den største del af området en mægtighed på 0 - 15 m. Områder med under 15 m kumuleret reduceret ler over det underliggende grund-
Kap 12 - Grundvand vandsmagasin, anses generelt for at være sårbart overfor nedsivning af forurenende stoffer. Sårbarheden afhænger dog ikke alene af lerlaget tykkelse. Lerets beskyttende effekt afhænger f.eks. af lerets hydrauliske ledningsevne (evnen til at lede vand). Er der mange sprækker i leret vil den hydrauliske ledningsevne være højere og området mere sårbart. Samtidig vil et område med et spændt magasin være mindre sårbart end et område med frit magasin, og de forskellige stoffers evne til at blive nedbrudt skal også tages i betragtning. Ved en sårbarhedskortlægning sammenholdes alle disse parametre og sammenholdes med hvad der faktisk fi ndes af stoffer i grundvandet. Dette giver baggrunden for udpegning af sårbare områder. Derfor er 15 m kumuleret reduceret ler ikke en garanti for, at området ikke er sårbart. På baggrund af detailkortlægning i området er der udpeget nitratfølsomme indvindingsoplande. De udpegede nitratfølsomme områder er områder, hvor der er mindre end 5 m lerdække over grundvandsmagasinet eller områder med et forhøjet eller stigende indhold af nitrat i grundvandet. Langs med undersøgelseskorridoren fi ndes de nitratfølsomme områder på strækningerne km 26,5 – km 30,3, km 32,5 – km 34,7 som er inden for oplandet til Lyngens Vandværk samt området fra km 38,4 og ud til den vestligste del af undersøgelseskorridoren (kort 10). 12.2.5 Drikkevandsforsyning Indenfor undersøgelseskorridoren, fi ndes en række offentlige og private vandværker. Placeringen af indvindingsboringer, indvindingsoplande samt kildepladszoner (kort 12). I tabel 4.1 er vist en liste over større vandværker/ kildepladser med indvindingsoplande, som skærer undersøgelseskorridoren. I tabel 12.1 er vist en liste over større vandværker/ kildepladser med ind-vindingsoplande, som skærer undersøgelseskorridoren. Vandværker/ Kildepladser Kommune Årlig indvinding m3 (2007) Karlslunde Strand Vv Greve 35.000 Strandsmarkens Vv Greve 100.000 Karlslunde Vv Greve 35.000 Karlstrup Vv Solrød 20.000 Karlstrup Kalkgrav Solrød * Solrød Strand og Æblehave Vv Solrød 215.000 Solrød Strand Vv Solrød 750.000 Lyngens Vv Køge 415.000 Asemose Vv Køge 50.000 Tabel 12.1 Vandværker og kildepladser med indvindingsoplande i undersøgelseskorridoren. * Der foreligger intet information om indvindingsmængde i Karlstrup Kalkgrav. Følgende kildepladszoner ligger helt eller delvis indenfor undersøgelseskorridoren: • Greve Strands Vandværk • Greve kommunale Vandværk 137
Page 1 and 2:
Udbygning af Køge Bugt Motorvejen
Page 3:
Udbygning af Køge Bugt Motorvejen
Page 6 and 7:
Indhold 6 7. Landskab og jordbund 4
Page 8 and 9:
Indhold 8
Page 10 and 11:
Kap 1 - Indledning 10 1.2 Dokumenta
Page 12 and 13:
Kap 2 - Sammenfatning 12
Page 14 and 15:
Kap 2 - Sammenfatning 14 Engstrup M
Page 16 and 17:
Kap 2 - Sammenfatning 16 aktivitete
Page 18 and 19:
Kap 2 - Sammenfatning 18 faunapassa
Page 20 and 21:
Kap 2 - Sammenfatning 20 strækning
Page 22 and 23:
Kap 2 - Sammenfatning 22 Der opsæt
Page 24 and 25:
Kap 3 - Hovedforslag, alternativer
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Kap 4 - Principper og metoder 30
Page 32 and 33:
Kap 4 - Principper og metoder 32 4.
