Miljøvurdering - Vejdirektoratet
Miljøvurdering - Vejdirektoratet
Miljøvurdering - Vejdirektoratet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Kap 12 - Grundvand<br />
136<br />
12.2 Eksisterende forhold<br />
12.2.1 Drikkevandsinteresser<br />
Hele undersøgelseskorridoren ligger i et område med særlig drikkevandsinteresse<br />
(OSD) – med undtagelse af et lille område mellem Lyngvej og Ølbyvej, hvor drikkevandsinteresserne<br />
er almindelige (OD) (se kort 11). OSD-områder er områder, hvor alt<br />
grundvand skal beskyttes af hensyn til den fremtidige drikkevandsforsyning.<br />
Da de fl este områder i Østsjælland er udpeget som OSD-områder, vil det betyde, at<br />
man alle steder skal beskytte grundvandet af hensyn til den fremtidige drikkevandsforsyning.<br />
Dette indebærer blandt andet, at nuværende arealanvendelser ikke må ændres,<br />
hvis ændringen vil medføre risiko for forringet grundvandskvalitet. Da dette ikke er<br />
realistisk at håndhæve inden for så stort et område, har man gradueret OSD-områderne,<br />
og udpeget kildepladszonerne som de særlige sårbare områder, hvor der skal tages<br />
specielt hensyn til grundvandsinteressen. Langs med undersøgelseskorridoren er der<br />
fl ere steder udpeget kildepladszoner, (kort 12). Kildepladszonerne har til formål at beskytte<br />
nærområdet ved vandindvindingsboringerne mod forurening.<br />
12.2.2 Primære grundvandsmagasiner<br />
I undersøgelseskorridoren udgøres det primære grundvandsmagasin fortrinsvist af de<br />
prækvartære afl ejringer skrivekridt og bryozokalk. Lyngens Vandværk indvinder både<br />
fra skrivekridt og bryozokalk. Vandværkerne syd for Lyngens Vandværk indvinder<br />
grundvand fra bryozokalken og vandværkerne nord for Lyngens Vandværk, som f.eks.<br />
ved Solrød indvinder fra skrivekridtet. Dette fi ndes her direkte under de kvartære afl ejringer,<br />
hvor bryozokalken er borteroderet. Strømningsretningen i det primære magasin<br />
er østlig mod Køge Bugt. Potentialet for det primære grundvandsmagasin er i største<br />
del af undersøgelseskorridoren omkring kote +2. På strækningen fra km 38,0 til km<br />
39,3 stiger potentialet til kote + 8,5.<br />
Det primære grundvandsmagasin er spændt i hovedparten af området, men sydøst for<br />
lille Skensved er der et mindre område med frit magasin, som lige strejfer undersøgelseskorridoren<br />
(kort 11). Dette betyder, at det pågældende område er specielt sårbart<br />
overfor nedsivning af forurening.<br />
12.2.3 Sekundære grundvandsmagasiner<br />
Der forekommer spredte sekundære grundvandsmagasiner i de kvartære afl ejringer af<br />
sand og grus. De sekundære grundvandsmagasiner er ofte tynde og for usammenhængende<br />
til at være egnet til grundvandsindvinding. De sekundære magasiner er inden<br />
for undersøgelseskorridoren ikke kortlagt detaljeret, og det er derfor ikke muligt at anslå<br />
størrelsen af de vandmængder, der eventuelt skal oppumpes og bortledes i forbindelse<br />
med et anlægsarbejde.<br />
12.2.4 Dæklag/sårbarhed<br />
Generelt er dæklagene, som består af kvartære afl ejringer, indenfor undersøgelseskorridoren<br />
forholdsvis tynde og har i den største del af området en mægtighed på 0 - 15<br />
m. Områder med under 15 m kumuleret reduceret ler over det underliggende grund-