Om sted og identitet i Knud Romers - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

kommer en detalje som denne til endnu en gang at minde os om, at Knud ikke kan sige sig fri for gerne at ville passe ind, være en almindelig dreng, der således også indirekte kommer til at dele sine omgivelsers syn på moderen. I sin hæsblæsende jagt på alt, hvad der rører sig på Falster, er Knud Romer selv forfulgt af sin mors skygge. Det er derfor i høj grad stedfortrædende lidelse, han udsætter sine tidligere medborgere for. Ikke bare sådan forstået, at han lader det være synd for sig selv, og ikke for sin mor. Men også sådan, at han slår på de andre, i stedet for på sig selv. Den historiske tid styrer altså ikke kun begivenhederne i Knuds hjemstavn i 1960’erne, den styrer tilsyneladende også den voksne Knud. For at kunne vende blikket fremad må han vende blikket tilbage. Om de magiske rum, som den eventyrlige tid skaber, kan man sige, at de fungerer som sindbilleder på Knuds opfattelse af sine omgivelser. Derfor er de rum, der opstår i forbindelse med den eventyrlige tid ofte psykologiske rum, der i sig bærer læserens nøgle til forståelse af Romers indre univers. Men de magiske rum er ikke blot karakteriseret ved deres abstrakte indhold, de er samtidig bundet til den reale virkelighed. Knud Romer anvender nemlig magisk realisme som sit fortælletekniske greb, fordi det kan forene romanens autentiske hjemstavnsunivers med de fiktive og magiske hændelser, han lader indtræffe for at hæve sig over nykøbingenserne. Bogen igennem kører denne dobbelte diskurs, der hele tiden suspenderer og understøtter sig selv. Knud har brug for at fortælle historien om sin barndom, som den var, men samtidig har han brug for at skrive sine erindringer om, fordi de er for belastende, til dette projekt er den magiske realisme og fiktionen nødvendige. Edward S. Casey har som teoretikeren Tom Conley beskæftiget sig med forholdet mellem sted og identitet i flere bøger og artikler. I artiklen ”How to Get from Space to Place in a Fairly Short Stretch of Time” fra 1996 udtrykker han meget præcist det, der er på spil i Den som blinker er bange for døden, nemlig, at sted og identitet er uadskillelige størrelser ”…lived bodies belong to places… places belong to lived bodies… Bodies and places are [therefore] connatural terms. They interanimate each other.” 72 I analysen af delkronotopen provinsbyen har vi nemlig endnu en gang fået bekræftet, at sted og identitet i romanen er to sider af samme sag. Knud tager i bogen favntag med den egn og de beboere, der har båndlagt ham hele barndommen. Han må skrive barndomslandet ned i støvet, for at komme videre. 72 Casey 1996, s. 24 58
Teoriafsnit 2 Heterotopien Michel Foucault skrev sit essay ”Andre rum” i forbindelse med et foredrag, han holdt i 1967. Foredraget kredser om begrebet heterotopier. Idet essayet tager form af sammenskrevne forelæsningsnoter, virker det skitseagtigt og til tider usammenhængende i sine udsagn. Jeg vil forsøge med hjælp fra Sojas bog Thirdspace 73 og med inddragelse af filosoffen Henri Lefebvre 74 at forstå Foucaults heterotopiteoris væsen og funktion. I essayet ”Andre rum” forsøger Foucault at gøre op med det gængse tidsbegreb. Han forsøger at tilføje det en ny dimension ved at påpege, at der udover de virkelige steder, og steder uden sted, også findes ”en slags steder som er uden for alle steder, også selvom de faktisk kan lokaliseres.” 