Ved brug af Bakhtins <strong>og</strong> Foucaults teorier har jeg i mit forsøg på at kortlægge romanens <strong>sted</strong>er <strong>og</strong> rum, for at forstå, hvordan de interagerer med <strong>og</strong> påvirker fortællingens personer, i særdeleshed jegfortælleren <strong>Knud</strong>, fået bekræftet min i indledningen fremsatte tese, nemlig at det ikke giver mening at læse Den som blinker er bange for døden uden at have <strong>sted</strong>ets betydning for øje. <strong>Knud</strong> kæmper både som barn <strong>og</strong> som voksen en indædt kamp mod hjemstavnen <strong>og</strong> hjemmet på Hans Ditlevsensgade, som han aldrig synes at få magten over. Han er én i fortællingens række af personer, hvis skæbne forsegles af <strong>sted</strong>et, fordi deres liv synes at være uadskilleligt forbundet til det <strong>sted</strong>, som undertrykker dem. B<strong>og</strong>en bekræfter hermed Tom Conley’s <strong>og</strong> Edward S. Casey’s tese om at <strong>sted</strong> <strong>og</strong> <strong>identitet</strong> er uadskillelige - hvem jeg er, er betinget af hvor jeg er <strong>og</strong> kommer fra. Det er således i beskrivelsen af hjemmet <strong>og</strong> provinsbyen, at vi skal finde den egentlige grund til, at denne b<strong>og</strong> skulle skrives. <strong>Knud</strong> ”stavner” i erindringen hjem for at stævne sit hjem <strong>og</strong> sin fødeegn. <strong>Knud</strong> må sprænge både sin hjemstavn <strong>og</strong> sit fødehjem i stumper <strong>og</strong> stykker, hvis han vil være fri. Han må skrive sit tidligere liv frem eller væk for at finde en vej ud af mareridtet <strong>og</strong> ind i verden. Jeg har i mit speciale forsøgt at læse Den som blinker er bange for døden på b<strong>og</strong>ens egne præmisser, nemlig som den roman, den på forsiden udgiver sig for at være. B<strong>og</strong>en er udover at være en forrygende fortælling <strong>og</strong>så et <strong>identitet</strong>sprojekt, som er tæt knyttet til <strong>sted</strong>et. Den som blinker er bange for døden kredser nemlig hele tiden omkring fortællerens muligheder for at skrive sig fri fra det <strong>sted</strong>, der har båndlagt ham siden barndommen. Der eksperimenteres med muligheden for at skrive erindringen om barndommen om for at undslippe resultatet af følgende citat: ”Jeg slap aldrig ud af huset på Hans Ditlevsensgade…”(165) Forsøget kræver en roman, en genre, hvor man fiktivt kan sprænge sin fortid i stumper <strong>og</strong> stykker. Det hastværk med hvilket romanen synes at være blevet nedfældet, for at jegfortælleren kunne få fortiden lagt bag sig, bruser gennem b<strong>og</strong>en som en understrøm, der reflekteres i fortællingens form. Ord <strong>og</strong> historier hvirvler rundt i romanen, <strong>og</strong> den eneste synlige systematik synes at være, at alle beskrivelser knytter an til <strong>sted</strong>er <strong>og</strong> <strong>sted</strong>ers betydning for de mennesker, der bebor dem. Essensen af den håndgranat, der aldrig detoneres over fortællingen, men som ligger som en latent tikkende bombe under den, er at understrege, at romanen bevæger sig på to forskellige niveauer. Romanen har berettigelse som historiefortælling, det niveau den offentlige 76
debat kredsede om. Samtidig er det en metaroman, der forholder sig til de muligheder litteratur <strong>og</strong> spr<strong>og</strong> rummer. Det er således for mig at se nødvendigt at beskæftige sig med romanen som et litterært værk <strong>og</strong> ikke blot som et provokerende mediefænomen. 77
- Page 1 and 2:
Om sted og identitet i Knud Romers
- Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Indledning s. 4
- Page 5 and 6:
et gravskrift for moderen. Det er m
- Page 7 and 8:
den kommer til udtryk i hans essay
- Page 9 and 10:
Resumé Den som blinker er bange fo
- Page 11 and 12:
den bevægelse, der fulgte efter de
- Page 13 and 14:
Hukommelsen er kun en forsvindende
- Page 15 and 16:
hans personlige univers. De fiktive
- Page 17 and 18:
kronotopbegrebet man får, inden es
- Page 19 and 20:
ligefrem tale om, at det er [del]kr
- Page 21 and 22:
Jeg mener, at dette er en fejlagtig
- Page 23 and 24:
sin elskede far Heinrich Voll på o
- Page 25 and 26: godsvogn og blev læsset ud på ban
- Page 27 and 28: har skabt et tysk rum. Rummet er s
- Page 29 and 30: ød ud i mine ører i det sødeste
- Page 31 and 32: Heimat Hand in Hand! Hun poserede s
- Page 33 and 34: ekendtskab for Knud, der for først
- Page 35 and 36: forbindingerne, og hendes øjne tig
- Page 37 and 38: Som det tidligere er pointeret, er
- Page 39 and 40: det i den cykliske. At den historis
- Page 41 and 42: hans ”Janterædsel” 49 . Vi ser
- Page 43 and 44: når han færdes rundt i byen. Den
- Page 45 and 46: fysiklæreren hr. Jensen, der fort
- Page 47 and 48: Bakthins eventyrtid er den, der kom
- Page 49 and 50: ustandseligt vekslende sprog, der f
- Page 51 and 52: manipulerer med vores virkelighedso
- Page 53 and 54: industribanken - eller nogen mennes
- Page 55 and 56: Knud Romers situation som barn. Han
- Page 57 and 58: hele sin barndom. Således fører h
- Page 59 and 60: Teoriafsnit 2 Heterotopien Michel F
- Page 61 and 62: i Gentofte, hvor lossepladsen og si
- Page 63 and 64: eksempelvis med kedsomhedens tid, f
- Page 65 and 66: funktion over tid udnyttes altså i
- Page 67 and 68: grund af hjemmets heterotopiske kar
- Page 69 and 70: etragte moderen med kollektivets ø
- Page 71 and 72: sine ord og det sprog, der er knytt
- Page 73 and 74: og psykisk trasker rundt på den sa
- Page 75: heterotopi. Knud kæmper bogen igen
- Page 79 and 80: from the fairytale time are often p
- Page 81 and 82: Bilag 1: Kort over Nykøbing Falste
- Page 83 and 84: Soja, Edward W. 1996 Thirdspace. Jo
Change language