Etiske overvejelser ved begrænsning eller ophør af intensiv terapi

12
Religion, kultur og beslutninger på intensiv afdeling
Sundhedspersonalet står ofte i etiske dilemmaer vedrørende kulturelle variationer, hvad angår
overvejelser ved livets afslutning.
I teksten beskrives holdninger til denne problemstilling set fra forskellige etniske vinkler. Hensigten
er ikke, at udpege eller gruppere patienter med en anden etnisk baggrund end dansk.
Snarere, at introducere sundhedspersonerne til de værdier, der er vigtige for patienter med
forskellig etnisk og religiøs baggrund. Det skal understreges, at uanset kendskab eller formodet
kendskab til det pågældende menneskes religiøse eller kulturelle baggrund, er tilgangen
til det enkelte menneske altid netop dette enkelte menneske. Der kan således være markant
forskel på holdninger alt efter om man ”blot” tilhører en religion eller anser sig selv for religiøs.
Man skal derfor være meget forsigtig med generaliseringer og alene bruge herværende som
inspiration til samtaler og overvejelser om de mulige religiøst eller kulturelt betingede aspekter.
Introduktion
1. januar 2007 var der i alt 477.800 udlændinge i Danmark, svarende til 8,8% af en samlet befolkning
på 5.447.084.. Indvandrere udgjorde 360.902 og 116.798 var efterkommere, svarende
til henholdsvis 6,6 og 2,1 pct. af indbyggerne. Andelen er stigende, idet der i 2003 var 430.689
udlændinge i Danmark, svarende til 8,0 pct. (1).
Dette medfører, at sundhedspersonale må lære at afdække, forstå og håndtere de religiøse og
kulturelle holdninger, der kan være gældende i en anden etnisk gruppering end ens egen. Her
tænkes ikke alene på, at etniske danskere skal forstå andre kulturer, men også at det stigende
antal indvandrere og udlændige, der arbejder i det danske sundhedsvæsen, har samme udfordring
med at forstå og agere i den danske kultur.
Forskningsresultater fra både USA og Europa har vist, at patienters og lægers religiøse, kulturelle
og etniske baggrund spiller en rolle, når der tages beslutninger om behandlingsniveauet
på de intensive afdelinger (2,3).
American Academy of Family Physicians har etableret principperne for end-of-life problematik (4):
“Care at the end of life should recognise, assess, and address the physiological, social, spiritual/religious
issues, and cultural taboos realizing that different cultures may require signifi -
cantly different approaches”.
Håndtering af kulturelle og religiøse forskelle
De fl este læger kender ikke deres patienters religiøse tilhørsforhold (3).
Ved kommunikation og beslutnings processer kan man ikke a priori gruppere patienter og behandle
alle ensartet. Selv inden for samme gruppe kan der være store forskelle. Det må derfor
kraftigt anbefales at klarlægge patienternes religiøse og etniske holdninger (5). Ofte kan det
Vejledning vedrørende etiske og andre overvejelser i forbindelse med undladelse af eller ophør med livsforlængende behandling