Etiske overvejelser ved begrænsning eller ophør af intensiv terapi

30
Såfremt der er tale om umiddelbar livreddende behandling i en uafklaret situation, skal den
livreddende behandling altid påbegyndes, for igen at ophøre såfremt behandlingen eller anden
behandling er viser sig at være udsigtsløs (se side 38) mht muligheden for at redde patientens
liv. Det er fx afgørende forskelligt, om man i en akut situation møder en patient der har klinisk
hjertestop (som er behandlingskrævende) eller om den patient hvis hjerte ikke slår rent faktisk
er død. Er man i tvivl vil man naturligvis indlede hjertestopbehandling (hvis der ikke er andre
grunde til at lade være – det kunne være et forhåndstilsagn om behandlingsgrænse fra den
terminalt hjertesyge patient) – og såfremt det ikke lykkedes at genetablere hjertets pumpefunktion
vil yderlige hjertestopbehandling ophøre og patienten erklæres død. Frederiksberg
Hospitals Klinisk Etisk Komité har i november 2008 udarbejdet en vejledning der særligt vedrører
forholdene ved genoplivning (se side 91).
Nogle sider af en sag indeholder forhold der både rummer en faglig og en etisk dimension. For
eksempel spørgsmålet om patientens alder, handikap, konkurrerende lidelser m.m. spiller en
rolle for, hvilke sundhedsfaglige beslutninger der skal tages. Spørgsmålet er relevant, fordi
der efter udvalgets opfattelse, erfaringsmæssigt kan være en tilbøjelighed til at tillægge disse
parametre en betydning der ikke er selvstændigt fagligt eller etisk belæg for. Lovgivningsmæssigt
er der ikke i Danmark noget der tilkendegiver, at disse parametre skal tillægges en selvstændig
betydning for så vidt angår behandling eller ej: alle har krav på en behovsbestemt behandling.
F.eks. er det etisk og legalt forsvarligt at bestemme, at ”denne uafvendeligt døende
gamle mand” er det udsigtsløs at behandle, med den begrundelse at han netop er uafvendeligt
døende, men ikke med den begrundelse at han er gammel!
Det fremgår entydigt af Sundhedsloven og Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 158/1998, at
lægen kan undlade at behandle såfremt patienten er uafvendeligt døende og, at det fremgår
at det ikke er muligt at defi nere i hvilke situationer og indenfor hvilke tidsrammer en patient er
uafvendeligt døende. Bemærk dog, at Sundhedsstyrelsen alligevel anfører, at der er tale om en
forventet (sandsynlig) livslængde på dage til uger (se side 84), såfremt der er tale om en relation
til indholdet af et livstestamente og på trods af anvendelse af de udfra den tilgængelige
viden om grundsygdommen og den eventuelle følgetilstande foreliggende behandlingstilbud.
De faglige overvejelser der skal foretages forud for en beslutning om at ophøre med en igangværende
behandling, skal tage stilling til, om der med den pågældende behandling tilføres
patienten et sundhedsgode (se side 38), som fratages patienten, hvis behandlingen ophører.
Såfremt behandlingen ikke lever op til dette kan og bør den ophøre. Sådanne overvejelser
er ikke enestående for fx intensiv-medicinske overvejelser i situationer hvor et menneske er
livstruende syg., Det skal altid overvejes ved en hvilken som helst lægelig behandling. Der er til
disse faglige overvejelser knyttet juridiske forpligtelser i forhold til patienter der har udfyldt
livstestamente og patienter der aktuelt udtrykker de samme fordringer som om patienten
havde udfyldt et livstestamente (se side 31). Dette fremgår alene, tilstrækkeligt og eksplicit af
sundhedslovens fordring om at ” Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens
informerede samtykke”.(54) (se side 59).
Kopi af ”Bekendtgørelse om livstestamenter” ved Indenrigs- og Sundhedsministeriet i 2007 er
vedlagt senere i vejledningen (55) (se side 82).
Vejledning vedrørende etiske og andre overvejelser i forbindelse med undladelse af eller ophør med livsforlængende behandling