Miljøvurdering - Vejdirektoratet

Kap 11 - Overfl adevand
132
Næringsstoffer
Udstødningsgasser fra trafi kken bidrager til at vejvand indeholder en del næringsstoffer,
som kan være årsag til en uønsket algevækst i recipienterne. Næringsstofferne har
generelt mindre betydning i vandløbene, men kan have stor negativ indfl ydelse på tilstanden
i søer og kystvande, som vandløbene har udløb til.
Tungmetaller
Tungmetaller kan i høje koncentrationer være akut giftige for de fl este vandlevende organismer.
Tungmetallerne akkumuleres i fødekæder og kan svække enzym og nervesystemer
og dermed give skader på længer sigt. Metaller er generelt bundet til mindre partikler
og vil derfor især akkumuleres, hvor der er ringe vandstrøm. De vil her udgøre en
særlig trussel for bundlevende organismer. Kobberkoncentrationen efter bassin ser umiddelbart
ud til at være kritisk i forhold til det gældende kvalitetskrav for kobber. Der skal
imidlertid gøres opmærksom på at tallene i tabellen ikke er helt sammenlignelige idet
kvalitetskravet stringent gælder opløst kobber, mens tabellen poster før og efter bassin er
total kobber (ufi ltreret prøve). Det vides reelt ikke om kvalitetskravet kan opfyldes.
PAH
PAH, eller polycykliske aromatiske hydrocarboner dannes blandt andet ved forbrænding
af fossile brændstoffer og optræder derfor i vejvand. PAH bindes især til organiske
stoffer og partikler og lille opløselighed i vand. De er derfor især bundet i sedimenter.
PAH-forbindelser nedbrydes kun langsomt i miljøet og er giftige for vandlevende
organismer.
MTBE
MTBE tilsættes benzin for at øge oktantallet. Stoffet er mistænkt for at være kræftfremkaldende
og kan på den baggrund også mistænkes for at have øko-toksikologiske
virkninger. Det er vandopløseligt og dermed mobilt, samt langsomt nedbrydeligt. Tilbageholdelsen
af stoffet i bassiner må derfor også vurderes at være beskeden. Der er
meget ringe kendskab til indhold af MTBE i vejvand.
Vejsalt
Vejsalt anvendes til afi sning af vejanlæg. Der anvendes overvejende natriumklorid,
som er tilsat kaliumferrocyanid, som antiklumpningsmiddel. Den gennemsnitlige koncentration
af salt i vejvandet forventes at være mindre end 2 ‰. Da vejvandet yderligere
fortyndes ved udledning i vandløbet forventes det ikke at have væsentlige negative
virkninger på ferskvandorganismer.
Biologiske effekter af vejvand
Der er en lang række ukendte stoffer i vejvand. Effektstudier, hvor vejvandets toksiske
effekter testes, frem for dets indhold af enkeltkomponenter er derfor det eneste grundlag
for at bedømme disse stoffers virkninger i kombination med de mere kendte indholdsstoffer.
Effektstudier af vejvand viser at vejvand kan give anledning til toksiske
effekter i såvel sedimentet som i vandfasen i vandmiljøet. I nogle undersøgelser kan
disse effekter kun spores i sedimentet. Det er forventeligt, idet de fl este toksiske stoffer
bindes til partikler (Kjølholt et al. 1997).