Om sted og identitet i Knud Romers - Aarhus Universitet

Den cykliske tid
Bakhtin skildrer i sit essay ”Rum, tid og historie” provinsbyen som en bedsteborgerlig købstad med
en stillestående hverdag, han skriver: ”En sådan købstad er stedet for cyklisk hverdagstid. Her
findes ingen begivenheder, der findes udelukkende gentagne ”vanligheder”. Tiden er her berøvet
fremadskridende historisk gang, den bevæger sig i snævre cirkler…” 40 På side 148 uddyber han
yderligere ”Cyklisiteten optræder her *i provinsbyen+ usædvanligt markant, og derfor er princippet
om væksten og den evige fornyelse af livet svækket, udskilt fra den historiske progression og
endda stillet i kontrast til den; derfor forvandles væksten her til livets meningsløse trampen rundt
på stedet, på samme historiske plet, på samme niveau af den historiske udvikling.” Provinsbyens
tid er altså karakteriseret ved sin fortidsdvælen og sin cyklisitet – alt og alle går i ring. Jeg vil nu
give eksempler, som jeg mener kan understøtte min tese om, at en sådan cyklisk tid hersker i
Nykøbing. Det første citat er et, som direkte relaterer sig til jegets tidsforståelse i romanen ”Der
skete ikke det mindste, dagene gentog sig uden at et blad faldt til jorden, og livet gik støt og roligt i
stå.”(39) Citatet beskriver klart den stilstand, som også Bakhtin forbinder med provinsbyen. På
side 54 understreges provinsbyens stagnation ”Der var ikke noget at gøre, man kunne lige så godt
give op – løbet var kørt – og farfar rendte op og ned ad trapperne og så efter, hvor fremskridtet
blev af, nu måtte det snart være der! Men det kom ikke…”(54) Tiden er gået i stå i Nykøbing, og
det var den også på farfaderens tid. Fremtiden og udviklingen er kun noget, man håbløst kan
spejde efter. Et helt oplagt eksempel på, at Nykøbing er svøbt i en tidslomme, og at beboerne
tramper rundt i fortiden, er naturligvis byens tyskerforskrækkelse helt op i 1970’erne ”2.
Verdenskrig var aldrig holdt op, når det kom til mor og far og vores familie, Nykøbing var stadig
besat.”(117) I skolen lærer børnene at tage afstand fra alt tysk, ”-og det vigtigste var
fædrelandskærlighed og tyskerhad. Der blev prædiket 1864 og Dybbøl Mølle i historie – alting blev
set i lyset af krigen…”(142). Disse to citater er eksempler på, at nykøbingenserne mentalt lever i en
anden tid end den reale. Romer indlejrer således i den cykliske tid en historisk tid. Bakhtin
forbinder grundlæggende den historisk tid med noget godt, fordi den er udtryk for en kronologisk
tænkning. I Den som blinker er bange for døden bliver den historiske tid dog udtryk for det
modsatte nemlig det bagstræberiske.
40 Bakhtin 2006, s. 165
36