Om sted og identitet i Knud Romers - Aarhus Universitet

Jeg vil i denne opgave forsøge at gøre Stefan Kjerkegaard kunsten efter og læse Den
som blinker er bange for døden på dens egne præmisser, nemlig som en roman. Jeg vil forsøge at
få romanens to niveauer, den reale fortælling og jegfortællerens identitetsprojekt i spil og udfolde
de budskaber og problemstillinger, der knytter sig til disse. Dette vil jeg gøre ved brug af stedsteori
leveret af de to teoretikere Bakhtin og Foucault. Jeg vil undersøge, om det at lægge et
stedsperspektiv på romanen kan åbne for nye erkendelser.
Specialets opbygning
Specialet indledes med en introduktion, hvori opgavens emne aktualiseres og problematiseres.
Derefter følger for overblikkets skyld et resumé og et genrebestemmende afsnit. Det
genrebestemmende afsnit skal blot opfattes som en introduktion til, hvilke formmæssige aspekter
det er væsentlige at have for øje, når man skal analysere indholdet i Den som blinker er bange for
døden ud fra et stedsteoretisk synspunkt. Opgavens hoveddel er opdelt i et teoriafsnit om
Bakhtins kronotoper, som efterfølges af to analyser, hvor teorien er forsøgt anvendt: henholdsvis
afsnittet Delkronotopen hjemmet og Delkronotopen provinsbyen. Derefter følger et teoriafsnit om
Foucaults heterotopier, der ledsages af analyser af hjemmet og provinsbyen som heterotopier.
Heterotopiafsnittet skal opfattes som en form for afrunding, hvor jeg forsøger at få sagt det, man
ikke kunne sige med kronotopteorien. I opgavens analyser inddrager jeg sekvenser fra Dan Turèlls
utraditionelle, antropologiske og politiske hjemstavnsskildring Vangede billeder 7 , hvor
sammenligningen kan være relevant og eventuelt åbne for ny indsigt. Afslutningsvis bringer jeg en
konklusion og en litteraturliste. Henvisninger til sidetal i Den som blinker er bange for døden er
placeret i parenteser efter citaterne, henvisninger til andre bøger, artikler, essays eller
opslagsværker er bragt i fodnoter nederst på siden.
7 Turèll 2000
8