75 Disse steder kalder han heterotopier. Heterotopien kan overordnet karakteriseres som et mod-rum, et marginaliseret rum, som udfordrer samfundets normale rum. Heterotopier er altså jævnfør essayets overskrift steder for ”det andet” – for det ambivalente og utilpassede. At heterotopien både har sit konkrete sted i virkeligheden, men samtidig udfordrer de normale rum, sammenfatter Foucault således: Heterotopierne er ”virkelige steder, faktiske steder, steder som aftegnes ved selve samfundsdannelsen, og som er en slags mod-placeringer, en slags faktisk realiserede utopier, hvori de virkelige placeringer, alle de andre virkelige placeringer, som man kan finde inden for kulturen, på én gang er repræsenterede, anfægtede og omvendte…” 76 Det etymologiske indhold i begrebet ”heterotop” udgøres af de to græske ord ”hetero”, som betyder afvigelse eller det at være anderledes og ”topos”, som betyder sted. Endvidere er der berøringsflader med det latinske ord homotopia 77 , som oprindeligt blev brugt som betegnelse for kropsdele, der manglede, der var forkerte eller som betegnelse for kropslige fremmedlegemer i anatomiske studier. Parallellen mellem unormale kropsdele og heterotopier er tydelig. Heterotopien udmærker sig jo ved at eksistere helt konkret i samfundet, ligesom en defekt hånd er en del af den samlede krop. Samtidig afviger heterotopien som nævnt fra de normale steder ved at stille sig i modsætning til disse. Heterotopierne er altså steder, der er udgrænset af det 73 Soja 1996 74 Lefebvre bidrager blandt andet til nytænkningen af rummet med værket La production de l’espace (1974) 75 Foucault 1997, s. 90 76 Ibid., s. 90 77 Hetherington 1997, s. 42 59
Page 1 and 2:
Om sted og identitet i Knud Romers
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Indledning s. 4
Page 5 and 6:
et gravskrift for moderen. Det er m
Page 7 and 8: den kommer til udtryk i hans essay
Page 9 and 10: Resumé Den som blinker er bange fo
Page 11 and 12: den bevægelse, der fulgte efter de
Page 13 and 14: Hukommelsen er kun en forsvindende
Page 15 and 16: hans personlige univers. De fiktive
Page 17 and 18: kronotopbegrebet man får, inden es
Page 19 and 20: ligefrem tale om, at det er [del]kr
Page 21 and 22: Jeg mener, at dette er en fejlagtig
Page 23 and 24: sin elskede far Heinrich Voll på o
Page 25 and 26: godsvogn og blev læsset ud på ban
Page 27 and 28: har skabt et tysk rum. Rummet er s
Page 29 and 30: ød ud i mine ører i det sødeste
Page 31 and 32: Heimat Hand in Hand! Hun poserede s
Page 33 and 34: ekendtskab for Knud, der for først
Page 35 and 36: forbindingerne, og hendes øjne tig
Page 37 and 38: Som det tidligere er pointeret, er
Page 39 and 40: det i den cykliske. At den historis
Page 41 and 42: hans ”Janterædsel” 49 . Vi ser
Page 43 and 44: når han færdes rundt i byen. Den
Page 45 and 46: fysiklæreren hr. Jensen, der fort
Page 47 and 48: Bakthins eventyrtid er den, der kom
Page 49 and 50: ustandseligt vekslende sprog, der f
Page 51 and 52: manipulerer med vores virkelighedso
Page 53 and 54: industribanken - eller nogen mennes
Page 55 and 56: Knud Romers situation som barn. Han
Page 57: hele sin barndom. Således fører h
Page 61 and 62: i Gentofte, hvor lossepladsen og si
Page 63 and 64: eksempelvis med kedsomhedens tid, f
Page 65 and 66: funktion over tid udnyttes altså i
Page 67 and 68: grund af hjemmets heterotopiske kar
Page 69 and 70: etragte moderen med kollektivets ø
Page 71 and 72: sine ord og det sprog, der er knytt
Page 73 and 74: og psykisk trasker rundt på den sa
Page 75 and 76: heterotopi. Knud kæmper bogen igen
Page 77 and 78: debat kredsede om. Samtidig er det
Page 79 and 80: from the fairytale time are often p
Page 81 and 82: Bilag 1: Kort over Nykøbing Falste
Page 83 and 84: Soja, Edward W. 1996 Thirdspace. Jo
show all

Om sted og identitet i Knud Romers - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?