Page 34 and 35:
Kap 4 - Principper og metoder 34 De
Page 36 and 37:
Kap 5 - Planforhold 36 En mere deta
Page 38 and 39:
Kap 5 - Planforhold 38 Vurderingen
Page 40 and 41:
Kap 5 - Planforhold 40 torvejen syd
Page 42 and 43:
Kap 5 - Planforhold 42 De fl este o
Page 44 and 45:
Kap 6 - Befolkning 44 6.1 Støj og
Page 46 and 47:
Kap 6 - Befolkning 46 Ved anlæg af
Page 48 and 49:
Kap 7 - Landskab og jordbund 48 7.2
Page 50 and 51:
Kap 7 - Landskab og jordbund 50 Mor
Page 52 and 53:
Kap 7 - Landskab og jordbund 52
Page 54 and 55:
Kap 7 - Landskab og jordbund 54 bla
Page 56 and 57:
Kap 7 - Landskab og jordbund 56 Lil
Page 58 and 59:
Kap 7 - Landskab og jordbund 58 Udb
Page 60 and 61:
Kap 8 - Plante og dyreliv 60 af anl
Page 62 and 63:
Kap 8 - Plante og dyreliv 62 er et
Page 64 and 65:
Kap 8 - Plante og dyreliv Figur 8.1
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Kap 8 - Plante og dyreliv 72 Art Ha
Page 74 and 75:
Kap 8 - Plante og dyreliv 74
Page 76 and 77:
Kap 8 - Plante og dyreliv 76 Ved Sk
Page 78 and 79:
Kap 8 - Plante og dyreliv 78 gode y
Page 80 and 81:
Kap 8 - Plante og dyreliv 80 Lokali
Page 82 and 83:
Kap 8 - Plante og dyreliv 82 Figur
Page 84 and 85:
Kap 8 - Plante og dyreliv 84 etable
Page 86 and 87: Kap 8 - Plante og dyreliv 86 Der er
Page 88 and 89: Kap 8 - Plante og dyreliv 88
Page 90 and 91: Kap 8 - Plante og dyreliv Recipient
Page 92 and 93: Kap 8 - Plante og dyreliv 92 Før v
Page 94 and 95: Kap 8 - Plante og dyreliv 94 Skensv
Page 96 and 97: Kap 8 - Plante og dyreliv Indikator
Page 98 and 99: Kap 8 - Plante og dyreliv 98 lem mu
Page 100 and 101: Kap 9 - kulturarv 100 Kortlægninge
Page 102 and 103: Kap 9 - kulturarv 102 De kulturhist
Page 104 and 105: Kap 9 - kulturarv 104 Kirken er bel
Page 106 and 107: Kap 9 - kulturarv 106 Sogn ID-nr. K
Page 108 and 109: Kap 9 - kulturarv 108
Page 110 and 111: Kap 9 - kulturarv 110 Der fi ndes i
Page 112 and 113: Kap 9 - kulturarv 112 Indenfor unde
Page 114 and 115: Kap 10 - Friluftsliv 114 10.2 Eksis
Page 116 and 117: Kap 10 - Friluftsliv 116 • En reg
Page 118 and 119: Kap 10 - Friluftsliv 118 Kolonihave
Page 120 and 121: Kap 10 - Friluftsliv 120 bygningen,
Page 122 and 123: Kap 11 - Overfl adevand 122 De prim
Page 124 and 125: Kap 11 - Overfl adevand Figur 11.2
Page 126 and 127: Kap 11 - Overfl adevand Figur 11.3.
Page 128 and 129: Kap 11 - Overfl adevand 128 ver pla
Page 130 and 131: Kap 11 - Overfl adevand 130 planern
Page 132 and 133: Kap 11 - Overfl adevand 132 Næring
Page 134 and 135: Kap 11 - Overfl adevand 134 anlægg
Page 138 and 139: Kap 12 - Grundvand 138
Page 140 and 141: Kap 12 - Grundvand 140 • Karlstru
Page 142 and 143: Kap 12 - Grundvand 142 Veje og tils
Page 144 and 145: Kap 12 - Grundvand 144 • Så vidt
Page 146 and 147: Kap 13 - Luft og klima 146 Emission
Page 148 and 149: Kap 13 - Luft og klima 148 Emission
Page 150 and 151: Kap 14 - Lys 150 Princippet for den
Page 152 and 153: 15 - Råstoffer og affald 152 Forbr
Page 154 and 155: Kap 16 - Forurenede grunde 154 16.1
Page 156 and 157: Kap 16 - Forurenede grunde 156 Figu
Page 158 and 159: Kap 16 - Forurenede grunde 158 16.4
Page 160 and 161: Kap 16 - Forurenede grunde 160 I be
Page 162 and 163: Kap 17 - Afl edte socioøkonomiske
Page 164 and 165: 18 - Afværgeforanstaltninger 164
Page 166 and 167: 19 - Eventuelle mangler 166
Page 168 and 169: 20 - Referencer 168 Danmarks Miljø
Page 170 and 171: 20 - Referencer 170 og Energiminist
Page 196:
Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13
show all

Miljøvurdering - Vejdirektoratet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?